Toulon-Hyères Airport. (Foto: Marvellous-Provence)

SAS har fundet en ny Provence-lufthavn

SAS vil i i højsæsonen 2018 flyve tre gange om ugen til Provence-lufthavnen Toulon, der ligger mellem Cannes og Marseille på den franske riviera.

I sommeren 2018 kommer danske ferierejsende til at stifte bekendtskab med en helt ny destination i Sydfrankrig. SAS har nemlig valgt at flyve til lufthavnen i Toulon i Provence-regionen.

Sæsonen indledes den 21. april 2018 med lørdagsflyvninger, og når højsæsonen tager sin begyndelse den 2. juli flyves der tre gange om ugen på lørdage, mandage og onsdage frem til den den 8. august. Sidste flyvning i sæsonen er den 20. oktober, så det bliver muligt at få efterårsferien med.

Med Toulon i rutenetværket får SAS-kunderne fire lufthavne at vælge mellem, hvis rejsen skal gå til det sydfranske. Der flyves til Nice, Montpellier og Toulon på rivieraen, mens det også vil være muligt at flyve fra København til Biarritz, der ligger i det sydvestlige Frankrig ud til Biscaybugten.

“Det er en spændende og smuk destination med hurtig adgang til nogle af de fineste strande i Frankrig. Toulon er ideelt placeret lige imellem Nice og Marseilles, og byen er også et godt udgangspunkt til besøg i Provence og Saint Tropez. Mange danskere rejser til området og får nu en god mulighed for at flyve tættere på deres destination og for eksempel slippe for lang kø på motorvejen,” forklarer pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

Omkring 13.000 passagerer
Toulon-Hyères lufthavn er en lille regional lufthavn, der i 2016 havde 500.000 passagerer gennem terminalen. Den sydfranske lufthavn har i dag indenrigsruter til Bastia og Ajaccio på Korsika samt ruter til Bordeaux, Brest og Paris. Herudover flyves til Rotterdam, Bruxelles, London og Southampton. Det er Air France, der betjener indenrigsruterne, mens britiske Flybe står for flyvningerne til London og Southampton. Til Rotterdam flyver KLM-datterselskabet Transavia, mens belgiske TUIfly opererer på Charleroi-lufthavnen syd for Bruxelles.

Med SAS-ruten til København har den sydfranske lufthavn fået noget af et gennembrud. Der forventes først og fremmest omkring 13.000 nye passagerer til lufthavnen, og samtidig er det muligt for første gang nogensinde at forbinde regionen med Skandinavien.

Provence-regionen betjenes samlet af syv lufthavne. Udover Toulon-Hyères er det lufthavnene i Grenoble, Nice, Marseille, Lyon, Saint Tropez samt Nîmes–Alès–Camargue–Cévennes Airport.

 

Relaterede artikler:

SAS vender tilbage til Beirut

SAS holder vinterpause på Nice-rute

SAS åbner 12 nye ferieruter fra Danmark

x

Læs Også

Her er det samlede ruteprogram for SAS Ireland

Scandinavian Airlines Ireland skal fra den 3. december frem til slutningen af oktober næste år flyve på 43 forskellige SAS-ruter, hvoraf tre ruter er intra-skandinaviske.

Oslo Lufthavn kan overhale CPH i 2018

Hvis vækstraterne for 2017 i de skandinaviske lufthavne fortsætter uændret i 2018, kan Københavns Lufthavn ikke længere kalde sig Nordens største lufthavn.

SAS tilbød ved en fejl gratis mad til Go-passagerer

Passagerer på den nye rute fra Stockholm til Israel har købt billet i den tro, at der var gratis måltider ombord, men det er en fejl, erkender SAS.

Dansk flyselskab på VIP-opgave i Jordan

Det danske flyselskab BackBone Aviation er vendt hjem efter en særpræget tur med statslederne fra Ungarn og Jordan, der fløj i ren luksus med et CRJ-fly.

SAS Ireland i luften 3. december

Den 3. december går SAS' kontroversielle irske datterselskab på vingerne med sine første flyvninger mellem London og CPH. Senere følger flyvninger indenfor Skandinavien.

Piloter overrasket over SAS Ireland på skandinaviske ruter

SAS' nye irske datterselskab vil om få måneder overtager flyvninger på intra-skandinaviske ruter, som i dag betjenes med skandinavisk personale, og det kommer bag på piloterne.