Peter Bellew, driftsdirektør hos Ryanair. (Foto: Ryanair)

Topchef vender tilbage til Ryanair

Irske Peter Bellew vender tilbage til Ryanair som driftsdirektør efter en afstikker som koncernchef hos et asiatisk oneworld-selskab.

Da Peter Bellew den 1. september 2015 forlod Ryanair efter ni år i selskabet, var der en række piloter i det irske lavprisflyselskab, der beklagede den beslutning.

Peter Bellew forlod Ryanair i en stilling som direktør for selskabets flyoperationer for at tiltræde en stilling som koncerndriftsdirektør i oneworld-selskabet Malaysia Airlines, der er i gang med en omfattende turnaround. Den 1. juli året efter blev Peter Bellew udnævnt som ny koncernchef, da Christoph Mueller valgte at forlade stillingen i utide.

Nu vender Peter Bellew tilbage til Ryanair, hvor han tiltræder den 1. december som driftsdirektør. Her afløser Michel Hickey, der er blevet det første offer i Ryanairs efterårskrise med pilotmangel og flyaflysninger.

Når Peter Bellew vender tilbage til Ryanair vil han blandt andet overtage det operationelle ansvar for flyvninger og teknik, og samtidig får han et særligt ansvar for piloterne, hvad angår produktion, træning og karriereudvikling for at sikre, at Ryanair ikke igen flyver ind i de samme udfordringer, der har mødt selskabet her i efteråret.

“Vi glæder os til at byde Peter velkommen tilbage til Ryanair. Peter har tidligere arbejdet i en ledende rolle i vores operationelle team, og han har en uovertruffen viden om vores forretningsmodel, og hvordan vi opretholder kontrolleret vækst med branchens førende punktlighed til gavn for vores kunder og ansatte. Peter vil stå i spidsen for en betydelig ændring i den måde vi belønner og interagerer med vores piloter, forbedrer deres arbejdsmiljø og karriereudvikling i de kommende år,” udtaler Ryanairs topchef Michael O´Leary i en pressemeddelelse.

Bitter kommentar fra Malaysia Airlines
Der er tydeligvis også glæde hos Peter Bellew ved udsigten til at vende tilbage til Irland, hvor den erfarne luftfartsmand givetvis har fået et tilbud, der har været så attraktivt, at det ikke var muligt at afslå.

“Jeg glæder mig til at vende hjem til Ryanair og tage udfordringen op med at sikre en bæredygtig vækst. Jeg ser frem til at arbejde sammen med hele teamet og alle de besætninger, som jeg kender så godt, så vi kan fortsætte vores vækst til 600 fly i løbet af de kommende seks år,” siger Peter Bellew.

Hos Malaysia Airlines er der derimod ikke meget glæde at spore. og selskabet har udsendt en lidt bitter pressekommentar, hvori det blandt andet hedder:

“Malaysia Airlines har taget den uventede meddelelse fra Ryanair om vores koncernchef Peter Bellew til efterretning. Ved en pressekonference med malaysiske og internationale medier den 27. september understregede Bellew hans forpligtelse over for Malaysia Airlines, da han blev spurgt til spekulationer om, hvorvidt han ville vende tilbage til Ryanair. Han sagde, at han trives i Malaysia, og at vores turnaorund ville være ‘mit livs største præstation’.”

Malaysia Airlines meddeler, at man vil samle bestyrelsen, hvorefter der vil komme en udtalelse. Selskabet understreger i øvrigt, at genopretningsplanen fortsætter uændret.

 

Relaterede artikler:

Første offer i Ryanair-krisen

Malaysia Airlines-koncernchef har sagt op

Malaysia Airlines gør klar til ny fremtid

Europæisk topchef skal redde Malaysia Airlines

x

Læs Også

Første offer i Ryanair-krisen

Ryanairs driftsdirektør Michael Hickey, der er ansvarlig for selskabets operationer, forlader det irske lavprisflyselskab efter næsten 30 års tro tjeneste.

Maersk Air-fly startede Ryanair

Ryanair blev startet ved en tilfældighed, fordi danske Maersk Air havde leveret et lille 15-personers fly, som medstifter Tony Ryan ikke vidste. hvad han skulle bruge til.

Ryanair-pilot: Vi er ikke interesseret i penge

En dansk Ryanair-kaptajn fortæller, at piloterne ikke mangler noget økonomisk, da de er bedre lønnet end eksempelvis piloter hos danske Jet Time.

Ryanair trækker sig fra Alitalia-bud

Ryanair ønsker at koncentrere sig om at løse selskabets egne problemer og trækker sig derfor i budkrigen om Alitalia.

Ryanair aflyser yderligere 18.000 flyvninger

Da Ryanairs piloter ikke kunne købes til at droppe deres ferie, så tager Ryanair nu 25 fly ud af produktion, hvorfor 18.000 flyvninger fjernes fra vintertrafikprogrammet.

Ryanair-kaptajn: Det mangler folk på alle niveauer

En dansk Ryanair-kaptajn hævder, at selskabet altid har været underbemandet, og med masser af nye fly på vej, kan det ende galt for Ryanair, hvis der ikke er piloter nok.