(Foto: Bobo888)

SAS opruster med ekstra langdistancefly

For at gardere sig mod en gentagelse af sommerens massive problemer med langdistanceflyene, har SAS besluttet at hyre et ekstra Airbus A340-langdistancefly ind til sommeren 2013. Det bliver selskabets 12. langdistancefly.

Fra 1. juni næste år vil SAS’ nuværende 11 langdistancefly få selskab af et 12. fly, som SAS netop har besluttet at lease ind til sommertrafikprogrammet 2013. Flyet bliver et Airbus A340-300 fly magen til dem, som SAS i forvejen har syv af. De fire øvrige langdistancefly er Airbus A330-300.

Beslutningen om at tage et ekstra fly ind i langdistanceflåden til sommerprogrammet, er en direkte konsekvens af de store problemer, som SAS oplevede i den forgangne sommer. En stribe af uheld betød, at selskabet var tvunget til at aflyse en lang række langdistanceflyvningerne i en periode fra slutningen af juni tilslutningenaf august. Lige netop i denne periode er især USA-flyene fyldt godt op på grund af sommerferietiden.

Uregelmæssighederne berørte over 40 flyafgange og op imod 10.000 passagerer.

Derfor valgte SAS også i flere tilfælde at hyre et ekstra fly ind. En Boeing 777-maskine tog således flere ture fra København til Washington og tilbage igen. Men det var en særdeles dyr løsning at hente et fly ind med meget kort varsel midt i højsæsonen.

Derfor har SAS valgt at gardere sig ved at have et ekstra fly til rådighed.

”En del af denne sommers trafik på langruterne kunne have været afviklet mindre generende for passagererne, hvis vi havde haft mere kapacitet. Derfor har vi besluttet at indleje et reservefly. Desuden skal vores Airbus A330-fly males henover sommeren, og så er det godt at have ekstra kapacitet,” forklarer Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i SAS.

Kun vikarfly
SAS har ikke endnu lagt sig fast på hvordan sædekonfigurationen bliveri det nye fly. Mens de fleste af SAS’ nuværende A340-fly har 46 Business Class-sæder, 28 Economy Extra-sæder og 171 Economy-sæder, såhar det nye fly i dag i sit arbejde for chilenske LAN42 business class-sæder og 222 Economy-sæder. Business Class-sæderne er flat beds, som ikke findes på SAS’ egne fly.Om SAS beholder flyets nuværende sædekonfiguration eller gørplads til Economy Extra er ikke fastlagt endnu.

Flyet skal ikke flyve i fast rutefart, men kun indsættes når der er brug for en vikar. Det bliver SAS’ egne piloter og kabinepersonale, som skal flyve flyet og servicere passagererne.

Fire år ældre
Flyet har registreringsbogstaverne CC-CQG og flyver i øjeblikket for LAN. Det har en fortid i Air Canadas farver og kom til verden på Airbus-fabrikken i Toulouse i Frankrig i 1997. Dermed er flyet fire år ældre end de ældste af SAS’ egne Airbus A340-fly.

CC-CQG er det ene ud af LAN’s fire Airbus A340-300 fly. Selskabet regner med at have skilt sig af med flyene i 2016, hvor de vil være erstattet af nye Boeing 787’ere, som LAN allerede har modtaget de første eksemplarer.

Billedtekst:
Det bliver et fly magen til dette, som fra 1. juni 2013 bliver reservefly i SAS’ langdistanceflåde. Foto: Bobo888/Wikimedia Commons.

Læs også:

SAS-direktør: Vi skal forbedre os!

SAS-mareridt fortsætter på langdistanceruter

x

Læs Også

SAS opruster på Berlin-ruter

I kølvandet på airberlins kollaps indsætter SAS i vintertrafikprogrammet op imod 200 ekstra afgange på Berlin-ruterne fra København og Stockholm.

SAS-gave til Aarhus var ikke helt ny

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen lovede Aarhus-borgmesteren, at aarhusianerne ikke skulle betale ekstra for at rejse med SAS ud i verden. Det skulle man heller ikke i forvejen.

Forudbestilling af specialmad på SAS Go

Vegetarisk, glutenfrit eller vegansk er nogle af de nye - mens også dyrere - muligheder af specialmad, som SAS tilbyder i forudbestilling til rejsende på SAS Go.

SAS udsætter opstart af Heathrow-base

Forsinkede flyleverancer har fået Scandinavian Airlines Ireland til at udskyde opstarten på Heathrow-basen, som skulle have åbnet i slutningen af oktober.

Danmark kan blive største aktionær i SAS

Sverige og Norge ønsker ikke at deltage i en eventuel kommende kapitaludvidelse i SAS, hvorimod den danske stat er klar til fastholde sin ejerandel.

Lufthansa: Kendte ikke til ny SAS-rute til München

SAS præsenterede i torsdags en ny rute fra Aarhus til München, men den europæiske salgsdirektør hos samarbejdspartneren Lufthansa måtte erfare det gennem medierne.