Johan Lundgren, tidligere direktør hos TUI. (Foto: TUI Travel)

Tdiligere svensk TUI-direktør ny topchef i easyJet

50-årige Johan Lundgren er den 1. december ansat som ny topchef i det britiske lavprisflyselskab easyJet, hvor han afløser Carolyn McCall.

Europas næststørste lavprisflyselskab skal have ny topchef. Det blev klart den 17. juli i år, da Carolyn McCall meddelte sin afgang fra britiske easyJet til fordel for et job som koncernchef hos TV- og mediegiganten ITV.

Sidenhen har bestyrelsen i lavprisflyselskabet brugt tiden på at finde hendes afløser, og det bliver den 50-årige svensker Johan Lundgren, der 1. december sætter sig til rette i chefstolen på hovedkontoret i London Luton Airport. Dagen forinden har Carolyn McCall taget afsked med de medarbejdere, som hun har været omgivet af de seneste syv år, og hun vil i løbet af december overlevere opgaverne til den nye topchef.

Johan Lundgren har over 30 års erfaring i rejsebranchen, og i 12 år har han været beskæftiget hos TUI Troup, senest som vicekoncernchef og direktør for segmentet Mainstream Markets, indtil sin fratræden den 31. maj 2015.

“Jeg og bestyrelsen i easyJet glæder os over at kunne annoncere Johan som vores nye koncernchef. Johan har erfaring i den europæiske rejseindustri som topchef og i forskellige bredere roller på koncernniveau. Han er strategisk, men også operationelt fokuseret og har bevist sine evner som kundeorienteret, karismatisk og succesfuld leder,” siger bestyrelsesformand John Barton fra easyJet i forbindelse med udnævnelsen af den nye koncernchef.

Årsløn på 6,2 milloner kroner
Den kommende koncernchef kan se frem til en ganske attraktiv lønpakke. Ifølge svenske Thelocal.se vil Johan Lundgren blive aflønnet ned 740.000 britiske pund årligt, hvilket svarer til lidt mere end 6,2 millioner danske kroner. Oveni dette kommer en bonusaftale, der er maksimeret til et beløb, der svarer til to årslønninger.

Johan Lundgren kender easyJet ganske godt. Dog kun som passager, da hen gennem tiden har fløjet med selskabet på forretningsrejser til og fra Storbritannien.

“Jeg har fløjet med og været en fan af easyJet og de vidunderlige mennesker i selskabet i mange år. Det bliver spændende at skulle tiltræde hos en af Europas førende flyselskaber. Carolyn McCall har skabt et fantastisk team, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte succes i easyJet,” siger Johan Lundgren i en pressemeddelelse.

Den nyudnvænte easyJet-chef har mange store udfordringer at kaste sig over. EasyJet står foran at skulle overtage op til 25 fly fra det airberlin, og usikkerheden om luftfartsaftalerne i forbindelse med Storbritanniens udtræden fra EU i 2019 fylder rigtig meget for det britiske lavprisflyselskab.

 

Relaterede artikler:

Europæisk lavprisflyselskab skal have ny chef

Første A320neo til største kunde i Europa

EasyJet flytter 110 fly fra britisk til østrigsk register

Europæiske luftfartsaktier i regulært blodbad

EasyJet går i minus

x

Læs Også

EasyJet i markant reduktion i Københavns Lufthavn

EasyJet har i sommertrafikprogrammet reduceret kapaciteten i CPH med 26 procent siden sidste år, mens selskabet til gengæld øger kraftigt i Stockholm.

Europæisk lavprisflyselskab skal have ny chef

Koncernchef Carlolyn McCall forlader easyJet ved udgangen af året for i stedet at hellige sig en ny opgave i spidsen for en stor britisk tv-station.

EasyJet flytter 110 fly fra britisk til østrigsk register

EasyJet Europe er etableret i Østrig, og i løbet af de kommende år skal omkring 110 fly overføres fra den britiske til den kommende østrigske driftslicens.

EasyJet åbner CPH-rute til Sverige

EasyJet åbner til december sin første intra-skandinaviske rute fra København til Sveriges ottendestørste lufthavn.

EasyJet fortsætter Arlanda-ekspansion

Med to nye ruter til oktober har easyJet på et år øget antallet af ruter fra Stockholm Arlanda fra én til seks.

London-lufthavns nye togforbindelse vedtaget

Det lokale bystyre har besluttet at bruge næsten to mia. kroner på en jernbaneforbindelse fra London Luton-lufthavnen, hvilket vil halvere transporttiden ind til centrum af London.