Ilyushin Il-18 flyet fra Malév fotograferet ved et besøg i CPH før havariet. (Foto: Lars Söderström)

Den værste flykatastrofe i Københavns Lufthavn

Et fly fra ungarske Malév styrtede i august 1971 i vandet under indflyvning til Københavns Lufthavn, hvilket kostede 31 mennesker livet.

Danmark har generelt været skånet for alvorlige flyulykker i mange år, men historien gemmer desværre på ulykker med danske fly og i danske lufthavne.

Den alvorligste ulykke i Københavns Lufthavn fandt sted for snart 46 år siden – helt nøjagtigt lørdag den 28. august 1971. Her styrtede et russiskbygget Ilyushin Il-18 (registrering HA-MOC, red.) i vandet ud for Københavns Lufthavn.

Ilyushin-flyet, der havde 24 passagerer og samlet 10 besætningsmedlemmer og repræsentanter fra flyselskabet ombord, var på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo, da det forulykkede under indflyvningen til den danske hovedstadslufthavn. Flyet skulle på ruten fra Oslo til Budapest mellemlande i København og Østberlin, og i henhold til tidtabellen skulle ankomsten i CPH finde sted kl. 19.05 på den regnfulde augustaften.

Kraftig regnbyge
Malév Hungarian Airlines rutenummer MA731 befandt sig i en højde på 800 meter og omkring 12 kilometer fra kysten, da det fløj ind i en sky med en kraftig regnbyge. Fra skyen og frem til kysten var der efter beregningerne to minutters flyvning, og piloterne besluttede at sænke landingshjulene og gøre klar til landing.

Flyet kom dog aldrig ud af skyen og kl. 19.55 forsvandt det pludseligt fra radaren. Piloterne nåede at udsende et Mayday, inden flyet ramte havoverfladen på en position 600 meter nordøst for nordspidsen af Saltholm. Ved nedslaget i havet gik flyet over i tre dele. Cockpittet rev sig løs og landede et stykke fra flyets krop, mens højre vinge blev revet af ved mødet med vandet. Flyet sank derefter på blot tre meters vand.

Flyvebådene, der sejlede mellem København og Malmø, deltog i redningsaktionen og samlede tre overlevende passagerer op fra vandet i Øresund. Der var tale om den 24-årige norske statsborger Greta Meisner, hendes 61-årige svigermor Martha Schneider samt en 31-årig østtysker ved navn Jürgen Hermann. De resterende 31 personer i flyet overlevede ikke.

Ingen sorte bokse
Københavns Lufthavns daværende chef C. E. Weibøl var hurtig til at drage sine personlige konklusioner omkring havariet. Allerede dagen efter havariet kunne de internationale telegrambureauer citere den danske lufthavnschef for, at piloterne tilsyneladende forsøgte sig med en nødlanding på havet, men det var ingenlunde tilfældet.

De danske luftfartsmyndigheder blev vanen tro sat til at undersøge havariet bistået af eksperter fra Ungarn og Rusland. Først i 1974 kom den flere hundrede sider lange havarirapport, hvor der indledningsvist blev konkluderet, at besætningen havde de nødvendige tilladelser og licenser, og at der ikke havde været regn på fysisk eller psykisk ustabilitet hos piloterne. Undersøgerne fandt heller ikke spor af alkohol i piloternes blod eller forhold, der kunne indikere kulilteforgiftning.

 

 

Opklaringen af årsagen til flystyrtet blev besværliggjort af, at der ikke var ”sorte bokse”, de såkaldt Flight Data Recorders og Cockpit Voice Recorders, installeret i flyet, da det på dette tidspunkt endnu ikke var et myndighedskrav, som det er i dag for alle fly registreret til ni personer og derover og med en startvægt på 5.700 kg.

Radiokommunikationen havde der ikke været problemer med, og optegnelser viste, at flyet havde brændstof til mindst en times flyvning, så man kunne også udelukke, at Ilyushin-flyet var løbet tør for brændstof.

Uventede vejrmæssige forhold
Landingen var planlagt til at foregå via ILS på bane 22, og da flyet kom i nærheden af Saltholm forlod det pludseligt ILS-glidebanen og ramte vandet i en vinkel på 15 til 20 grader.

Derfor kunne havariundersøgerne således kun konkludere, at det var nogle uventede vejrmæssige forhold, der havde spillet ind. Flere piloter på SAS DC-9 fly i området havde til lufthavnens kontroltårn rapporteret om tordenbyger med kraftige vindstød og turbulens, men lufthavnen havde modtaget syv landende fly i de forudgående 30 minutter, så der havde ikke været nogle vejrmæssige begrænsninger.

I stedet valgt undersøgelseskommissionen at konkludere, at der var tale om windshear, hvilket vil sige, at vinden pludselig havde ændret styrke og retning, så det ikke har været muligt at producere nok opdrift til at holde sig på den hidtidige højde og indflyvningskurs. Siden er begrebet microburst blevet introduceret, og det dækker over vindforhold, hvor flyet pludseligt presses nedad.

Hovedparten druknede
Vraget blev 20 minutter efter, at det forsvandt fra radaren, fundet omkring 10 kilometer fra den ende af landingsbanen. I første omgang reddede dykkere 12 lig ud af vraget, og resten af de ombordværende blev sidenhen fundet i farvandet omkring Saltholm, mens nogle lig senere blev skyllet op på den svenske kyst.

Medicinske eksperter fastslog sidenhen, at kun fire passagerer og to besætningsmedlemmer mistede livet ved selve nedslaget på vandet. De øvrige druknede.

x

Læs Også

Officielt: Billund får Boeing 737 MAX-rute i 2018

I begyndelsen af maj næste år vil Icelandair indsætte helt splinternye Boeing 737 MAX-fly på ruten fra Reykjavik til Billund.

Fratrædende pilot leder SAS-forhandlinger

Forhandlingsleder Jens Lippestad, der er på vej til at bringe de norske SAS-piloter i konflikt, forlader angiveligt SAS i løbet af få måneder.

SAS raser over CPH’s rute-kannibalisme

Københavns Lufthavn giver fortsat rabat til nye ruter til lufthavne i byer, som i forvejen har CPH-ruter fra andre lufthavne. Det er ren kannibalisme, pointerer SAS.

CPH: Selskaber bør hæve USA-priser

Københavns Lufthavn så gerne at de selskaber, der flyver til USA, satte priserne op, og ser ikke megen plads til flere USA-selskaber i CPH.

CPH vil give rabat til nye sæsonruter

Københavns Lufthavn har ændret sin rabatmodel, så flyselskaber nu kan få rabat på lufthavnsafgifterne i CPH, når de åbner sæsonruter.

SAS og piloter i krig på ord og tal

De norske SAS-piloter hævder, at de ikke har fået samme aftaletilbud som deres danske og svenske kolleger. Men det er ikke sandt, siger SAS.