Norwegian Boeing 737-800 i Københavns Lufthavn.

Norwegian lukker Berlin-rute fra København

Konkurrencen er hård mellem de fire flyselskaber, der flyver mellem København og Berlin, og nu trækker Norwegian sig.

Fra den 29. oktober bliver konkurrencen mindre på ruterne mellem København og Berlin. I dag flyver både easyJet og Norwegian til Schönefeld-lufthavnen ved Berlin, men om få måneder bliver det britiske lavprisflyselskab alene om fra København at betjene den store lavpris- og charterlufthavn i den tyske hovedstad.

Det bliver konsekvensen af, at Norwegian lukker sin rute fra København til Berlin-Schönefeld. Hidtil har det norske lavprisflyselskab betjent ruten året rundt med seks ugentlige aftenrotationer. Men til oktober er det slut efter seks år. Ruten blev oprindeligt åbnet den 8. december 2011 med fire ugentlige afgange.

“Vi evaluerer løbende vores rutetilbud og tilpasser i forhold til, hvor vi oplever størst efterspørgsel. I denne forbindelse har vi valgt ikke at videreføre Berlin-ruten i det kommende vinterprogram. I stedet vil vi øge kapaciteten andre steder i netværket, hvor vi mærker større interesse. Om Berlin-ruten vender tilbage, er endnu for tidligt at sige,” siger Daniel Kirchhoff, informationschef fra Norwegian i Danmark, til CHECK-IN.dk.

Generelt set har Norwegian svært ved at konkurrere på Berlin-ruterne, hvor både easyJet og Ryanair er hårde konkurrenter. Ved starten af sommertrafikprogrammet blev ruterne til Berlin fra London-Gatwick og Trondheim også lukket ned, men Norwegian fastholder indtil videre flyvningerne fra Stockholm, Oslo, Bergen og Stavanger.

Trafikken er svagt nedadgående
Når Norwegian fjerner seks ugentlige afgange fra CPH-ruten til Schönefeld-lufthavnen, bliver konkurrencepresset reduceret. I det kommende vintertrafikprogam vil easyJet flyve 12 gange om ugen, mens airberlin og SAS vil flyve henholdsvis 28 og seks gange om ugen til Tegel-lufthavnen i Berlin.

Med Norwegians exit fra Berlin-ruten kunne det åbne mulighed for, at Ryanair i stedet vil flyve fra Berlin til København. Det irske lavprisflyselskab har i dag en base i Scönefeld-lufthavnen med 47 ruter, over 300 ugentlige afgange og 10 fly.

Generelt er trafikudviklingen fra København til Berlin svagt nedadgående. I første halvdel af 2017 var der samlet 318.780 passagerer, der benyttede de nuværende fire flyselskaber mellem København og Berlin, og det var 10.595 færre end samme periode året før, hvilket svarer til en tilbagegang på 3,2 procent.

 

Relaterede artikler:

Berlin-lufthavne passerer 33 mio.

Norwegian ekspanderer i Tyskland

Airberlin på vej mod 500.000 passagerer i Danmark

Ryanair åbner Berlin-base

x

Læs Også

Alsie Express skruer op for charterflyvninger

Alsie Express fortsætter med at flyve chartergæster fra Gislev Rejser til Italien, og fra næste år vil det være muligt at flyve til endnu en italiensk destination.

Forsinket WiFi i SAS-fly

SAS har tidligere stillet i udsigt, at udrulningen af WiFi ombord på selskabets mellemdistancefly ville starte i dette efterår, men kunderne må vente lidt endnu.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

Ny hæder til Norwegian

Norwegian er i London blev kåret som årets flyselskab ved det anerkendte CAPA Global Aviation Summit.

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

Endnu et stort underskud hos CityJet

Irske CityJet kom ud af regnskabsåret 2016 med et underskud på 225 mio. kroner efter store omkostninger til etablering i Skandinavien som operatør for SAS.