Fort Lauderdale-Hollywood International Airport.

Norwegian med tomme fly fra Florida

Fredagens skudepisode i lufthavnen i Fort Lauderdale betød at to Norwegian-fly måtte lande i Miami, og “evakueringsfly” måtte sendes afsted fra København og Madrid.

Det blev en dyr affære for Norwegian, at en 26-årig mand fredag dræbte fem mennesker og sårede yderligere otte ved en skudepisode i Fort Lauderdale-Hollywood International Airport. Hændelsen fandt sted i ankomstområdet i terminal 2, hvor gerningsmanden efter en flyvning fra Alaska tog en pistol op af sin bagage og skød omkring sig.

På tidspunktet for hændelsen var to af Norwegians Dreaminer-fly på vej fra henholdsvis London og Paris til den amerikanske lufthavn i Florida med samlet op imod 600 passagerer, mens ligeså mange var på vej til lufthavnen i Fort Lauderdale for at rejse tilbage til Europa. Men da Fort Lauderdale-lufthavnen blev lukket efter hændelsen, måtte de to Norwegian-fly omdirigeres til Miami International Airport, der ligger omkring en times kørsel og 50 kilometer længere sydpå.

Boeing 787-9 Dreamliner-flyet (344 sæder, red.) fra London-Gatwick med rutenummer DY7045 var planlagt til at ankomme i Fort Lauderdale kl. 20.00 lokal tid, og kl. 19.59 satte det hjulene på asfalten i den travle Miami-lufthavn. Her skulle flyet returnere kl. 22.00. Den ordinære afgang blev aflyst, og yderligere måtte flyet udsætte afgangen tilbage til London til kl. 00.33, da man måtte vente på en ny frisk samtidig med, at der i løbet af aftenen midlertidigt var indført trafikrestriktioner i den store Florida-lufthavn.

Flyet fra Paris-CDG med rutenummer DY7047 var et Boeing 787-8 Dreamliner (291 sæder, red.), der skulle ankomme i Fort Lauderdale kl. 20.45, og dette fly nåede frem til Miami kl. 20.39. Returflyvningen var planlagt til 22.45, men blev udsat til kl. 00.54 af samme årsager som London-flyet. Begge fly fløj således tomme tilbage mod Europa.

“Evakueringsfly” til Fort Lauderdale
Norwegian valgte således at sende flyene tilbage til Europa så hurtigt at det var muligt, da flyene skulle fortsætte i trafikprogrammet, således at der ikke opstod flere forsinkelser eller aflysninger. Paris-flyet blev lørdag eftermiddag atter sendt afsted over Atlanten med Los Angeles som destination, mens London-flyet måtte tage turen til Orlando. Begge flyvninger blev gennemført med store forsinkelser.

Tilbage i Fort Lauderdale var omkring 600 passagerer, der ikke var kommet afsted på fredagens to flyvninger. Derfor sendte Norwegian lørdag eftermiddag et tomt fly fra portugisike Hi Fly afsted fra Københavns Lufthavn med kurs mod Fort Lauderdale. Det var et A330-200 fly (registrering CS-TFZ, red.) med plads til 330 passagerer, der måtte agere “evakueringsfly” for Norwegian. Dette fly skulle søndag aften bringe passagerer tilbage til London.

Yderligere et tomt fly fra spanske Privilege Style afgik søndag morgen fra Madrid til Fort Lauderdale, hvor det søndag aften skulle bringe de strandede franske rejsende tilbage til Paris. Det blev et Boeing 777-200 fly (registrering EC-MIA, red.) med plads til 299 passagerer.

Samtlige passagerer på de to fly fik forsinket hjemrejsen med op til 48 timer på grund af hændelsen.

 

Relaterede artikler:

Ny Caribien-rute fra Norwegian

Norwegian: Hård konkurrence til Florida

Norwegian forsinker 1.500 Florida-rejsende

Kamp mod tiden for Fort Lauderdale-rute

Fort Lauderdale første Norwegian-destination fra CPH

x

Læs Også

Dyr sommer for Norwegian

Trods massiv indleje af reservefly havde Norwegian omkring 15.000 forsinkelser og 300 aflysninger i tredje kvartal, og det kostede tilsammen en halv milliard kroner.

Norwegian bagud med at indføre sikkerhedskrav

Norwegian kæmper med at få de nye krav om interviews af USA-passagerer op at køre i CPH og to andre lufthavne. Andre selskaber har de nye procedurer på plads.

Norwegian-vækst svækker indtjeningen

Norwegians massive globale vækst sætter sine spor i regnskabet, hvor indtjeningen er i bakgear med stigende enhedsomkostninger og lavere indtægter per passager.

Flere nordamerikanske ruter til danske Primera-fly

Når Primera Air næste år indregistrerer sine nye Airbus A321neo-fly i Danmark, så skal de blandt andet bruges på ruter til Canada.

Schiphol større end Paris-Charles de Gaulle

September var den tredje måned i 2017, hvor der var flere passagerer i Amsterdam-Schiphol lufthavnen end i Paris Charles de Gaulle, der er Europas næststørste lufthavn.

CPH har færrest Norwegian-langdistanceafgange

Norwegian sæsonlukker endnu en langdistancerute fra Københavns Lufthavn, der nu er nede på 12 ud af samlet 131 ugentlige afgange med langdistancefly fra Europa.