Anflyvning til bane 12/30 i Københavns Lufthavn.

Naviair-advarsler om forkortet tværbane

At bruge en forkortet tværbane i CPH er ikke så problemfrit, som Københavns Lufthavn vil gøre det til. Det viser et notat fra flyvekontroltjenesten Naviair.

Det bliver ikke helt så problemfrit og ”lige ud af landevejen” at lette og lande på en forkortet tværbane i Københavns Lufthavn, som lufthavnen gerne vil give indtryk af. Det viser et notat fra den statslige flyvekontroltjeneste Naviair til Trafikstyrelsen, som CHECK-IN.dk har fået aktindsigt i.

For at imødegå adskillige måneders kritik af sin plan om at lukke den såkaldte tværbane, spillede Københavns Lufthavn i starten af marts ud med et kompromis om at forkorte banen fra 2.400 meter til 1.600 meter. Banen vil dog stadig kunne bruges af langt de fleste fly, som bruger banen i dag, forsikrer lufthavnen.

”Samlet set vurderer vi, at cirka 75 procent af de nuværende operationer på tværbanen vil kunne gennemføres på den forskudte bane. Type C-fly som Airbus A320 og Boeing 737 vil kunne lande på en forskudt og forkortet bane 30,” forsikrede Københavns Lufthavns pressechef, Kasper Hyllested, for to uger siden.

Restriktioner skærpes
I notatet fra Naviair til Trafikstyrelsen fremgår det imidlertid, at de nuværende restriktioner for brug af banen sandsynligvis vil blive skærpet, hvis banen forkortes.

”En (…) afkortning vil medføre begrænsninger i forhold til banens nuværende brug. I dens eksisterende udformning er der betydelige restriktioner i relation til hvilke luftfartøjer, der må anvende banen – det må formodes at disse restriktioner skærpes væsentligt såfremt længden reduceres,” skriver Naviair i notatet fra den 2. december sidste år.

Naviairs pressechef, Bo Pedersen, uddyber hvad omfanget af restriktioner kan afhænge af:

”Restriktioner for en fremtidig anvendelse af tværbanen kan både afhænge af banens længde og bredde såvel som af de til- og afkørselsmuligheder der bliver på banen. Såfremt banen afkortes, vil vi formode, at det naturligt medfører yderligere restriktioner,” forklarer Bo Pedersen og fortsætter:

”Præcis hvilke flytyper, der vil kunne anvende en afkortet bane vil kunne variere fra selskab til selskab, alt efter ”company policy”, vægt og så videre,” siger Bo Pedersen.

Nær maksimal landingsvægt
Hos det danske charterflyselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia er man imidlertid ikke i tvivl om hvorvidt den forkortede bane kan bruges eller ej.

”Vi vil ikke kunne anvende 1.600 meter. Vi har altid fuldt hus på vores fly med både passagerer og kufferter, så vi lander altid med noget nær den maksimale landingsvægt,” forklarede Thomas Cook Airlines Scandinavia’s flyvechef Per Schrøder fornylig til CHECK-IN.dk.

Han skal ikke kunne sige om ruteflyselskaberne, der ikke altid har helt fyldte fly, vil kunne anvende den korte bane.

”Men jeg kender ingen andre større lufthavn i verden, der har en 1.600 meter lang bane. Og det passer dårligt sammen med Københavns Lufthavns ambition om at tiltrække langrutefly. For de vil i hvert fald slet ikke kunne anvende en så kort bane,” fastslog Per Schrøder.

Desuden øges kravene til banelængder markant, hvis banerne er våde. Så kan selv halvfyldte fly få brug for langt mere asfalt at lande på end under mere normale vejrforhold.

Hvis Københavns Lufthavn får myndighedernes tilladelse til at forkorte tværbanen til 1.600 meter, så vil den blive kortere end banerne i mindre provinslufthavne som Sønderborg, Odense og Roskilde Lufthavn.

 

Relaterede artikler:

CPH: Kun widebody-fly vil ikke kunne bruge kort tværbane

Flyselskab: Forkortet tværbane ubrugelig

CPH vil beholde en forkortet tværbane

 

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

99 kr. + moms

1 md.

279 kr. + moms

3 mdr.

549 kr. + moms

6 mdr.

999 kr. + moms

12 mdr.

Allerede abonnent?

x

Læs Også

Ny SAS-leverandør: Planlægning bliver den store udfordring

Regional Jet OÜ ser planlægningen af piloterne og kabinepersonalets arbejdstid som den største udfordring, når selskabet skal til at flyve ATR-fly for SAS i stedet for Jet Time.

Masser af skjulte værdier i SAS

De resterende 17 slot-par i Heathrow Airport har en værdi på omkring 4,4 mia. kroner, og sammen med bonusprogram og overflyningsrettigheder har SAS mange skjulte værdier.

Air Greenland: EU-regler rammer os hårdt

Den udskældte EU-forordning om kompensation ved aflysninger og forsinkelser gør ekstra ondt for Air Greenland. Britisk EU-exit kan betyde, at forordningen lempes.

Regionalfly er fremtidssikrede

Trods en overtallighed af ATR-fly i markedet tror NAC´s bestyrelsesformand Martin Møller Nielsen fuldt og fast på fremtiden for de regionale fly.

CPH vil gøre lufthavnen til centrum for e-handel

Københavns Lufthavn afventer godkendelse af en ny lokalplan for lufthavnens østlige område, så det kan blive muligt at tiltrække globale e-handelsvirksomheder.

Minister: CPH skal give noget tilbage

Når CPH har fået tildelt eneretten til at drive lufthavn i hovedstaden, så er den også forpligtet til at give noget tilbage til samfundet, fastslår transportministeren.