Sådan skal lufthavnen håndtere Ebola-tilfælde

Sundhedsstyrelsen har udstukket retningslinjer for, hvordan en person med mistanke om Ebola-smitte skal håndteres ved ankomst i Københavns Lufthavn eller andre danske lufthavne.

Mens antallet af Ebola-smittede hastigt nærmer sig 10.000 personer, forbereder myndighederne i en lang række lande sig på procedurer i tilfælde af mistanke om smitte.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen allerede udsendt en vejledning med retningslinjer for, hvordan man håndterer en person, der er mistænkt for at bære Ebola-smitte ved ankomsten til Københavns Lufthavn.

Udgangspunktet for en eventuel indsats er “Samarbejdsaftale for beredskabet i Københavns Lufthavne Kastrup ved smitsomt alment farlige sygdomme“ fra 2008 samt Sundhedsstyrelsens cirkulære af 8. august 2014 om håndtering af ebolavirus sygdom (EVD).

Heri fremgår det, at ved mistanke om en smittet person ombord på et rutefly skal lufthavnens operationscentral kontakte Københavns Politi, der alarmerer Region Hovedstaden, der efterfølgende vil sende akutlægebil afsted til lufthavnen. Indsatsleder Sund, der er det sundhedsfaglige udtryke for den koordinerende lægefunktion, skal herefter varetage koordineringen i lufthavnen.

Af cirkulæret fremgår det herudover, at Københavns Politi – eller lokalt politi, hvis der er tale om andre danske lufthavne – skal indhente oplysninger om antal syge samt de rejsende færden. Det betyder, at politiet skal have oplyst, hvor man har ophold sig, hvor længe samt hvilken nationalitet den pågældende person er. Herudover skal sygdomstegn beskrives, for eksempel feber, opkastning, hoste, blødning, udslæt og eventuel bevidstløshed.

Det er samtidig en opgave for Københavns Politi at alarmere embedslægeinstitutionen, der fra Indsatsleder Sund samtidig bliver orienteret om det rent sundhedsfaglige aspekt.

Såfremt Indsatsleder Sund har en bestyrket mistanke om, at en person på det pågældende rutefly er smittet med ebolavirus-sygdom (EVD), skal infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital kontaktes. Herefter er det hospitalets opgave at møde frem med en infektionsmediciner, der skal beslutte transportmåde og beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med en eventuel indlæggelse.

Lav risiko ved perifær kontakt
Skal der foretages en ambulancetransport fra lufthavnen til en infektionsmedicinsk specialafdeling, skal patienten være iført en almindelig kirurgisk maske uden udåndingsventil. Herudover skal båren være beklædt med engangsplastunderlag, mens linned og øvrige tekstiler skal destrueres straks efter brug.

Ambulancepersonalet skal bære smittebeskyttelsesudstyr med såvel handsker, engangsovertrækskittel, FFP3-maske, visir og skoovertræk.

Endelig skal ambulancen efter transporten rengøres med vand og sæbe, ligesom der skal foretages en desinfektion med et klorholdigt produkt.

Det er indtil videre besluttet, at det er de infektionsmedicinske afdelinger på Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital Skejby, der skal varetage en eventuel behandling ved mistanke om smitte med Ebola.

Sundhedsstyrelsen understreger, at smitterisikoen er meget lav ved tilfældig kontakt med en febersyg selvhjulpen patient, der befinder sig i et offentligt transportmiddel som eksempelvis et rutefly. Risikoen øges dog betydelig ved tæt ansigt-til-ansigt kontakt.

Foto: Susanne Østergaard, Hvidovre Hospital