Boeing 737-fly fra SAS i Norge.

SAS aflyser 100 flyvninger

Ruten fra København til Oslo vil kun i begrænset omfang blive ramt ved den kommende pilotstrejke i SAS. Ruterne til de øvrige norske byer samt de jyske Norges-ruter går fri.

Torsdag morgen vil 355 piloter fra Norske SAS-flygeres Forening (NSF) samt omkring 85 piloter fra SAS Norge Pilotforening (SNF) indlede en konflikt som følge af, at parterne ikke har kunnet forhandle sig til rette med SAS om en ny overenskomst, som det har været tilfældet i Sverige og Danmark.

Det betyder, at SAS vil blive ramt af en række aflysninger på de norske indenrigsruter samt på ruter til og fra Norge.

“Vi beklager, at vores passagerer bliver berørt af den pågældende pilotstrejke i Norge. Desværre medfører det aflysninger og forsinkelser. Vi i SAS gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores berørte kunder, og vi arbejder for at finde en løsning så hurtigt som muligt for at forhindre, at flere passagerer bliver berørt af strejken,” skriver SAS i en meddelelse.

SAS har i første omgang taget sine forholdsregler og aflyst omkring 100 flyvninger frem til torsdag kl. 14.00.

Opdatering:
SAS blev natten til torsdag enige med de to norske pilotforeninger om en ny treårig overenskomst. Flyvningerne vil stadig være aflyst frem til kl. 14.00, og herefter vil der være normalt trafikprogram.

Undgå Boeing 737-afgange
For danske rejsende vil det i første omgang betyde, at to afgange fra København til Oslo torsdag kl. 09.15 og 13.25 vil være annulleret, mens de øvrige afgange foreløbigt frem til kl. 14.00 vil blive gennemført.

Flyvninger med norske piloter – hvilket primært er afgange med Boeing 737 – vil være aflyst, mens flyvningerne med danske og svenske piloter – primært A320-afgangene – vil blive gennemført.

SAS flyver også fra København til Bergen, Stavanger og Trondheim, men her benyttes primært piloter fra den danske base samt piloter ansat hos underleverandøren CityJet, hvorfor der indtil videre ikke er aflysninger på disse ruter.

Det samme vil være tilfældet med afgangene til Oslo fra Aalborg og Billund. Disse flyvninger gennemføres af Regional Jet og CityJet og er således ikke konfliktramte.

 

Relaterede artikler:

Opsagt pilot leder SAS-forhandlinger

SAS og piloter i krig på ord og tal

Norske SAS-piloter vil strejke fra torsdag

DPF-formand: Vi kan opsige ny aftale efter to år

Ny overenskomst for danske SAS-piloter

x

Læs Også

SAS tilbød ved en fejl gratis mad til Go-passagerer

Passagerer på den nye rute fra Stockholm til Israel har købt billet i den tro, at der var gratis måltider ombord, men det er en fejl, erkender SAS.

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS' nye irske datterselskab vil om få måneder overtager flyvninger på intra-skandinaviske ruter, som i dag betjenes med skandinavisk personale, og det kommer bag på piloterne.

SAS afviser at kommentere flyordre

En anonym europæisk kunde har underskrevet en hensigtserklæring om køb af 31 Bombardier CSeries-fly, men SAS ønsker ikke at kommentere.

SAS venter tredje overskud i træk

SAS er inde i en god udvikling og forventer et overskud på op mod 1,5 mia. kroner næste år. Hvis det holder, så vil det være tredje år i træk.

SAS tvunget til at droppe Plus-service på ny rute

SAS åbnede i lørdags en vinterrute mellem Stockholm og Eilat i Israel, men selskabet kan ikke levere Plus-produktet på returflyvningerne.