Syv flyselskaber hjælper Germanwings

Et stort antal sygemeldinger som følge af sorgen efter den tragiske hændelse med flight 9525 har tvunget Germwanwings til at leje fly og besætninger fra op til syv andre flyselskaber.

Piloter og kabinepersonale hos flyselskaberne skal til enhver tid være fysisk og mentalt klar til at gennemføre deres vagter. I modsat skal de indgive sygemelding.

Det har et større antal Germanwings-ansatte af helt forståelige årsager gjort i kølvandet på sidste uges tragiske styrt med flight 9525, hvor 144 passagerer og seks kolleger omkom.

Det store antal sygemeldinger har tvunget Germanwings til at indleje fly og besætninger fra andre flyselskaber for at få trafikprogrammet til at hænge sammen.

Udover moderselskabet Lufthansa har fly og besætninger fra Airberlin, Germania, TUIfly, østrigske NIKI, britiske Titan Airways samt schweiziske Belair Airlines. Det skriver luftfartsportalen CH-Aviation.Det vides ikke, hvor mange flyvninger, der er blevet dækket ind med hjælp fra de fremmede flyselskaber.

55 ruter overflyttes
Germanwings opererer sammen med søsterselskabet Eurowings 43 A319-100 fly, 18 A320-200 samt 21 CRJ900-fly.

Allerede før tragedien med Germanwings flight 9525 var det hensigten ved udgangen af oktober måned at overføre 55 ruter fra Germanwings til Eurowings, da sidstnævnte tilsyneladende skal være det fortsættende varemærke i samarbejdet mellem de to selskaber.

Iagttagere vurderer, at denne proces kan få ekstra fart som følge af en tragiske ulykke.