Medier: Etihad vil af med airberlin til Lufthansa

Etihad har angiveligt tilbudt Lufthansa en ejerandel i Alitalia hvis Lufthansa vil overtage det kriseramte airberlin, som Etihad er medejer af.

Lufthansa kan meget vel være i gang med at hjælpe en af sine ærkerivaler ud af en knibe. Ifølge flere internationale og italienske medier, så vil det Abu Dhabi-baserede flyselskab Etihad gerne have Lufthansas hjælp til at slippe af med det kriseramte tyske flyselskab airberlin, som Etihad ejer knap 30 procent af.

Parterne skulle derfor angiveligt arbejde med en plan om at Lufthansa skulle overtage airberlin og fusionere det med sit lavprisdatterselskab Eurowings. Hvor man normalt skal betale penge for at overtage et andet flyselskab, så vil det angiveligt være anderledes her.

Etihad er så opsat på at komme af med airberlin, at selskabet er parat til at give Lufthansa en belønning i form af en aktiepost i det italienske netværksselskab Alitalia, som Etihad tidligere i år købte 49 procent af.

At det selskab har en fremtid har Etihad mere tiltro til. Derfor ønsker selskabet ikke at komme ud af det, men vil i stedet give Lufthansa mulighed for at få en del af kagen, når Alitalia forhåbentlig igen begynder at tjene penge.

Et italiensk medie kunne i sidste uge berette, at ledelserne i Lufthansa Gruppen og Alitalia skulle være mødtes for at diskutere et strategisk samarbejde, som Lufthansa skulle få med i købet sammen med aktieposten. Det blev dog pure afvist af Alitalia.

40 fly til Lufthansa
I slutningen af september fremlagde airberlin en storstilet redningsplan, der indebærer, at airberlin skal reducere flåden fra de nuværende 127 fly til i fremtiden 75 fly fra sommertrafikprogrammet 2017. Det betyder, at samtlige 16 Boeing 737-fly skal ud af flåden, ligesom op til 40 fly i A320-serien skal overgå til Lufthansa-gruppen. Flyene er allerede øremærket til Lufthansa-selskaberne Eurowings og Austrian Airlines. Op til 29 A320-fly og 11 A319-fly indgår i aftalen, og 35 af flyene skal til Eurowings og de resterende fem til Austrian Airlines. Flyene skal fortsat opereres af airberlin-besætninger, men på Eurowings og Austrian Airlines’ rutenetværk.

Airberlin skal fremover være et rendyrket netværksselskab. Det betyder, at flyselskabet kommer til at koncentrere sig om de to hubs i Berlin og Düsseldorf.

I forhandlinger med TUI
I udmeldingen om redningsplanen fremgik det, at de mange fritidsruter fra andre lufthavne vil komme til at indgå i en separat turistorienteret forretningsenhed. Og en uge senere kunne Etihad oplyse, at man var i forhandlinger med rejsegiganten TUI AG om at skabe et nyt flyselskab, som skal råde over de fly, som TUIFly i dag opererer på wetlease-kontrakt for airberlin. Hvis forhandlingerne bærer frugt og selskabet bliver en realitet, så flyttes flyene væk fra tabsgivende airberlin og over i det nye selskab. Her skal flyene bruges til punkt-til-punkt flyvninger fra Tyskland, Østrig og Schweiz til feriedestinationer i Sydeuropa og Nordafrika.

TUI AG, Etihad Aviation Group og Air Berlin har til hensigt at færdiggøre aftalen på et senere tidspunkt. Inden selskabet kan se dagens lys skal aftalen godkendes af selskabernes bestyrelser og konkurrencemyndighederne.

 

 

Relaterede artikler:

Etihad og TUIFly på vej mod fælles flyselskab

Overlevelsesplan: Airberlin reducerer flåden fra 127 til 75 fly

Medie: Lufthansa vil overtage driften af 40 airberlin-fly

Etihad Airways har reddet Alitalia

x

Læs Også

Dansk TUI-chef fratræder

TUI i Danmark skal have ny ledelse, da Gorm Pedersen fratræder sin stilling ved udgangen af juli måned.

Udsigt til boom i svenske charterrejsende i CPH

Efter et hårdt 2016 med ID-kontrol mellem Danmark og Sverige, forventes tæt på en fordobling i andelen af svenske chartergæster i Københavns Lufthavn.

Kamp om nonstop-flyvninger til Kap Verde

Spies og TUI konkurrerer om at tilbyde den bedste flyløsning til Kap Verde i det kommende vintertrafikprogram. Kun et af selskaberne kan tilbyde nonstop-flyvninger fra København.

Ryanair er blevet netværksselskab

Onsdag blev Ryanair et netværksselskab, da det irske lavprisselskab åbnede op for flyvninger til og fra Rom på samme billet.

Lufthansa vil overtage gældfrit airberlin

Lufthansa er parat til at hjælpe Etihad Airways af med kriseramte airberlin. En gæld på ni mia. kroner i airberlin må Etihad dog selv tage sig af.

Lufthansa og Frankfurt atter på talefod

For bare få måneder siden truede Lufthansa Gruppen med at fjerne ruter fra Frankfurt Lufthavn. Nu er forholdet mellem lufthavnen og dets største bruger blevet bedre.