(Foto: Aarhus Lufthavn)

Ny SAS-leverandør: Planlægning bliver den store udfordring

Regional Jet OÜ ser planlægningen af piloterne og kabinepersonalets arbejdstid som den største udfordring, når selskabet skal til at flyve ATR-fly for SAS i stedet for Jet Time.

Siden oktober 2013 har det danske flyselskab Jet Time opereret ATR72-fly for SAS på wet lease-basis. Selskabet har dog ikke kunne tjene penge på det. I stedet har det givet dundrende underskud og derfor er man ved at afvikle operationen. Jet Time’s sidste ATR-flyvning for SAS finder sted den 2. september i år.

Fornylig indgik SAS en aftale med det estiske produktionsselskab Regional Jet OÜ om, at de skal overtage dele af Jet Time-produktionen ved fra midten af august at begynde at operere fire ATR72-600 fly for SAS i SAS-farver.

Hos Regional Jet OÜ er bestyrelsesformand Jan Palmér dog ikke nervøs for at løbe ind i samme økonomiske kvaler som Jet Time gjorde.

”Markedet er helt anderledes i dag end det var i 2013. Leasing og brændstofudgifter er på et helt andet niveau. Desuden har vi i vores business case regnet med omkostninger til back office-funktioner ud fra et estisk omkostningsniveau, og vi laver allerede i dag denne her slags operationer for andre,” siger Jan Palmér til CHECK-IN.dk, der mødte den tidligere Cimber Sterling-direktør ved European Regional Airlines’ store konference, som løber af stablen i København onsdag og torsdag.

Selv satse på ATR-fly
Det voldte blandt andet Jet Time problemer, at ATR-flyene var en helt ny flytype i selskabet, der indtil da kun havde opereret Boeing 737-fly. Regional Jet OÜ har i dag CRJ700, CRJ900 og Embraer ERJ170-fly i flåden.

Udsigten til at få en tredje flytype med hvad dertil hører af vedligeholdelsessetup med mere, skræmmer dog ikke Palmér.

”Vi havde i forvejen selv besluttet at satse på ATR-fly til flyvninger i Baltikum, da SAS-udbuddet kom. Så det var perfekt timing,” siger Jan Palmér med henvisning til, at SAS sendte opgaven med at operere de fire ATR-fly i udbud i december sidste år og indgik den endelige aftale med Regional Jet OÜ i sidste uge.

Regional Jet ÖU er ejet af det statsejede estiske flyselskab Nordica og det statskontrollerede polske flyselskab LOT. Begge selskaber, som Regional Jet OÜ flyver for. Det er til flyvninger for Nordica, at Regional Jet OÜ allerede havde besluttet sig for at tage ATR-fly ind. ATR-flyene til det formål vil følge i slutningen af i år, når ATR-operationen for SAS er kommet godt i gang.

Holde omkostninger nede
Det hele ser dog ikke rosenrødt ud. På et enkelt punkt forventer Jan Palmér at Regional Jet OÜ får udfordringer. Det er med hensyn til planlægning af det flyvende personales arbejdstid.

”En effektiv planlægning bliver den store udfordring. Det er vi vant til at have og det er nødvendigt for at holde omkostningerne nede,” påpeger Jan Palmér.

Hvor Jet Time i dag kører med en struktur med fem dages arbejde, fire dages fri, fem dages arbejde og så videre, så har Regional Jet OÜ tænkt sig at følge det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA’s mere enkelte regler.

Mange på markedet
De fire ATR-fly vil blive baseret i Københavns Lufthavn, hvor personalet får base. Regional Jet OÜ har endnu ikke fundet de fire fly, men Jan Palmér kan ikke udelukke at man overtager et eller flere af de ATR72-600 fly, som Jet Time i dag bruger og som er ejet af det Billund-baserede leasingselskab Nordic Aviation Capital.

”SAS vil gerne have de nyeste ATR72-600 fly. Det er fint med os, for der er mange af dem på markedet,” understreger Jan Palmér.

 

Relaterede artikler:

Portræt: Her er Jet Times SAS-afløser

Estere overtager SAS-produktion fra Jet Time

Mulig Jet Time-afløser søger ATR-piloter

Vedligehold af SAS-fly kom bag på Jet Time

Jet Time fyrer hver tredje

 

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

99 kr. + moms

1 md.

279 kr. + moms

3 mdr.

549 kr. + moms

6 mdr.

999 kr. + moms

12 mdr.

Allerede abonnent?

x

Læs Også

Nye flyruter bliver planlagt i Belfast

I disse dage drøftes business cases for kommende flyruter fra danske og skandinaviske lufthavne. Det hele foregår i den nordirske hovedstad, Belfast.

SAS køber udskældt vikarfly

Efter at have leaset flyet på en tidsbegrænset kontrakt, har SAS nu selv købt det udskældte langdistancefly, som blev overtaget fra LAN Chile i efteråret 2013.

Norwegian klar til at åbne skandinaviske Singapore-ruter

Norwegian åbner til september en rute fra London Gatwick til Singapore og har tilladelserne på plads til samtidig at åbne Singapore-ruter fra København og Oslo.

Czech Airlines justerer kapacitet på ny Aarhus-rute

Aarhus Lufthavn får den 11. maj en ny sommerrute til Prag med fire ugentlige afgange, men allerede 14 dage efter starten skrues der ned for kapaciteten.

Handlingselskab i CPH rekonstrueret (opd.)

Et lille handlingselskab i Københavns Lufthavn er blevet rekonstrueret efter længere tids økonomisk stormvejr og uenighed i ejerkredsen.

Flyhandel sikrede overskuddet i Danish Air Transport

Danish Air Transport omsatte for næsten 800 mio. kroner i 2016, men handel med fly udgjorde over 60 procent af overskuddet på 17,6 mio. kroner.