Ryanair: 100 danske pilot-ansøgninger

100 uopfordrede pilotansøgninger og bookingrekord. Det er ifølge Ryanair resultatet af Frank Jensens angreb på selskabet, der i pinsen kørte et særligt “Tak Frank“-udsalg.

At Københavns overborgmester Frank Jensen i forrige weekend bekendtgjorde, at Københavns Kommunes 45.000 ansatte ikke må flyve med Ryanair i arbejdstiden, har givet Ryanair enorm vind i sejlene. I hvert fald hvis man tager selskabets oplysninger for gode varer.

For ifølge Ryanair er det væltet ind med uopfordrede ansøgninger fra danske piloter og bookninger af billetter på selskabets danske hjemmeside, efter Frank Jensens udmelding.

Mere end 100 danske piloter har således ifølge selskabet sendt en ansøgning til hovedkontoret i Dublin. Ryanair har i dag ét fly, 10 piloter og 30 kabineansatte på den base i Københavns Lufthavn, som blev åbnet i marts i år og som har skabt stor virak. Ryanair planlægger i løbet af i år at udvide basen til fire fly, 40 piloter og 120 kabineansatte. Ifølge Ryanair kan en pilot i selskabet tjene op mod 1,2 mio. kroner.

Det er ikke kun personaleafdelingen i Ryanair, der har kunne mærke den øgede danske interesse i den forgangne uge. Det samme har Ryanair kunne registrere på selskabets hjemmeside, hvor antallet af bookinger på selskabets fire ruter fra København til Dublin, London Luton, Milano Bergamo og Warszawa Modlin er steget med 45 procent i forhold til en normal uge.

Tak Frank-kampagne
Ryanair klippede og klistrede i løbet af ugen en provokerende annonce sammen, som gjorde grin med Frank Jensen og samtidig sammenlignede Ryanair og SAS’ priser på de fire ruter, som selskabet flyver fra København. Annoncen fik masser af gratis omtale i medierne og det har uden tvivl været med til at øge antallet af bookinger.

For at fejre den store interesse for selskabet, som Frank Jensens angreb ifølge Ryanair har kastet af sig, kørte selskabet i pinsedagene en ”Tak Frank”-kampagne, hvor det var muligt at købe billetter til de fire ruter fra København til kun 69 kroner.

I vanlig provokerende stil opfordrede selskabet i fredags danskerne til at købe billetterne ”før Frank forbyder det”.

Den 15. juni mødes Ryanair og LO i Arbejdsretten til egentlige domsforhandlinger i den sag om indgåelse af overenskomst for Ryanairs ansatte på basen i København, som LO har anlagt. Ved tre tidligere møder i Arbejdsretten har parterne primært udveksler dokumenter og leveret notater med argumenter til Arbejdsrettens dommer.

x

Læs Også

FPU-ledelse: Frygtede at vi blev overvåget

Den langvarige konflikt mellem FPU og Ryanair i 2015 var psykisk belastende for fagforeningens ledelse, der frygtede at de blev overvåget.

Karatekonge skal sælge Ryanair i Norden

Den 27-årige danske kampsportsekspert Chris Lundshøj er ansat som ny salg- og marketingansvarlig for Ryanair i Norden.

Aarhus Lufthavn mister Eindhoven-rute

Ryanair har været nødsaget til at lukke den nye rute mellem Aarhus og Eindhoven, før den overhovedet er startet op.

London-lufthavns nye togforbindelse vedtaget

Det lokale bystyre har besluttet at bruge næsten to mia. kroner på en jernbaneforbindelse fra London Luton-lufthavnen, hvilket vil halvere transporttiden ind til centrum af London.

Alitalia på køberjagt

15 potentielle købere af Alitalia har fået 26 dage til at tænke sig om og komme med et godt tilbud på det kriseramte flyselskab.

Ryanair mod LO i Arbejdsretten

Et tilbageblik på live-opdateringen fra det historiske maratonmøde mellem Ryanair og LO i Arbejdsretten mandag den 15. juni 2015.