Seville Airport (Foto: Aeropuerto de Sevilla)

Ny Ryanair-rute fra København til Sevilla

Ryanair vil i slutningen af oktober måned åbne en rute mellem København og Sevilla. Det bliver lavprisflyselskabets sjette rute til Spanien.

Ryanair åbner i slutningen af oktober måned endnu en rute fra Københavns Lufthavn. Destinationen er denne gang Sevilla, der er hovedstad i Andalusien og den største by i Sydspanien. Hertil vil Ryanair flyve to gange ugentligt.

Det bliver Ryanairs sjette rute til Spanien fra Københavns Lufthavn og samlet rute nummer 21 fra den danske hovedstadslufthavn. I forvejen flyver Ryanair fra CPH til Alicante, Madrid, Málaga, Tenerife og snart også Valencia.

Den nye Ryanair-rute vil blive opereret to gange om ugen med selskabets 189-sæders Boeing 737-800 fly. Tidtabellen er endnu ikke offentliggjort, da billetterne først bliver lagt til salg på mandag den 20. februar. Her vil de billigste enkeltbilletter blive solgt for 73 kroner inklusive skatter og afgifter, men eksklusive tillæg for bagage og sædevalg.

“Det glæder Ryanair at kunne annoncere en ny rute fra København til Sevilla med to ugentlige afgange fra oktober som en del af vores vintertrafikprogram 2017 fra Københavns Lufthavn,” siger Arune Jaraite, der er projektansvarlig hos Ryanair.

14 spanske destinationer med fly
Med ruten til Sevilla får Københavns Lufthavn sat endnu en destination på rutekortet. Der er nemlig ikke i dag direkte flyforbindelse til Sevilla, hvor passagererne hidtil har været henvist til at rejse via Amsterdam eller Barcelona med en samlet rejsetid på mellem fem og seks timer. Nu vil flyrejsen kunne gennemføres på lidt under fire timer.

Spanien er en af de mest populære rejselande hos danskerne. Med den nye rute til Sevilla bliver der fremover otte rutedestinationer og seks charterdestinationer i Spanien direkte fra Københavns Lufthavn. Med rutefly er det muligt at flyve direkte til Málaga, Barcelona, Madrid, Palma de Mallorca, Alicante, Valencia, Las Palmas samt Tenerife. Vælger man i stedet charterfly, kan der flyves direkte fra København til Lanzarote, Fuerteventura, La Palma, Menorca, Ibiza og Almeria.

I 2016 var der 943.572 rejsende på charterflyvninger fra København til og fra Spanien, mens 3.743.306 rejste med rutefly til og fra de spanske destinationer. Dermed udgjorde spaniensrejsende sidste år mere end hver sjette passager, eller hvad der svarer til 16,2 procent af samtlige lidt flere end 29 mio. passagerer i Københavns Lufthavn.

 

Relaterede artikler:

Ryanair åbner den 20. rute til København

Ny Ryanair-rute fra København til Grækenland

Ryanair-vækst får Københavns Lufthavn til at opjustere

Ryanair åbner rute fra København til Tenerife

Ryanair’s københavner-fly får travlt

x

Læs Også

FPU-ledelse: Frygtede at vi blev overvåget

Den langvarige konflikt mellem FPU og Ryanair i 2015 var psykisk belastende for fagforeningens ledelse, der frygtede at de blev overvåget.

Ryanair overvejer at flytte basefly til Europa

Usikkerheden omkring luftfartens rolle i forbindelse med Brexit får Ryanair til at overveje at flytte nogle eller samtlige fly fra britiske baser til det kontinentale Europa.

Karatekonge skal sælge Ryanair i Norden

Den 27-årige danske kampsportsekspert Chris Lundshøj er ansat som ny salg- og marketingansvarlig for Ryanair i Norden.

Københavns Lufthavn på vej ud af europæisk top15

Tre europæiske storlufthavne er på vej til at skubbe Københavns Lufthavn ud af gruppen blandt de 15 største lufthavne i Europa.

KLM øger på Aalborg og København

Som et led i en større nordisk oprustning vil KLM fremover have fire Aalborg-flyvninger året rundt og større kapacitet på sin CPH-rute.

Københavns Lufthavn er Europas mest effektive

Københavns Lufthavn er kåret til Europas mest effektive lufthavn. Ifølge lufthavnen er det en anerkendelse af samarbejdet med flyselskaberne om effektiv drift.