Norwegian Boeing 737-800.

Norwegian øger på 10 destinationer fra CPH

Norwegian øger i sommertrafikprogrammet fra København med samlet 33 ugentlige afgange til 10 europæiske destinationer.

I 2016 rundede Norwegian for første gang flere end fem mio. passagerer på selskabets ruter fra Københavns Lufthavn. Dermed cementerede det norske lavprisflyselskab positionen som lufthavnens næststørste flyselskab med en markedsandel på 17,3 procent kun overgået af SAS, der med 10,6 millioner passagerer måtte se sin markedsandel reduceret til 36,4 procent.

Bedømt på udbuddet af europæiske ruter i årets sommertrafikprogram vil Norwegian lægge yderligere til i 2017. Flyselskabet vil nemlig øge kapaciteten med 33 ugentlige afgange, hvilket svarer til lidt flere end 12.000 sæder om ugen baseret på flyvninger i begge retninger med 186-sæders Boeing 737-800 fly.

Den største kapacitetsændring kommer på ruterne til de tre nordiske hovedstæder, henholdsvis Oslo, Stockholm og Helsinki. Her bliver der tilføjet en ekstra daglig afgang på samtlige ruter. Men de populære spanske destinationer får også flere afgange, hvor eksempelvis Tenerife, der normalt er en vinterrute, også bliver tilgængelig i den kommende sommer.

“Flere dage om ugen vil vi flyve to gange dagligt til Mallorca samt tre gange dagligt til Barcelona. Vores ruter til Spanien er nogle af de mest populære i rutenettet, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores passagerer endnu flere muligheder at vælge i mellem. Der er hård konkurrence om passagerne, men den kraftige opjustering i ruteprogrammet viser med alt tydelighed, at vi er klar til at konkurrere,” siger informationschef Daniel Kirchhoff fra Norwegian i Danmark til CHECK-IN.dk.

Frekvensøgninger hos Norwegian i sommertrafikprogrammet fra CPH

Fra CPH til S17 S16 Ekstra
Amsterdam 8/uge 6/uge +2/uge
Barcelona 18/uge 17/uge +1/uge
Edinburgh 6/uge 2/uge +4/uge
Helsinki 13/uge 6/uge +7/uge
Las Palmas 3/uge 2/uge +1/uge
Oslo  47/uge  39/uge  +8/uge
Palma Mallorca 14/uge 12/uge +2/uge
Split  5/uge  4/uge  +1/uge
Stockholm  43/uge  37/uge  +6/uge
Tenerife 1/uge 0/uge +1/uge

 

Vækst i indgående trafik
Selvom hovedparten af passagererne på de spanske ruter er danskere, der søger mod sol og sommer under sydlige himmelstrøg, så er der også eksempler på, at trafikken kan øges den modsatte vej. Således øger Norwegian fra to til seks ugentlige afgange mellem København og Edinburgh, hvor det primært har været efterspørgslen fra Skotland, der har drevet denne kapacitetsøgning.

“Vi har været rigtig tilfredse med efterspørgslen på vores rute mellem København og Edinburgh. Udover, at flere danske passagerer får mulighed for at besøge Skotlands fantastiske hovedstad, betyder den kraftige frekvensøgning også, at flere turister nu vil tage turen til Danmark. Turismen er en vækstmotor for dansk økonomi, og Norwegian er glade for at kunne bidrage til at skabe et endnu større grundlag for værdiskabelse i turismesektoren herhjemme, hvilket direkte resulterer i flere danske arbejdspladser,” lyder det fra informationschefen.

Norwegian flyver i det kommende sommertrafikprogram fra Københavns Lufthavn til 47 europæiske destinationer samt på indenrigsruten til Aalborg Lufthavn. Herudover flyves der til Tel Aviv i Israel, Bangkok i Thailand, San Juan i Puerto Rico samt til seks destinationer i USA.

 

Relaterede artikler:

SAS holder Norwegian bag sig lidt endnu

Norwegian: Lad os flyve fra frygten i 2017

SAS og Norwegian har byttet roller

Norwegian åbner fra København til Stavanger

Norwegian øger fra København til Bergen

x

Læs Også

Genåbner Egypten-rute

Et egyptisk flyselskab genåbner i næste måned rute fra Sharm el Sheikh til København og Billund-rute er også på trapperne.

Lunken holdning til danske halehelte på norske fly

Hverken Kulturministeriet eller VisitDenmark falder på halen over, at Norwegian indtil videre har udsmykket fly med Karen Blixen og 16 andre afdøde danske kulturpersonligheder.

Norwegian: Ikke på Skandinaviens bekostning

DEBAT: Norwegians kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik tager til genmæle over for SAS, der påstår at have hævdvundne rettigheder til at flyve over Sibirien.

Dansk Luftfart får ny formand

Brancheforeningen Dansk Luftfart har fået en ny formand, der formentlig vil være mere neutral end den SAS-direktør, der har haft posten de sidste syv år.

Overvejer ruteflyvning fra Roskilde

Et flyselskab er så interesseret i at starte ruteflyvning fra Roskilde Lufthavn, at lufthavnen har fået Roskilde Kommune til at mere end firdoble antallet af tilladte operationer med store fly.

Minister giver smagsprøve på luftfartsstrategi

Dette års Folkemøde byder på en eksklusiv snak med transportministeren om luftfartsstrategien samt et direkte møde mellem to af luftfartsbranchens største kamphaner.