Rejsearrangører skaber momspanik

Flere rejsearrangører benytter de nye momsregler, der træder i kraft den 1. januar 2011, til at stimulere salget af rejser op til nytår. Prisstigningerne bliver kun på mellem 2 – 4 %, men flere rejsearrangører udnytter kundernes uvidenhed til at skabe ekstra salg i årets sidste dage.

Fra den 1. januar 2011 skal danske rejsearrangører fremover pålægge moms på den del af rejsens pris, der udgør fortjenesten, hvis rejsen går til et EU-land.

Der er dog kun tale om moms på fortjenestepå pakkerejser, hvilket typisk vil sige transport og indkvarteringsydelse solgt samlet. Det vil ifølge branchens egne beregninger betyde prisstigninger på et niveaufra 2-4 % afhængig af den enkelte rejsearrangørs kalkulemodel og indtjeningsønske.

Typisk vil prisstigningen derfor blive på mellem 50 kroner og op til maksimalt 200 kroner. Men flere rejsearrangører spiller på kundernes uvidenhed, idet man forsøger at give indtryk af, at hele rejsens pris skal tillægges moms fra 1. januar 2011.

Denne information blev således den 29. december udsendt af en dansk rejsearrangør til kunderne:

“Kun ved at bestille næste års ferie nu er du sikker på at undgå prisstigninger. Alle rejseselskaber bliver pr. 1.1.2011 pålagt moms. Det er en del af regeringens skattereform fra foråret 2009. Hvordan denne nye lovændring rent teknisk bliver skruet sammen er endnu ikke helt på plads, men vi ved, at momsen træder i kraft til nytår – og at det i praksis betyder, at det bliver dyrere at rejse.“

Meddelelser som dennekan medvirke til at skabe “panik før lukketid“ hos rejsearrangørernes kunder, der vil være tilskyndet til at bestille rejser på en af årets sidste dage for at undgå prisstigningerne. Det er nemlig bestilingstidspunktet – og ikke afrejsetidspunktet – der er afgørende for, om den pågældende rejse er omfattet af de nye momsregler.

Moms på pakkerejser har hidtil været et velkendt fænomen blandt busrejse-arangørerne.Det har i mange år været tale om en momspligtig aktivitet, hvis enbusrejsearrangør udførte transportydelsen med egne eller lejede busser, hvilket har betydet, at derskulle betales moms af en kalkuleret værdi af kørslen.

SKAT forventer et årligt provenu på ca. 200 millioner kroner vedde nye momsregler.

Link: SKAT – Vejledning om særordning for rejsebureauer.