SAS åbner indenrigs-fast track i Arlanda

Nu bliver det nemmere for SAS Plus-kunder samt Eurobonus Guld- eller Diamant-medlemmer at flyve indenrigs i Sverige fra Arlanda.

Fra på mandag bliver det lettere for visse SAS-kunder at rejse med indenrigsfly i Sverige fra Stockholm Arlanda Lufthavnen. Her åbner SAS nemlig en såkaldt fast track-sikkerhedskontrol for indenrigspassagerer som rejser på SAS Plus eller har et Eurobonus Guld- eller Diamant-kort i pungen, når de rejser fra Sveriges største lufthavn og ud i den svenske provins. Fast track-kontrollen vil være placeret mellem Sky City og Terminal 4.

”Vi er meget glade for, at vi nu kan tilbyde den hurtige vej til vores rejsende rejse hjem fra Terminal 4 i Arlanda. Vi ved, at vores kunder sætter pris på tidsbesparende tjenester, og der har været en stærk efterspørgsel efter et fast track-produkt fra vores hyppigt rejsende. Med et godt samarbejde og bistand fra Swedavia har vi nu fået det på plads,” siger Snorre Andresen, Product Manager hos SAS.

Smut forbi lounge
Dermed kan SAS tilbyde fast track til sine svenske indenrigspassagerer i både Arlanda og i Gøteborgs Landvetter-lufthavn. Det skandinaviske flyselskab tilbyder den hurtigere vej gennem sikkerhedskontrollen i syv skandinaviske lufthavn. Det er Købenahvn, Stockholm Arlanda, Gøteborg Landvetter, Oslo, Bergen, Stavanger og Trondheim.

Efter at være strøget gennem den nye hurtige sikkerhedskontrol i Stockholm Arlanda kan rejsende på SAS Plus samt Eurobonus Guld- og Diamant-medlemmer slå et smut ind forbi SAS’ nyrenoverede lounge i Terminal 4 i den svenske lufthavn for at nyde buffeten og en drink eller gå gratis på internettet.

SAS’ fast track-sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn.