Ny avanceret indflyvning på Færøerne

Når Vagar Lufthavn på Færøerne snart indfører ny satellitbaseret indflyvning, kommer det både SAS, Atlantic Airways og andre selskaber til gode.

Som CHECK-IN.dk har kunnet fortælle flere gange henover sommeren, så har SAS haft sine problemer med regulariteten på sin nye rute mellem Københavns Lufthavn og Vagar på Færøerne. Adskillige gange siden opstarten i slutningen af marts måtte SAS returnere til København, da man på grund af vind og vejr ikke var i stand til at lande på Færøerne.

De seneste måneder har situationen være væsentlig bedre med kun ganske få ”diversions”. Og meget snart har SAS mulighed for at forbedre sin regularitet endnu mere. Dermed kan regulariteten på selskabets daglige flyvning blive omtrent lige så god som den er på Atlantic Airways to til fire daglige flyvninger.

Vagar Lufthavn forventer nemlig i starten af 2018 at indføre en ny landingsprocedure, som vil komme både SAS, Atlantic Airways og andre selskaber, der måtte ønske at flyve til og fra Vagar, til gode.

Endnu mere attraktiv
Som supplement til den almindelige instrumentlandingsprocedure, ILS, så arbejder Vagar på at få procedurer på plads for såkaldt ”Required Navigational Performance”-indflyvning. Det gør flyene istand til at flyve en særlig foruddefineret rute ind til landing i lufthavnen. En rute, som kan sno sig ind mellem bjerge eller udenom bestemte områder. Det kræver blot, at flyene har en særlig satellitmodtager installeret.

”Vi hopper på bølgen fordi vi kan se, at det er den teknologi, der bliver satset på i de nye fly. Og vi håber det kan gøre os endnu mere attraktiv som lufthavn, da det kan øge flyselskabernes regularitet yderligere,” understreger Jákup Sverri Kaas, direktør for Vagar Lufthavn.

Det nødvendige udstyr
Hos SAS glæder man sig gevaldigt over indførelsen af de nye procedurer.

”Vi er ovenud tilfredse med, at Vagar Lufthavn foretager investeringer som vil forbedre regulariteten på lufthavnen. Omvendt investerer vi i at indsætte vores spritnye Airbus 320neo, som har det nødvendige udstyr. Vi får herefter de samme forudsætninger som vores konkurrent for at levere en høj regularitet til glæde for vores kunder. Vi håber nu, at de nødvendig godkendelser kan falde på plads,” siger Lars W. Andersen, public affairs-direktør i SAS, til CHECK-IN.dk.

Finde vej mellem alperne
Atlantic Airways har haft sine egne RNP-procedure gennem flere år, hvilket har været medvirkende til, at selskabet har haft en langt bedre regularitet end SAS henover sommeren. Lufthavnens fælles RNP-procedure bliver på et højere og mere præcist niveau end Atlantic Airways’ RNP-procedure. Dermed kommer den nye procedure også det lokale flyselskab til gode.

Den østrigske Innsbruck-lufthavn er en af de europæiske lufthavne, som i dag har RNP-procedurer, som alle flyselskaber med det nødvendige udstyr kan benytte sig af. Det gør det lettere for flyene at finde vej ind mellem alperne til den populære skisports-lufthavn. Flere flyselskaber anvender også RNP på indflyvningen til Reagan-lufthavnen i centrum af den amerikanske hovedstad Washington D.C., ligesom teknologien er populær i bjergrige egne af Sydamerika.

 

Relaterede artikler:

SAS bøvler fortsat med rute til Færøerne

SAS skaber tocifret vækst på Færøerne

Knas i SAS-opstart på Færøerne

 

x

Læs Også

Her er det samlede ruteprogram for SAS Ireland

Scandinavian Airlines Ireland skal fra den 3. december frem til slutningen af oktober næste år flyve på 43 forskellige SAS-ruter, hvoraf tre ruter er intra-skandinaviske.

Oslo Lufthavn kan overhale CPH i 2018

Hvis vækstraterne for 2017 i de skandinaviske lufthavne fortsætter uændret i 2018, kan Københavns Lufthavn ikke længere kalde sig Nordens største lufthavn.

SAS tilbød ved en fejl gratis mad til Go-passagerer

Passagerer på den nye rute fra Stockholm til Israel har købt billet i den tro, at der var gratis måltider ombord, men det er en fejl, erkender SAS.

Dansk flyselskab på VIP-opgave i Jordan

Det danske flyselskab BackBone Aviation er vendt hjem efter en særpræget tur med statslederne fra Ungarn og Jordan, der fløj i ren luksus med et CRJ-fly.

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS' nye irske datterselskab vil om få måneder overtager flyvninger på intra-skandinaviske ruter, som i dag betjenes med skandinavisk personale, og det kommer bag på piloterne.