Boeing 787-9 Dreamliner. (Foto: KLM)

Tredje daglige KLM-rute til New York

Fra slutningen af marts næste år bliver det muligt at flyve med KLM´s Dreamliner til New York-JFK som en tredje daglig frekvens fra Schiphol-lufthavnen.

Mange skandinaviske rejsende benytter ofte Amsterdam Schiphol Airport til flyvninger mellem Europa og USA med KLM.

I modsætning til London Heathrow Airport, der samlet har 13 daglige flyvninger til New York-JFK fordelt på 10 fra British Airways og tre fra oneworld-partneren American Airlines, så har KLM hidtil kun haft to daglige afgange fra Amsterdam suppleret af to fra SkyTeam-partneren Delta Air Lines.

Men det bliver der lavet om på i sommertrafikprogrammet 2018. Her vil KLM indsætte end tredje daglig frekvens til New York´s John F. Kennedy International Airport.

Fra den 26. marts vil KLM flyve alle ugens dage med undtagelse af søndag på rutenummer KL645/645 kl. 14.30 fra Amsterdam med ankomst i New York-JFK kl. 16.30 lokal tid. Returflyvningen til Amsterdam finder sted kl. 18.30 lokal tid med ankomst i Amsterdam den følgende morgen kl. 07.50.

Den ekstra flyvning opereres med Boeing 787-9 Dreamliner i modsætning til de øvrige to afgange, der i højsæsonen flyves med et mix af Boeing 777-200ER, Boeing 747-400 og Boeing 747-400 COMBI.

Hurtigste KLM-forbindelse fra CPH til New York
Med den tidlige eftermiddagsafgang skaber KLM samtidig den hurtigste gennemgående KLM-forbindelse fra København til New York-JFK med blot 10 timer og 40 minutters rejsetid vestover, og 10 timer og 35 minutter i østlig retning.

Fra Vestdanmark vil der ikke være væsentlige forbedringer i tidtabellen, da ankomsten af flyene fra Aalborg og Billund er henholdvis kl. 11,35 og 12.30. Det betyder dog, at forbindelsen vil være attraktiv for rejsende, der ønsker god tid i Schiphol Airport og som ikke ønsker at løbe an på en transfer-connection på 55 minutter, hvilket er tilfældet med Billund-forbindelsen, der connecter til KL 641, der afgår kl. 13.25

KLM og Schiphol-lufthavnens betydning for danske passagerer afspejler sig i trafiktallene for 2016. Her rejste 1.512.751 passagerer til og fra Schiphol, hvilket gør den hollandske lufthavn til den tredje mest frekventerede fra Danmark efter Stockholm-Arlanda og Oslo-Gardermoen. Fra Aalborg og Billund havde KLM tilsammen flere end 538.000 passagerer i 2016, mens omkring 975.000 passagerer fra København fordelte sig på KLM, SAS og Norwegian.

 

Relaterede artikler:

KLM styrker nordiske føderuter

Syv nye langdistanceruter i 2017 fra Air France-KLM

Otte nye KLM-ruter i Europa

KLM åbner og lukker USA-ruter

Tre nye KLM-ruter i sommerprogrammet

 

x

Læs Også

KLM lokker med drømmejob

Det hollandske flyselskab KLM frister nu med et anderledes job, hvor man som reporter skal rejse på eventyr jorden rundt og finde gode historier.

Samarbejdsproblemer i Air France-KLM

Et hollandsk tv-program er kommet i besiddelse af en fortrolig rapport, hvor 50 interviewede mellemledere hos Air France og KLM skyder på hinanden.

Billund skriver historie sammen med KLM

Billund Lufthavn er en af 13 europæiske lufthavne, der officielt kommer til at tage afsked med en flytype, som KLM har benyttet igennem de seneste 15 år.

H.C. Andersen-fly må atter afbryde atlantflyvning

En Norwegian Dreamliner måtte efter motorproblemer lande i Keflavik på vej fra Los Angeles til Stockholm. Det er anden gang på en måned, at samme fly afbryder en atlantflyvning.

KLM øger på Aalborg og København

Som et led i en større nordisk oprustning vil KLM fremover have fire Aalborg-flyvninger året rundt og større kapacitet på sin CPH-rute.

Her rejser danskerne hen

Tre aktører i rejsebranchen har opgjort hvor danskerne rejste hen og rejser hen - og kom frem til nogenlunde samme resultat.