SAAB 340 fra Nextjet (Foto: Bene Riobo)

Ny rute fra Stockholm-lufthavn til København

Fra den 27. marts 2017 vil Nextjet flyve to gange dagligt mellem Västerås og København i samarbejde med SAS.

Det svenske regionale flyselskab Nextjet har gennem tiden fløjet på mange forskellige ruter fra Sverige til København. Tidligere har der været ruter fra Örebro, Karlstad, Jönköping og Norrköping, og nu giver selskabet sig i kast med en rute fra Västerås til København. Västerås er en af de fire lufthavne i Stockholm-området der deler den fælles bykode “STO”.

Ruten åbner den 27. marts 2017 med to daglige afgange og følger i kølvandet på selskabets etablering af en rute fra Västerås til Helsinki den 15. september – i første omgang på en kontraktflyvning og sidenhen på almindelige kommercielle vilkår. Med ruterne til Helsinki og København får Västmanland-regionen god tilgængelighed til to større trafikknudepunkter.

Helsinki-ruten flyves i samarbejde med Finnair, mens den kommende rute til København får SAS som samarbejdspartner og dermed mulighed for at rejse videre i det skandinaviske flyselskab netværk. Der flyves to gange dagligt på alle hverdage, hvilket svarer til 10 afgange i hver retning per uge. Der flyves med fly af typen SAAB 340, der har plads til 33 passagerer. Flyvetiden er på 80 minutter.

“Vi glæder os over bookingniveauet på Helsinki-ruten og konstaterer, at regionen har et stort behov for rejser ud i verden, som vi netop tidligere har indentificeret. Ved at komplementere udbuddet med København, og de muligheder, som det indebærer, ser vi, at vi kan få en helt ny position og tilbyde et mere heldækkende rejsealternativ, som vil gøre Västerås Lufthavn til et mere naturligt startpunkt for rejser til og fra regionen,” siger Henning Lindberg, der er salg- og markedschef i Nextjet.

30.000 flysæder årligt
Nextjet er et af Sveriges største flyselskaber og driver rute- og chartertrafik, ACMI samt fragtflyvninger. I dag er Nextjet det tredjestørste flyselskab i Stockholm-Arlanda målt på antallet af afgange per dag. Selskabet samarbejder med mange større internationale flyselskaber, og udover fødetrafikken til Helsinki og København, nyder lufthavnene i Stockholm og Gøteborg også godt af af selskabets fintmaskede rutenet i Sverige.

Hos lufthavnen i Västerås, der i 2015 rangerede som Sveriges 19. største med 113.723 årlige passagerer, var der naturligvis glæde over beslutningen, der kommer til at betyde en samlet vækst i den udbudte kapacitet på flere end 30.000 flysæder årligt.

“Det er en fantastisk nyhed, at Nextjet vælger at øge sin trafik fra Västerås Lufthavn. Nu skal vi sammen arbejde for langsigtet at udvikle trafikken til København og Helsinki og videre ud i verden. Men fremfor alt, hvilken julegave,” lyder det begejstret fra Tezz Torsdotter, der er administrerende direktør for selskabet bag lufthavnen.

 

Relaterede artikler:

Svensk flyselskab tæt på at lukke føderute til Helsinki

Finnair styrker feed fra Sverige

Svenske NextJet åbner to nye ruter til København

NextJet lukker CPH-ruter

x

Læs Også

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Transfertrafikken i CPH i frit fald

I oktober var der 12,7 procent færre transferpassagerer i Københavns Lufthavn, og år til dato har CPH mistet næsten 200.000 passagerer i dette segment.

Aviator åbner ny lounge i Københavns Lufthavn

Atelier Relaxium er navnet på en ny lounge i CPH, som handlingselskabet Aviator åbner senere på måneden.

Russere bekræfter ankomst til CPH

Det russiske flyselskab S7 Airlines har søgt om landingstilladelser i Københavns Lufthavn og vil snart åbne for bookinger på en rute mellem Sankt Petersborg og CPH.

EU godkender ATP´s køber af aktier i CPH

EU-Kommissionen har ingen problemer med, at ATP køber sig ind i Københavns Lufthavn og får lufthavnen tilbage på 'danske hænder'.

Problemfri første måned med øget paskontrol i CPH

God forberedelse har sikret en problemfri indførelse af øget paskontrol i Københavns Lufthavn.