Boeing 767-fly fra American Airlines i brand i Chicago O´Hare lufthavnen. (Foto: My Names Ian / Instagram)

Passagerfly i brand i Chicago-lufthavn

Et passagerfly fra American Airlines brød fredag eftermiddag i brand i Chicago O´Hare lufthavnen og 161 passagerer blev evakueret.

Et fly fra American Airlines måtte fredag eftermiddag kl. 14.35 lokal tid evakueres i Chicago O´Hare lufthavnen, da der var udbrudt brand i flyets højre side efter et dæk var eksploderet, mens flyet var på vej ud af startbanen. Der er tale om et Boeing 767-300ER fly med indregistreringen N345AN.

Flyet var som rutenummer AA383 på vej til at gennemføre en flyvning fra Chicago til Miami, da det brød i brand blot seks minutter efter, at det havde forladt gaten og kørt ud til startbanen. Ifølge de amerikanske luftfartsmyndigheder blev hændelsen igangsat af det eksploderede dæk, der sidenhen førte til “motorrelaterede mekaniske problemer”.

Der spekuleres i, at der angiveligt har ligget en fremmed genstand på startbanen, der kan have beskadiget dækket, hvorefter rester af denne genstand kan have brudt hål på den inderste brændstoftank på højre vinge, skriver Aviation Herald.

Ifølge CNN er 161 passagerer og ni besætningsmedlemmer blevet evakueret via redningssliskerne i flyets venstre side, mens flammer og sort røg steg op fra flyets modsatte side. Lufthavnen har midlertidigt haft lukket banen 10L-28R indtil kl. 23.00 lokal tid. Ifølge myndighederne er ingen passagerer eller besætningsmedlemmer kommet alvorligt til skade, man omkring 20 mennesker blev bragt til hospitalet for mindre brud og forstuvninger opstået i forbindelse med evakueringen.

Flyets vej fra terminalen til startbanen kan følges på Flightradar24.com.

American Airlines-flyet var tidligere fredag ankommet til Chicago efter at have gennemført en atlantflyvning fra London-Heathrow som rutenummer AA047.

Fredag aften dansk tid var to fly fra SAS på vej til Chicago fra henholdsvis København og Stockholm. Begge landede i O´Hare lufthavnen uden forsinkelser.

x

Læs Også

Løb tør for luftsygeposer

Et par hundrede passagerer blev juleaftensdag 24 timer forsinket på en rædselsfuld flyvning med kraftig turbulens, lyn og torden samt en ufrivillig mellemlanding.

LOT lancerer 787-rute til USA fra regional lufthavn

Polske LOT har netop annonceret den sjette rute til USA, men denne gang er det ikke hubbet i Warszawa, der ekspanderes fra.

Her er de kommende Cuba-ruter fra USA

Seks amerikanske flyselskaber har fået tilladelse til at begynde ruteflyvning til Cuba senere på året. Tilladelserne til Havana-ruterne lader dog vente på sig.

Amerikanere åbner nye Europa-ruter

American Airlines og Delta Air LInes har tilsammen seks nye Europa-ruter på vej i 2017.

Qatar Airways vil købe sig ind i endnu to flyselskaber

Efter at have købt sig ind i et italiensk flyselskab i år, har Qatar Airways to opkøb i kikkerten næste år.

Kaptajn døde i luften

En kaptajn på et American Airlines-fly udåndede, da han fløj et Airbus-fly tværs over USA.