Orkan skaber flyaflysninger til USA

Flyrejser til og fra USA´s østkyst påvirkes af orkanen Sandy, der forventes at ramme den amerikanske østkyst mandag eftermiddag. SAS og en række andre flyselskaber har aflyst mandagens flyafgange til New York og Washington.

Orkansæsonen i det sydlige og østlige USA strækker sig sædvanligvis fra 1. juni og frem til den 1. november. I slutningen af dette års sæson huserer orkanen Sandy med en særdeles voldsom kraft. Indtil nuhar mere end et halvt hundrede mennesker mistet livet i Caribien som følge af orkanens hærgen.

Ifølge prognoserne ventes Sandy at gå i land på østkysten nær storbyerne Washington og New York mandag eftermiddag lokal tid. Det fik allerede søndag det franske luftfartsselskab Air France til at aflyse mandagens flyafgange til og fra begge byer. Der er således tale om fem aflyste flyafgange fra Paris til New York samt en enkelt til Washington.

Søsterselskabet KLM har aflyst to afgange til New York i løbet af mandagen samt en afgang til Washington.

Også amerikanske American Airlines har respekt for vejrguderne. Selskabet har aflyst mandagens tre flyvninger mellem London-Heathrow og New York-JFK.

Aflysninger hos SAS
Hos SAS ventede man til tidligt søndag aften før man tog beslutning om at aflyse. Søndag eftermiddag forventede man ellersat gennemføre trods de dystre vejrmeldinger, der allerede på det tidspunkt havde fået flere andreluftfartsselskaber til at aflyse.

SAS har mandag aflyst følgende seks flyafgange til og fra USA;

SK909/SK910 København – New York – København
SK907 Oslo – New York,
SK904 New York – Stockholm
SK925/SK926 København – Washington – København

SAS tilbyder fri ombooking på selskabets flyafgange til New York-Newark og Washington i perioden 28. til 31. oktober – også på de flyninger, der endnu ikke er blevet aflyst. Der kan således ombookes til en anden flyafgang inden 31. marts 2013 uden at skulle gebyrer eller andre omkostninger.

Er flyvningen annulleret, er der deruodver muligt at få refunderet billetten.

Årets 18. orkan
Forud for orkansæsonen udvælger de amerikanske myndigheder en række pige- og drengenavne, som de enkelte orkaner senere hen vil blive døbt. I den nuværende sæson er nedenstående navne udvalgt.

Alberto, 
Beryl,
 Chris,
 Debby,
 Ernesto,
 Florence, 
Gordon,
 Helene,
 Isaac, 
Joyce,
 Kirk, 
Leslie, Michael, 
Nadine, 
Oscar,
 Patty,
 Rafael,
 Sandy, 
Tony, 
Valerie og William.

Sandy er således årets 18. tropiske orkan. Noget tyder samtidig på, at det kan vise sig, at blive den kraftigste.

Foto/grafik: The Weather Channel / Weather.com