CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Den danske, norske og svenske stat har vidt forskellige dagsordener i spillet om SAS’ skæbne. Samtidig sidder nordmændene og svenskerne i kulisserne hos flere af de banker, som også spiller en nøglerolle.
Tre centrale aktører i den kommende weekends spil om SAS’ skæbne hedder Bjarne Corydon, Trond Giske og Peter Norman. De er henholdsvis finansminister i Danmark, erhvervsminister i Norge og finansmarkedsminister i Sverige. De tre herrer har det til fælles, at deres respektive staters ejerskab af SAS sorterer under dem. Men så hører ligheden også op. For tilgangen til en løsning af SAS’ aktuelle problemer er vidt forskellige med vidt forskellige bagvedliggende dagsordener.
Socialdemokraten Bjarne Corydon og moderaten Peter Norman har under den aktuelle turbulens begge været meget forsigtige med at udtale sig. Først efter at SAS-ledelsen mandag havde præsenteret spareplanen, gik Bjarne Corydon ud med en støtteerklæring til ledelsen og en opfordring til medarbejderne om at acceptere ledelsens forslag.
Så helst SAS solgt
Anderledes bramfri har Norges socialdemokratiske erhvervsminister Trond Giske været. Han har åbent erklæret, at Norge helst så SAS solgt, men at der ikke er interesserede køber netop nu. Derfor gik Giske med til spareplanen. Ifølge flere norske medier er det Trond Giske, som har presset SAS til at sætte det norske regionalflyselskab Widerøe til salg som led i planen.
Det er SAS’ bestyrelse, der søndag skal afgøre om spareplanen kan gennemføres på baggrund af de tilbagemeldinger fra fagforeningerne, som SAS’ koncernchef Rickard Gustafson netop i disse dage er ved at indhente.
Men Danmark, Norge og Sverige sidder til sammen på 50 procent af aktierne i SAS, der desuden har kolossal betydning for både beskæftigelsen og infrastrukturen i Skandinavien. Så selvom bestyrelsesformand Fritz Schur sidder for bordenden i bestyrelseslokalet, så er det i sidste ende en politisk afgørelse.
Og her er Trond Giske og den norske regering langt mere kølige i deres tilgang til SAS’ fremtid. Norge har færrest SAS-arbejdspladser, Oslo er det mindste af selskabets tre trafikknudepunkter, Norwegian er et stærkt alternativ på den norske indenrigstrafik og Norge har altid følt sig som lillebroderen i SAS-familien. En rolle, som “Nordens svar på Saudi-Arabien“ ikke altid har været lige tilfreds med.
Handler om arbejdspladser
For Bjarne Corydon og Peter Norman handler SAS’ konkurs først og fremmest om at sikre arbejdspladser. Ikke blot i SAS, men også i de virksomheder, som leverer til SAS og er afhængige af SAS. Med mere end 20.000 jobs er Københavns Lufthavn Danmarks største arbejdsplads. Og da SAS står for mere end 40 procent af trafikken, vil det naturligvis være et alvorligt spark i nyrerne for lufthavnen, hvis SAS-flyene pludselig stoppede med at flyve.
I Stockholm Arlanda tegner SAS sig for 25 procent af trafikken, ligesom SAS’ hovedkontor er placeret i den svenske hovedstad. Desuden har Sverige ikke på samme måde et alternativtluftfartsselskab, som er stort nok til at udfylde det hul i den svenske indenrigstrafik, som SAS’ kollaps ville skabe.
Står i kulisserne
Det er dog ikke kun de tre skandinaviske stater, der har noget at skulle have sagt i spørgsmålet om SAS’ overlevelse. Kreditfaciliteten er stillet til rådighed af staterne og de syv banker, som har lånt SAS i alt omkring fire mia. kroner. Det er de lån, som skal fornys til juni. Og for at få lånene fornyet har bankerne Danske Bank, DnB, Nordea, Royal Bank of Scotland, SEB, Handelsbanken og Swedbank stillet krav om, at SAS iværksætter den omfattende spare- og frasalgsplan for i alt 5,2 mia. kroner.
Spillet om SAS’ skæbne kompliceres af, at den norske og den svenske stat også står i kulisserne hos flere af bankerne. Den norske stat er den største aktionær i DnB med 34 procent af aktierne og ejerskabet administreres af netop Trond Giskes erhvervsministerium.
Også i Sverige står staten i kulissen hos flere af de banker, som har ydet lån til SAS. Således er den svenske stat næststørste aktionær i Nordea med en ejerandel på 13,5 procent.
Som om det ikke var nok, så ejer den stenrige svenske Wallenberg-familie 20,8 procent af banken SEB. Og netop Wallenberg er med 7,6 procent af aktierne den fjerdestørste aktionær i SAS efter de tre stater. Så også her trækkes der i flere tråde.
