Turkish Airlines fortsætter jysk ekspansion

Turkish Airlines har besluttet at indsætte en sjette ugentlig flyvning på trekantsruten fra Istanbul til Billund og Aalborg endnu inden flyvning nummer fire og fem er en realitet.

Turkish Airlines har tilsyneladende stor tiltro til potentialet i sin trekantsrute fra Istanbul til Billund og Aalborg. Kort før jul besluttede selskabet at man fra 29. april i år vil indsætte to ekstra ugentlige flyvninger, så man kommer op på fem i alt. Men endnu inden det er en realitet, har selskabet besluttet at give kapaciteten på ruten yderligere et nøk op ad. Det sker med lanceringen af en sjette ugentlig flyvning fra den 29. maj.

I dag flyver selskabet på mandage, onsdage og lørdage fra Istanbul til Aalborg, videre til Billund og retur til Istanbul med Airbus A319-fly med plads til 126 passagerer. Fra slutningen af april udvides det med flyvninger ”den anden vej rundt” på tirsdage og fredage. Således vil man flyve fra Istanbul til Billund og hjem til Tyrkiet fra Aalborg. Det bliver med 155-sæders Boeing 737-fly. Og præcis en måned senere vil de to flyvninger få selskab af en lignende trekantsflyvning på torsdage.

Dermed vil de to jyske lufthavne være ligestillet med hver tre direkte ankomster fra Istanbul og tre afgange direkte til Istanbul.

Et stort skridt nærmere
Med den planlagte udvidelse kommer Turkish Airlines til at flyve alle dage undtagen søndag. Indtil videre planlægger selskabet at gennemføre dette ruteprogram fra til udgangen af oktober måned i år. Hvordan ruten skal flyves i vinterprogrammet 2014/2015 lægger endnu ikke fast.

Turkish Airlines har siden de i 2012 etablerede trekantsruten haft en ambition om at komme op på at flyve en gang dagligt. Det mål kommer man med de nye kapacitetsudvidelser et stort skridt nærmere. Og det glæder Billund Lufthavn.

”Vi er naturligvis rigtig glade for Turkish Airlines’ meget positive udvikling her i Billund Lufthavn. Vestdanskerne har taget rigtig godt imod Turkish Airlines, og med de nye direkte flyvninger til Billund bliver det lettere at benytter de mange videreforbindelser ud i verden fra Istanbul,” siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Langdistancefly til CPH
Som CHECK-IN.dk kunne fortælle tirsdag, så er det ikke blot på de jyske ruter, at Turkish Airlines planlægger at udvide kapaciteten. På ruten fra Istanbul til København vil man således gradvist lade stadig flere flyvninger betjene af Airbus A330-langdistancefly. Det er den ene af selskabets tre daglige rotationer, der fra 24. juni vil blive betjent med Airbus A330 to gange om ugen. Det vil henover sommeren gradvist blive øget til fire gange om ugen.

x

Læs Også

Tyrkisk Boeing 747-fly styrtet ned i Kirgistan

Et fragtfly fra tyrkiske MyCargo Airlines opereret på vegne af Turkish Airlines er tidligt mandag morgen styrtet ned i Kirgistan og har dræbt flere end 30 mennesker på landjorden.

700 flyaflysninger i europæisk storlufthavn

Et kraftigt snefald har sendt Atatürk-lufthavnen i Istanbul i knæ. Turkish Airlines aflyser 700 flyvninger, herunder 18 afgange til og fra Danmark og resten af Norden.

Indenrigstrafikken trak rekorden hjem i Aalborg

Stærk vækst i indenrigs- og chartertrafikken gav Aalborg Lufthavn passagerrekord i 2016. Lufthavnen håber at vende nedgangen i udenrigstrafikken i 2017.

Året der gik, 1. del

Årets første seks måneder i luftfarten bød på både ruteåbninger, jobskifter og terrorangreb.

Flyselskab sætter op imod 30 fly på jorden

Krisen i Turkish Airlines har fået flyselskabet til at parkere 19 fly, og i løbet af få uger ventes op imod 30 fly at være ude af drift som følge af lukkede ruter og nedskæringer.

Turkish Airlines svigtede kommunikationen

Turkish Airlines er verdens næststørste flyselskab på de sociale medier, men der skulle gå seks timer efter Ataturk-angrebet, før første opdatering fandt sted.