Norwegian får bod i spansk retssag

Norwegian skal betale en bod på 75.000 kroner for at krænke retten til foreningsfrihed for de ansatte på en af selskabets spanske baser.

Norwegian er ved en domstol i Malaga i Spanien blevet idømt en bod på 10.000 euro – svarende til omkring 75.000 kroner – for at krænke medarbejdernes ret til foreningsfrihed. Striden mellem Norwegian og medarbejderne har stået på gennem flere år og er altså nu foreløbigt endt med at koste Norwegian en bod.

Det var fagforeningen USO, der havde hevet Norwegian i retten for den måde selskabet behandlede sine ansatte piloter og stewardesser på selskabets base i Malaga.

Sat til at arbejde
På basen forsøgte USO og medarbejderne i 2015 at gennemføre et valg af repræsentanter til et form for medarbejderråd, der ville kunne tale de ansattes sag overfor Norwegian-ledelsen på basen. Det var dog ikke muligt at gennemføre valget. Og det skyldes ifølge UFO chikane fra Norwegians side.

For det første lagde Norwegian afstemningen på en søndag, hvor spidskandidaten var sat til at arbejde. For det andet blev afstemningen aflyst mindre end 24 timer før. Begrundelsen fra Norwegian var ifølge USO, at en anden unavngiven fagforening også ville stille kandidater op til valg.

USO beskyldte også Norwegians chefer på basen i Malaga for bevidst at have ødelagt stemmeboksen. I den spanske fagforenings optik, så minder Norwegians metoder meget om metoderne hos lavprisselskabet Ryanair.

Lavine af klager
Ifølge USO har Norwegian desuden forsøgt at undgå at etablere et samarbejdsudvalg for ledelse og medarbejderrepræsentanter. Et udvalg, der ville kunne tage sig af nogle af den lavine af medarbejderklager, som der ifølge USO er kommet.

Hos Norwegian mener man, at USO fprsøger at tegne et billede af Norwegian, som værende fagforenings-fjendsk.

“Intet kunne være længere væk fra sandheden. Norwegian deltager netop nu i forhandlinger om en kollektiv overenskomst med ingen andre end USO. Næste møde er planlagt til begyndelsen af marts. Det er ironisk, at USO forsøger at tegne et billede af Norwegian som værende mod fagforeninger, mens vi på samme tid sidder sammen med dem og forhandler en kollektiv overenskomst,” pointerer Alfons Claver, informationschef for Norwegian i Spanien, overfor CHECK-IN.dk.

Ifølge informationschefen har Norwegian aldrig sat nogen hindringer op for fagforeningsvalg. Faktisk har Norwegian afholdt fagforeningsvalg på de fleste af sine spanske baser, påpeger Alfons Claver.

Langt hovedparten af Norwegians ruter til og fra Spanien opereres med fly og personale fra de seks spanske baser.

 

 

Relaterede artikler:

Spansk fagforening truer med Norwegian-konflikt

Fagforening: Norwegian chikanerer os

Norwegian åbner syvende base i Spanien

x

Læs Også

Næsten tre millioner flere lavprispassagerer

Europas fire største lavprisflyselskaber fløj med 2,9 mio. flere passagerer i august, og Norwegian var det selskab, der fik færrest nye passagerer.

Norwegian: Vi har taget 140 piloter fra Ryanair

Michael O´Learys dommedagsprofetier om Norwegian kan hænge sammen med, at Ryanair-chefen er ærgerlig over, at Ryanair-piloter flygter til Norwegian.

Ryanair-chef forudser Norwegian-konkurs

Norwegian er i så alvorlige økonomiske problemer, at flyselskabet formentlig ikke eksisterer om et år, hævder Ryanair-chefen Michael O’Leary.

Norwegian søger piloter og stewardesser i Argentina

Norwegian søger personale til sine argentinske baser, mens Eurowings søger 600 piloter og stewardesser samt forbedrer vilkårene for det eksisterende personale.

Stadig flere Los Angeles-flyvninger fra Skandinavien

Interessen for at komme til Los Angeles fra Skandinavien er så stor, at Norwegian indsætter flere vinterfly fra de tre skandinaviske hovedstæder til verdens filmby nummer et.

Norwegians tredje USA-base på vej

Med en ny base på USA's vestkyst og flere flyvninger på adskillige ruter, øger Norwegian sin tilstedeværelse på det amerikanske marked.