Airbus A320-fly fra Swiss. Foto: Markus Guler / Swiss.

SWISS tester nye klippekort-produkt

Swiss vil i en forsøgsperiode sælge et klippekort, der giver kunderne mulighed for selv at vælge hvor de vil hen i Europa på et klip.

Fremover kan det være slut med at købe billet til en specifik destination. I hvert fald hos Swiss og i hvert fald i en forsøgsperiode. Det schweiziske flyselskab introducerer nemlig i næste uge et klippekort, som kunderne kan bruge til at flyve fra Genève til en lang række destinationer.

Kortet har 10 klip, der giver ret til at foretage 10 enkeltrejser med Swiss fra Genève. Det skal ikke nødvendigvis være på den samme rute eller i den samme afgrænsede del af Europa, sådan som det er tilfældet med andre flyselskabers klippekortsordninger.

Ordningen kaldes ”flightpass” og sælges fra 20. september og året ud. Et klippekort med 10 enkeltrejser til 10 valgfrie destinationer koster 799 scweizer franc – svarende til xxx og skal bruges indenfor et år efter at man har købt det. Billetter, der betales med klippekortet skal bookes mindst 21 dage i forvejen.

Swiss introducerer også et 10-turs klippekort til rejser mellem Genève og en bestemt destination, som kunden selv vælger. Her skal rejsen bookes mindst syv dage i forvejen.

Swiss er en del af Lufthansa Gruppen og det nye klippekort er udviklet i samarbejde med Lufthansa-koncernens særlige Innovation Hub i Berlin, der er luftfartskoncernens særlige udviklingsenhed.

Ubegrænset antal rejser
Andre selskaber er dog allerede gået langt længere end Swiss nu gør. Hos SAS har man haft en klippekortsordning gennem flere år. Det går under navnet Travel Pass og er et personligt kort, som SAS-kunderne bruger, når der reserveres flyrejser samt ved check-in. Med Travel Pass opnås der mængderabat for rejser mellem to byer eller indenfor en bestemt zone.

Rejserne betales forud, og Travel Pass findes i 2 udgaver. Den ene version er et forudbetalt “klippekort” mellem to aftalte destinationer. Her vælges mellem 10, 20 eller 40 enkeltrejser mellem to byer. Den anden version er et forudbetalt hel- eller halvårskort med ubegrænset antal rejser mellem to specifikke destinationer eller inden for en zone.

I 2012 satte SAS imidlertid prisen for Tarvel Pass’et med ubegrænset antal rejser op. På ruten mellem København og Aalborg var der tale om en prisstigning på nær ved 40 procent. SAS begrundede prisstigningen med, at de kunne se, at brugerne af Travel Pass rejste mere end prisen berettigede til.

 

 

Relaterede artikler:

Nyt indenrigs-klippekort

Klippe- og månedskort på indenrigsrute

Pendlerformand: SAS tager livet af unikt produkt

x

Læs Også

SWISS-fly strandet i Arktisk Canada

I omkring seks døgn har et Swiss-fly været strandet i en lille canadisk lufthavn, hvor skolebusser har været i sving for at kunne håndtere flyets mange passagerer.

Ryanair stormer frem i CPH

Med knap to mio. passagerer i 2016 er Ryanair nu det tredjestørste selskab i CPH og kommer med til de vigtige takstforhandlinger. Samtidig er SAS' dominans blevet mindre.

Tysker bliver ny dansk Lufthansa-chef

For første gang i 15 år får Lufthansa Gruppen i Danmark nu en tysk landechef.

Lufthansa: Indenrigsspor skaber ubalance

Det skaber ubalance at nogle flyselskaber skal betale og andre ikke skal betale for fast track-service i CPH's sikkerhedskontrol, lyder det fra Lufthansa Gruppen.

Lufthansa og Singapore Airlines styrker samarbejde

Med codeshare-aftaler på blandt andet Lufthansas rute til Billund styrker Lufthansa og Singapore Airlines sit samarbejde.

Swiss indsætter nye Boeing 777-fly

I løbet af det kommende vintertrafikprogram vil Swiss indsætte helt nye 340-sæders Boeing 777-300ER langdistancefly. Det nye fly debuterer på New York-ruten.