(Foto: Morten Lund Madsen)

Ryanair åbner Polen-rute fra Billund

Ryanair har annonceret sin syvende nye rute fra Danmark siden årsskiftet. Denne gang fra Billund til en polsk storby.

Ryanair måtte i 2015 lukke sine baser i Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn efter henholdsvis tre år og knap fire måneder. Det er dog ikke ensbetydende med at det irske lavprisselskab har vendt Danmark fuldstændig ryggen. Blandt andet har selskabet på det seneste ladet det dryppe ned over de danske lufthavne med nye ruter.

Seneste skud på stammen kom torsdag, hvor Ryanair annoncerede en ny rute fra Billund Lufthavn til Poznań–Ławica Airport nær den polske by Poznań i Polen. Ruten vil blive befløjet første gang den 31. oktober i år med i første omgang to ugentlige flyvninger tirsdag og lørdag.

Dermed får Billund sin tredje rute til Polen. I øjeblikket flyver Wizz Air til Gdansk og om 10 dage åbner samme selskab en ny rute fra Billund til Polens hovedstad Warszawa.

”Det er rigtig glædeligt med en rute til Poznan, da vi har arbejdet meget med at forbedre vores central- og østeuropæiske rutenet. Vi forventer desuden, at Ryanair atter kommer i vækst hos os (siden baselukningen i 2015, red.). Der kommer formentlig mere fra dem allerede til det kommende vintertrafikprogram,” siger Jesper Klausholm, der er marketingchef for Billund Lufthavn, til CHECK-IN.dk.

Ryanair har i forvejen 11 ruter fra Poznań–Ławica Airport og åbner til efteråret også ruter til Madrid og Tel Aviv. Eneste direkte flyforbindelse fra Danmark er i dag med SAS fra Københavns Lufthavn.

Poznań har omkring 600.000 indbyggere og er mest kendt for sin gamle midtby i renæssancestil samt Ostrów Tumski katedralen, ligesom byen huser Polens tredjestørste universitet. Med opland har Poznań omkring 1,4 mio. indbyggere.

Kanin op ad hatten
Ruten til Poznań bliver den anden rute fra Billund, som Ryanair vil åbne til efteråret. I februar annoncerede selskabet nemlig, at man fra slutningen af oktober vil begynde at flyve fire gange om ugen mellen Billund og Berlin Schönefeld-lufthavnen.

Ryanair har også benyttet vintermånederne til at annoncere to nye ruter fra Københavns Lufthavn til Liverpool og Sevilla, samt to nye ruter fra Aarhus Lufthavn til Gdansk i Polen og Eindhoven i Holland. Alle fire ruter, som også får premiere til efteråret.

Endelig så trak Ryanair en kanin op ad hatten den 23. februar i år, da man løftede sløret for en overraskende entré i Aalborg Lufthavn. Overraskende fordi især lufthavnens direktør, Søren Svendsen, gentagne gange har gjort et stort nummer ud af, at de ikke var en “Ryanair-lufthavn” på samme måde som Billund Lufthavn, hvor omkring hver tredje passager på et tidspunkt rejste med Ryanair. I Aalborg Lufthavn gav man ikke særbehandling til enkelte selskaber, lød det fra direktøren.

Alligevel besluttede Ryanair sig for, at de til efteråret vil åbne en ny rute mellem Aalborg og London Stansted med i første omgang tre ugentlige flyvninger.

Dermed vil Ryanair til efteråret åbne i alt syv nye ruter ud af de fire danske lufthavne, som selskabet kommer op på at betjene.

 

Relaterede artikler:

144 nye Ryanair-ruter

Ryanair kommer til Aalborg Lufthavn

København får igen Liverpool-rute

Billund Lufthavn får lavprisrute til Berlin

Ryanair åbner ny rute fra Aarhus Lufthavn

Ny rute fra Aarhus Lufthavn til Holland

x

Læs Også

SAS vil etablere pendlerforening i Billund

SAS ønsker at styrke dialogen med indenrigskunderne på indenrigsruten fra Billund til København, og håbet er, at det kan munde ud i en pendlerforening.

Ryanair er blevet netværksselskab

Onsdag blev Ryanair et netværksselskab, da det irske lavprisselskab åbnede op for flyvninger til og fra Rom på samme billet.

Billund: Aarhus-støtte er konkurrenceforvridende

Aarhus Lufthavn havde i 2016 et driftsunderskud på 9,5 mio. kroner, og et nyt er på vej godt hjulpet af kommunal støtte. Det er konkurrenceforvridende, mener Billund Lufthavn.

Ryanair: Bliver i Sverige trods flyskat

Skavsta er fortsat Ryanairs foretrukne Stockholm-lufthavn, og Ryanair trækker sig ikke ud af Sverige, hvis landet indfører en flyafgift.

SAS åbner CPH-rute til Nordnorge

Tromsø bliver fra efteråret SAS' sjette norske destination fra Københavns Lufthavn. Byen byder både på Nordlys og to måneder uden sol.

SAS: Vi kommer ikke til at samarbejde med Ryanair

Ryanair ønsker at samarbejde med de europæiske netværksselskaber om at føde trafik ind til langdistanceruterne. SAS afviser blankt et samarbejde med Ryanair.