SAS-ansatte i nye uniformer (Arkivfoto: SAS)

SAS-ansatte skal på deltid

SAS ønsker større fleksibilitet hos de ansatte og vil forsøge at få nogle medarbejdergrupper til at arbejde på fuld tid om sommeren og på deltid i vinterhalvåret.

Der er rigtig mange elementer i In-Shape, der er navnet på den kommende spare- og strategiplan, som SAS vil præsentere for bestyrelsen før sommeren. Et af de flere hundrede konkrete besparelsestiltag handler om en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden for medarbejdergrupper, hvis arbejdstid- og opgaver er afhængig af den sæsonmæssige produktion.

Det kan betyde, at SAS vil omlægge fuldtidsstillinger til deltidsstillinger som et led i en plan om at finde yderligere besparelser udover de 1,5 mia. svenske kroner, der er ved at blive realiseret inden udgangen af 2019.

Det fremgår af et interview, som koncernchef Rickard Gustafson gav til det internationale nyhedsbureau Bloomberg umiddelbart før påske.

“Vi har altid brug for at gøre mere. Efter et par år bliver man nødt til at sigte højere og finde nye måder til at reducere omkostningerne. Der er, hvor vi er lige nu,” siger Rickard Gustafson til Bloomberg.

SAS, der har næsten 11.000 fuldtidsansatte, har brug for mere fleksibilitet i arbejdsstyrken og vil overveje at lade nogle af medarbejderne arbejde på fuldtid om sommeren og på deltid i lavsæsonen, siger SAS-chefen. Herudover ønsker man at revurdere antallet af ansatte i administrative funktioner samt i call-centre, selvom nedskæringerne også kan ramme andre faggrupper.

“Vi stræber konstant efter at opnå yderligere effektiviseringer i vores flyvende operationer, i operationer på jorden og vedligeholdelse såvel som ledelse og administration,” siger Rickard Gustafson.

10.710 fuldtidsansatte i SAS
SAS har endnu ikke udpeget de personalegrupper, der forventligt vil blive tilbudt sæsonmæssige ansættelsesforhold. Men det er vurderingen, at der primært er tale om jordpersonalet, der er medlemmer af henholdsvis HK og 3F.

Fordelingen af de 10.710 fuldtidsansatte i SAS var ved udgangen af regnskabsåret 2015/16 fordelt på fem hovedgrupper. Ground-handling personale udgjorde 4.210 ansatte, mens der var 1.516 i administration samt omkring 1.300 teknikere. Det flyvende personale var repræsenteret ved 2.574 fuldtidsstillinger hos kabinepersonalet samt 1.300 piloter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra HK Luftfart til de planer, som SAS-koncernchefen har løftet sløret for før påske. Ifølge kilder i SAS vil flyselskabet i den kommende tid afholde dialogmøder med fagforeninger og personalegrupper omkring den nye strategi- og spareplan, In-Shape.

Hele spareøvelsen handler om at lukke omkostningsgabet til konkurrenter som Norwegian og Ryanair, der tilsammen, målt på antallet udbudte flysæder, har en markedsandel på 33 procent i Skandinavien, mens SAS sidder tilbage og forsvarer en markedsandel, der i dag er på 35 procent.

 

Relaterede artikler:

SAS overvejer nye ruter til USA, Indien og Iran

SAS er klar med ny strategiplan

“SAS burde være død for længe siden”

Nye SAS-besparelser i horisonten

SAS vil lukke omkostningsgabet til konkurrenterne

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

99 kr. + moms

1 md.

279 kr. + moms

3 mdr.

549 kr. + moms

6 mdr.

999 kr. + moms

12 mdr.

Allerede abonnent?

x

Læs Også

Nye flyruter bliver planlagt i Belfast

I disse dage drøftes business cases for kommende flyruter fra danske og skandinaviske lufthavne. Det hele foregår i den nordirske hovedstad, Belfast.

SAS køber udskældt vikarfly

Efter at have leaset flyet på en tidsbegrænset kontrakt, har SAS nu selv købt det udskældte langdistancefly, som blev overtaget fra LAN Chile i efteråret 2013.

Norwegian klar til at åbne skandinaviske Singapore-ruter

Norwegian åbner til september en rute fra London Gatwick til Singapore og har tilladelserne på plads til samtidig at åbne Singapore-ruter fra København og Oslo.

Czech Airlines justerer kapacitet på ny Aarhus-rute

Aarhus Lufthavn får den 11. maj en ny sommerrute til Prag med fire ugentlige afgange, men allerede 14 dage efter starten skrues der ned for kapaciteten.

Handlingselskab i CPH rekonstrueret (opd.)

Et lille handlingselskab i Københavns Lufthavn er blevet rekonstrueret efter længere tids økonomisk stormvejr og uenighed i ejerkredsen.

Flyhandel sikrede overskuddet i Danish Air Transport

Danish Air Transport omsatte for næsten 800 mio. kroner i 2016, men handel med fly udgjorde over 60 procent af overskuddet på 17,6 mio. kroner.