Strejke i tyske lufthavne

Sikkerhedspersonalet i tre tyske lufthavne har i dag nedlagt arbejdet. Flyselskaberne forventer forsinkelser og mulige aflysninger.

Hvis man i dag rejser til eller fra lufthavnene i Hamborg, Hanover eller Stuttgart må man væbne sig med tålmodighed. Sikkerhedspersonalet i de tre lufthavne har nemlig valgt at gå i strejke.

I lufthavnen i Hamborg indledes den faglige aktion kl. 11.00 og ophører kl. 16.00. I Hanover blev strejken indledt kl. 05.00 i morgen og slutter også kl. 16.00, mens strejken i Stuttgart slutter kl. 14.00 efter at have været i gang siden kl. 03.00 i nat.

Lufthansa og SAS meddeler, at man kan forvente lange køer i lufthavnene, og at operationerne vil blive påvirket.

Flyselskaberne tilråder passagererne at tjekke status på den aktuelle flyvning, inden man møder op i lufthavnen, og vigtigst af alt er, at man møder op i ekstra god tid.Lufthansa meddeler samtidig, at det er muligt frit at ombooke til en anden flyafgang, hvis den aktuelle flyvning må annulleres.

“Lufthansa beklager ulejligheden over for vores passagerer på grund af strejken, og vi vil gøre vort yderste for at minimere indvirkningen på vores passagerer,“ hedder det i en erklæring fra det tyske flyselskab.

SAS har i dag fire rundture mellem København og Hamborg, mens der til Hanover og Stuttgart er henholdsvis tre og to rundture. Det britiske lavprisflyselskab easyJet har også en aftenrotation i dag mellem Hamborg og København,. Selvom denne rundtur ligger uden for strejkevinduet, kan der dog være ophobede forsinkelser, der kan påvirke operationen,