Turkish Airlines-fly i Istanbul Atatürk Airport. (Foto: Mertborak | CC 2.0)

Turkish Airlines klar med jyske ruter

Turkish Airlines, der er Europas 6. største flyselskab, er klar til at indtage Aalborg og Billund i en kombineret rute fra Istanbul. Fra den 16. juli flyves der tre gange ugentlig fra de to jyske lufthavne til det store trafikknudepunkt i Istanbul Ataturk Airport.

Der er godt nyt for de omkring 60.000herboendetyrkiske indvandrere og efterkommere, der måtte have bopæl i Jylland. Men også godt nyt for de mange fritids- og forretningsrejsende, der har opdaget, at Turkish Airlines kan være et godt alternativ til en lang række interkontinentale destinationer over hele verden.

Star Alliance-flyselskab Turkish Airlines indtager nemlig Jylland fra den 16. juli.

Selskabet vil flyve tre gange ugentligt fra Istanbul til Aalborg, og herfra videre til Billund, hvorfra der flyves direkte tilbage til Istanbul. En lidt usædvanlig trekantsflyvning, der gør rejsen den ene vej lidt længere.

Flyruten blev allerede forudannonceret af Turkish Airlines i en fondsbørsmeddelelse kort før jul sidste år, men nu er det en realitet.

Tre gange om ugen
Der flyves på mandage, onsdag og lørdage kl. 11.15 fra Istanbul med ankomst i Aalborg kl. 13.50, hvilket svarer til en flyvetid på 3 timer og 35 minutter. Herefter flyves der til Billund kl. 14.40, hvor der efter en kort mellemlanding er afgang kl. 16.20 med ankomst i Istanbul kl. 20.45.

Den direkte rejse tager således omkring 3 timer og 30 minutter, mens mellemlandingen på ud- eller hjemrejsen betyder en rejsetid på lidt over 5 timer.

Turkish Airlines vil benytte et Airbus A319-fly i en 126 sæders all-economy version til ruten. Det betyder en årligt udbudt sædekapacitet på op imod 40.000 flysæder på den nye flyrute.

Det tyrkiske flyselskab indtager rollen som et af de mest ekspansive i Europa, og flyver i dag til 190 destinationer over hele verden med udgangspunkt i det store hub i Istanbul Ataturk Airport, der er den 8. største lufthavn i Europa med over 32 mio. passagerer årligt.

Læs også:

16 nye Turkish Airlines-.destinationer i 2012