Sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn. (Foto: CPH)

Priser for sikkerhedskontrol varierer

Billund Lufthavn kan i dag sikkerhedskontrollere lufthavnens afrejsende passagerer for til en pris, der er en tredjedel af, hvad samme ydelse koster i Københavns Lufthavn.

Når man som flypassager rejser fra de danske lufthavne, hvad enten der er tale om indenrigs- eller udenrigsflyvninger, betales der via flyselskabet en afgift, der skal dække afrejselufthavnens omkostninger til sikkerhedskontrol.

Men prisen for denne ydelser varierer markant i forhold til, hvilken lufthavn der gennemfører kontrollen. Den billigste sikkerhedskontrol findes i Billund Lufthavn, der opkræver 14,50 kroner per afrejsende passager. Med samlet 1.525.936 afrejsende passagerer i 2016 var der således mere end 7,3 mio. kroner til at dække omkostningerne til sikkerhedskontrol og security-arbejdet i den jyske lufthavn.

Anderledes så det ud i Københavns Lufthavn. Her er prisen for at lade en passager gå gennem sikkerhedskontrollen på i alt 45,48 kroner, og da der i 2016 var 11.407.691 lokalt afrejsende passagerer fra den danske hovedstadslufthavn, var de samlede indtægter på 518.8 mio. kroner kroner tillagt indtægterne på 93,7 mio. kroner fra i alt 3.083.189 transferpassagerer, der hver betalte 30,38 kroner i sikkerhedsafgift.

Stor kompleksitet i CPH
I Københavns Lufthavn erkender man, at taksterne er højere end i de regionale lufthavne, men det hænger ifølge lufthavnen sammen med, at der er større kompleksitet i at varetage sikkerhedsarbejdet i en stor international lufthavn.

“Security i en stor og international lufthavn som CPH er en meget stor og meget kompleks opgave, og sammenlignet med andre danske lufthavne er kompleksiteten væsentligt højere, særligt på grund af en meget stor andel udenrigstrafik og ikke mindst et meget stort antal non-Schengen-passagerer. Derudover øger den store andel af transfertrafik ligeledes kompleksiteten i forhold til security,” siger driftsdirektør Kristian Durhuus til CHECK-IN.dk.

Herudover understreger lufthavnen, at security-afgiften i CPH er en del af den takstaftale, der forhandles på plads med flyselskaberne hvert fjerde år, og dermed er den også omfattet af den regulering, som den danske storlufthavn er underlagt. Det betyder, at afgiften omfatter alle elementer i sikkerhedsarbejdet i Københavns Lufthavn.

Dyrest i Midtjyllands Lufthavn
Umiddelbart skulle man mene, at store lufthavne vil have fordele af størrelsen, således at sikkerhedsopgaverne vil kunne udføres billigere, hvis der er flere passagerer til at dække omkostningerne. Men det hænger også i høj grad sammen med trafikfordelingen og dermed hvorvidt, der er en jævn fordeling af passagertilstrømningen gennem hele dagen, eller om der er myldretidsproblemer, hvor mange medarbejdere skal være på vagt på samme tid for at at undgå massive kødannelser.

Ser man på de regionale lufthavne i Vestdanmark, er der da også en nogenlunde umiddelbar sammenhæng mellem afgifterne og størrelsen af lufthavnene. Som nævnt var Billund Lufthavn billigst med en afgift på 14,50 kroner per passager. Herefter følger Aarhus Lufthavn med 22 kroner, Aalborg med 25 kroner, mens det koster 50 kroner i sikkerhedsafgift at lade en passager rejse fra Midtjyllands Lufthavn i Karup.

 

Relaterede artikler:

Trafikstyrelsen: EU-regler skal overholdes

Trafikstyrelsen giver lufthavne “enorm byrde”

Stram fortolkning koster små lufthavne dyrt

Minister: Nemmere sikkerhedskontrol kan ikke lade sig gøre

Billund Lufthavn mander op i sikkerhedskontrollen

x

Læs Også

Alsie Express skruer op for charterflyvninger

Alsie Express fortsætter med at flyve chartergæster fra Gislev Rejser til Italien, og fra næste år vil det være muligt at flyve til endnu en italiensk destination.

Forsinket WiFi i SAS-fly

SAS har tidligere stillet i udsigt, at udrulningen af WiFi ombord på selskabets mellemdistancefly ville starte i dette efterår, men kunderne må vente lidt endnu.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

Endnu et stort underskud hos CityJet

Irske CityJet kom ud af regnskabsåret 2016 med et underskud på 225 mio. kroner efter store omkostninger til etablering i Skandinavien som operatør for SAS.

Indenrigstrafik trak CPH ned

En stor tilbagegang i indenrigstrafikken var med til at give Københavns Lufthavn marginal passagertilbagegang, mens der var fremgang i Oslo og Stockholm.