(Foto: LocodeRyanair)

Ryanair trækker sig fra Alitalia-bud

Ryanair ønsker at koncentrere sig om at løse selskabets egne problemer og trækker sig derfor i budkrigen om Alitalia.

Ryanair har officielt trukket sig fra budkrigen om Alitalia. Det har det irske lavprisflyselskab meddelt samtidig med beslutningen om at sætte 25 fly på jorden i det kommende vintertrafikprogram.

Michael O´Leary udtalte for blot 14 dage siden, at Ryanair arbejdede på at gøre et bud færdigt, inden udløbet af budfristen. Men Ryanair-topchefen har tilsyneladende valgt at prioritere anderledes, eller også har bestyrelsen besluttet, at der ikke skal bruges mere tid på det konkurstruede italienske flyselskab.

“Ryanair vil eliminere alt, der kan fjerne fokus fra ledelsen af selskabet, og det starter med Alitalia. Vi har meddelt Alitalias konkurskommissærer, at vi ikke længere er interesseret i Alitalia og ikke vil fremkomme med yderligere tilbud,” skriver Ryanair i en pressemeddelelse.

Formuleringen kunne tyde på, at Michael O´Leary – eller nærmere hans bestyrelse – har indset alvorligheden af den krise, som Ryanair i øjeblikket befinder sig i.

Ude af to store budrunder
Oprindeligt var fristen for at byde på Alitalia – eller dele heraf – den 2. oktober, men den frist blev for nylig forlænget til den 16. oktober. Årsagen til forlængelsen skulle være, at det ville give eventuelle budgivere lidt længere tid med at gå i dybden med det udleverede talmateriale, der skal danne grundlag for det endelige bud.

Ryanair havde tidligere indikeret, at man ønskede at afgive et bud på overtagelse af 90 fly, der skulle opereres under Alitalias varemærke og med det eksisterende personale, men den mulighed bliver man nu nødt til at lade passere.

Det irske lavprisflyselskab fik også en kurv i forbindelse med betalingsstandsningen i airberlin, da konkurrenten easyJet sammen med Lufthansa i øjeblikket er i slutforhandlinger om at overtage hver sin del af det tyske flyselskab.

Netop easyJet og Lufthansa nævnes også af italienske medier som nogle af de 18 virksomheder, har har fået adgang til at kigge dybere i Alitalias regnskabsbøger. Det har de to kapitalfonde Cerberus og Greybull angiveligt også.

 

Relaterede artikler:

Alitalia-kommissær: Alitalia kan reddes

10 selskaber vil byde på Alitalia

Alitalia på køberjagt

Alitalia sat under administration

x

Læs Også

Topchef vender tilbage til Ryanair

Irske Peter Bellew vender tilbage til Ryanair som driftsdirektør efter en afstikker som koncernchef hos et asiatisk oneworld-selskab.

Officielt: Lufthansa har afgivet bud på Alitalia

Lufthansa er parat til at forsætte konsolideringen i europæisk luftfart. Det tyske Star Alliance-selskab meddeler, at der er afgivet bud på dele af Alitalia.

Ny Ryanair-rute fra Billund til europæisk hovedstad

Den 10. maj 2018 åbner Ryanair en rute mellem Billund og Athen, og dermed bliver der to flyselskaber på ruten til Grækenlands hovedstad.

Første offer i Ryanair-krisen

Ryanairs driftsdirektør Michael Hickey, der er ansvarlig for selskabets operationer, forlader det irske lavprisflyselskab efter næsten 30 års tro tjeneste.

Maersk Air-fly startede Ryanair

Ryanair blev startet ved en tilfældighed, fordi danske Maersk Air havde leveret et lille 15-personers fly, som medstifter Tony Ryan ikke vidste. hvad han skulle bruge til.

Ryanair-pilot: Vi er ikke interesseret i penge

En dansk Ryanair-kaptajn fortæller, at piloterne ikke mangler noget økonomisk, da de er bedre lønnet end eksempelvis piloter hos danske Jet Time.