Nye uniformer hos Thomas Cook Airlines

Piloter og kabinepersonale i Thomas Cook-gruppens britiske flyselskaber har fået nye uniformer. Senere i år bliver det de danske ansattes tur.

Tirsdag i denne uge kunne piloter og kabinepersonale hos det britiske charterflyselskab Thomas Cook Airlines UK trække i helt nye uniformer. Senere på året bliver det de ansatte i det danske søsterselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia, der får de nye uniformer.

I sidste uge havde det britiske flyselskab en form for forpremiere på den nye uniform, da en gruppe passagerer på en charterflyvning fra Manchester til Tenerife fik lejlighed til at overvære et modeshow i midtergangen på det Airbus A321-fly, som de havde sat sig til rette i for at blive fløjet sydpå.

Til stor overraskelse begyndte kabinepersonalet og piloterne pludselig at gå ”catwalk” ned gennem flyet, hvilket udløste spontane klapsalver og jubel. Kabinepersonalet uniformer er mørkeblå og bliver suppleret af tørklæder i ”firmafarverne” hvid, lyseblå, grå og gul. Piloterne har fået mørkeblå uniformer samt blå slips med hvide og gule striber. Desuden har det mandlige personale i cockpittet fået en elegant vest.

Rullet ud i alle selskaber
Thomas Cook Airlines UK og Thomas Cook Airlines Scandinavia er sammen med Thomas Cook Airlines Belgium og tyske Condor en del af Thomas Cook Group Airlines, der – som navnene antyder – er en del af den store rejsekoncern Thomas Cook.

De fire flyselskaber transporterer tilsammen omkring 7,7 mio. passagerer. Til det formål har selskaberne i alt 42 fly og knap 3.000 ansatte. De nye uniformer bliver i løbet af 2017 rullet ud i alle fire flyselskaber.

Det flyvende personale i Thomas Cook Group Airlines-selskaberne er ikke ene om at få nyt arbejdstøj. Det samme fik piloter og kabinepersonale i SAS i efteråret sidste år.

 

 

Relaterede artikler:

Her er de nye SAS-uniformer

Protest mod nye SAS-uniformer

Nye uniformer og ny flytype til DAT

EasyJet fejrede sig selv med popmusik og modeshow

Thomas Cook-fly i nye farver

x

Læs Også

SAS: Fortsat problemer med ny tværbane-løsning

Et forslag fra Københavns Lufthavn om kun at gøre lufthavnens tværbane 400 meter kortere, løser ikke alle problemer, pointerer SAS.

Kamp om nonstop-flyvninger til Kap Verde

Spies og TUI konkurrerer om at tilbyde den bedste flyløsning til Kap Verde i det kommende vintertrafikprogram. Kun et af selskaberne kan tilbyde nonstop-flyvninger fra København.

Lufthansa-selskab overtager charterflyselskab

Charterarrangøren Thomas Cook afvikler sit belgiske flyselskab og overfører to fly og 160 ansatte til Lufthansa-selskabet Brussels Airlines.

CPH får direkte charterfly til Kap Verde

Spies vil til vinter flyve solhungrende danskere til Kap Verde uden stop undervejs.

Naviair-advarsler om forkortet tværbane

At bruge en forkortet tværbane i CPH er ikke så problemfrit, som Københavns Lufthavn vil gøre det til. Det viser et notat fra flyvekontroltjenesten Naviair.

CPH: Kun widebody-fly vil ikke kunne bruge kort tværbane

Tre ud af fire fly vil fortsat kunne anvende lufthavnens tværbane, hvis den bliver forkortet til 1.600 meter. Det fastslår Københavns Lufthavn.