SAS søger chefer til nyt irsk selskab

Scandinavian Airlines Ireland har opslået syv chefstillinger i Dublin gennem et rekrutteringsbureau, og i første omgang skal der ansættes 40 medarbejdere i det nye selskab.

Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt SAS mener det alvorligt med et nyt selskab i Irland samt baser i Storbritannien og Spanien, så har det skandinaviske flyselskab nu bevist, at det ikke blot handler om at presse selskabets piloter i den nuværende overenskomstforhandlinger.

SAS har således engageret den irske rekrutteringsvirksomhed CAE Parc Aviation til at finde ledergruppen til det nye selskab, der kommer til at hedde Scandinavian Airlines Ireland. Allerførst skal det nye selskab dog have ansøgt de irske luftfartsmyndigheder om et Air Operators Certificate, som er den egentlige driftstilladelse til at drive luftfartsvirksomhed i Irland.

For at kunne opnå den tilladelse er det påkrævet, at det nye irske selskab eksempelvis har en Accountable Manager, der over for myndighederne skal være ansvarlig for de operationelle og sikkerhedsmæssige forhold. Stillingen som Accountable Manager blev slået op i går, og herudover søger Scandinavian Airlines Ireland yderligere seks chefer til opstarten. Der er tale om en Continuing Airworthiness & Technical Director, Compliance Monitoring Manager, Manager of Flight Standards & Crew Training, Safety Manager, Flight Operations Director & Chief Pilot samt Grund Operations & Security Manager.

I første omgang er det planen, at SAS skal ansætte 40 medarbejdere i det irske selskab, og rekrutteringen af piloter og kabinepersonale vil begynde senere i 2017.

Førende flyselskab i Europa
SAS bekræfter over for Irish Times, at det nye irske selskab i første omgang skal have indregistreret ni helt nye Airbus A320neo-fly, og at selskabets første rute kommer til at udgå fra London Heathrow Airport til en destination i rutenetværket.

“Scandinavian Airlines Ireland ønsker at blive det førende moderne flyselskab i Europa og vil være på forkant med innovation og teknologi med en flåde af A320neo sammen med en fremadrettet tænkning og en progressiv holdning til luftfartsindustrien,” skriver CAE Parc Aviation på vegne af SAS i stillingsopslaget.

SAS lægger vægt på, at man gerne vil tiltrække personale med den rigtige attitude og samtidig har evnen til at tænke ud af boksen.

“Udover at være økonomisk støttet af SAS som et af Europas førende flyselskaber, vil Scandinavian Airlines Ireland blive bygget op fra bunden med sine medarbejdere forrest i selskabets udvikling. Missionen er at bygge et nyt flyselskab, der tilbyder vores kunder den høje kvalitet af servicen, som de forventer samtidig med, at vi skaber en ny, spændende og effektiv måde at arbejde på, så vi kan styre omkostningerne og øge rentabiliteten,” lyder det i jobopslaget.

 

Relaterede artikler:

SAS vil etablere bemandingsselskab

FPU: SAS kan forvente modstand fra fagforeninger

SAS-piloter tvivler på at de får gavn af ekspansion

SAS åbner nye baser og udflager til Irland

A320neo-fly på SAS-baser i London og Málaga

x

Læs Også

Regional Jet i kapløb med tiden før SAS-debut

Det estiske flyselskab Regional Jet kæmper mod uret for at kunne nå at ansætte piloter og kabinepersonale, når selskabet overtager SAS-produktionen efter Jet Time.

Dansk Luftfart får ny formand

Brancheforeningen Dansk Luftfart har fået en ny formand, der formentlig vil være mere neutral end den SAS-direktør, der har haft posten de sidste syv år.

SAS åbner nye ruter fra København til Kanarieøerne

SAS opruster i det kommende vintertrafikprogram på flyvningerne fra København til De Kanariske Øer og vil dermed udfordre Norwegian og Ryanair.

SAS vil etablere pendlerforening i Billund

SAS ønsker at styrke dialogen med indenrigskunderne på indenrigsruten fra Billund til København, og håbet er, at det kan munde ud i en pendlerforening.

Avro RJ85-fly på SAS-ruter

Nogle SAS-kunder stifter i disse dage bekendtskab med en flytype, der ikke sædvanligvis benyttes i SAS-flåden.

Minister giver smagsprøve på luftfartsstrategi

Dette års Folkemøde byder på en eksklusiv snak med transportministeren om luftfartsstrategien samt et direkte møde mellem to af luftfartsbranchens største kamphaner.