Barcelona El-Prat-lufthavnen.

Norwegian åbner base i Barcelona

Barcelona El Prat lufthavnen bliver Norwegians sjette base i Spanien, der gør det muligt at udskifte dyrt skandinavisk personale med billigere spansk arbejdskraft.

Det norske lavprisselskab Norwegianer blevet vild med at etablere baser i Spanien, hvor selskabet kan ansætte lokalt personale til lokale lønninger, som er lavere end hvad Norwegian skal betale sit skandinavisk-ansatte personale. Således annoncerer selskabet nu, at det fra april næste år åbner sin sjette spanske base i Barcelona El Prat lufthavnen.

Tre Boeing 737-800 fly vil blive stationeret på basen, der skal bemandes med omkring 100 piloter og stewardesser. Fire nye ruter til Sandefjord Torp i Norge, Hamburg Berlin i Tyskland samt Warszawa i Polen vil blive åbnet. Desuden skal basen bruges til at øge frekvensen på de eksisterende ruter til Stockholm, Helsinki og London Gatwick. De kommer op på henholdsvis 13, syv og syv ugentlige forbindelser.

Vende ruter om
Annonceringen kommer få uger efter at Norwegian offentliggjorde, at selskabet fra foråret også åbner en base i Madrid Barajas Lufthavnen. Dermed kommer nordmændene op på i alt seks spanske baser.

Baserne gør det muligt at ”vende” en lang række ruter om. I stedet for at flyve med skandinavisk-ansat personale fra baser i Skandinavien som Oslo, Stockholm og København, så kan Norwegian flyve den modsatte vej med personale ombord, som får lavere spanske lønninger.