Vil have hjertestartere i alle fly

En Facebook-gruppe vil nu have hjertestartere i alle fly, som det har været et lovkrav i USA siden 2004. Men hos SAS fastholder man vurderingen af, at hjertestartere kun er nødvendige på langdistanceflyene.

I USA har det siden 2004 været et lovkrav, at alle kommercielle fly skulle have hjertestartere ombord. Forud var gået undersøgelser hos blandt andet American Airlines, hvor udstyret havde været brugt på 200 personer, der havde været udsat for hjertestop. Det viste sig, at 40 procent af disse overlevede, blandt andet fordi, der blev brugt hjertestarter.

I mange nyere langdistancefly er hjertestartere standardudstyr, men på kort- og mellemdistancefly indenfor Europa er der mange flyselskaber, der ikke har hjertestarter-udstyr ombord.

Et af disse selskaber er SAS, der blot har hjertestarter i omkring halvdelen af flyene. Det skal der gøres noget ved, mener Magnus Thorbjørn Dehlie, der er initiativtager bag Facebook-gruppen Hjertestartere på alle fly.

Kampen for flere hjertestartere på rute- og charterfly blev på tragisk vis højaktuel, da en flypassager for et par måneder siden afgik ved døden ombord på et SAS-charterfly fra Gran Canaria til Billund. Flyet havde nemlig ikke en hjertestarter ombord, og den pågældende passagers liv kunne muligvis have været reddet med det rigtige udstyr til førstehjælp, selvom en læge og en sygeplejerske ombord ved hjælp af hjertemassage forsøgte at yde den nødvendige indsats.

Lufthavne redder liv
Hos initiativtageren bag Hjertestarter på alle fly forklarer man, at 3.500 danskere hvert år får hjertestop.

“Over halvdelene af disse tilfælde er stødbare, hvilket vil sige, at en hjertestarter vil kunne få hjertet i gang igen,“ fortæller Magnus Thorbjørn Dehlie, der udover at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse er ved at gennemgå Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol.

Paradoksalt nok er eksempelvis Københavns Lufthavn et af de mest sikre steder at falde om med hjertestop, idet lufthavnen råder over 34 hjertestartere i lufthavnen samt fire hjertestartere i de såkaldt “first responder“ udrykningsbiler fra brand- og redningsmandskabet. Her er overlevelsesraten på 60 procent i tilfælde af hjertestop, mens den er væsentligt lavere andre steder.

Ifølge Facebook-gruppens initiativtager er det muligt at købe en hjertestarter helt ned til 10.000 kroner, hvorfor investeringen er overkommelig for flyselskaberne. Da de amerikanske myndigheder indførte lovkravet i 2004 estimerede man en samlet udgift for den amerikanske luftfartsindustri på 16 mio. dollars, eller godt 85 mio. kroner over en 10-årig periode. I dette beløb indgik udstyr, medicin og uddannelse.

Hos de britiske luftfartsmyndigheder mener man i lighed med andre EU-lande, at der ikke er relevans bag kravet om hjertestarter ombord på alle fly.

“Tilfælde af pludseligt hjertestop er meget sjældne i forhold til antallet af passagerer. Dokumentationen fra de flyselskaber, der har hjertestarter ombord viser, at selv om man af og til redder nogle liv, så er der mange hjertetilfælde, hvor hjertestarterne ikke virker. Der er ingen beviser for, at flypassagerer har en øget risiko for pludselig hjertestop, og de fleste myndigheder mener ikke, at det vil retfærdiggøre at gøre det obligatorisk for alle fly at bære hjertestartere.“

Hjertestartere i halvdelen af flyene
SAS har i øjeblikket hjertestartere i omkring 70 fly, hvilket svarer til omkring halvdelen af flåden. Men SAS har kun en aktiv beslutning om at have udstyret ombord på selskabets 11 langdistancefly. Årsagen til, at det også findes på en række Boeing 737-fly, hænger sammen med, at det blev besluttet at indkøbe hjertestartere til samtlige norske SAS-fly dengang SAS var opdelt i tre nationale selskaber.

“Vi har vurderet, at det er vigtigere at have et lægekit med ombord på vores kortrutefly. Ud af en million flyvninger har vi kun brugt udstyret én gang, men desværre døde patienten,“ forklarer flyvechef Per V. Schrøder fra SAS.

Flyvechefen understreger samtidig, at de fleste af selskabets flyvninger foregår over det kontinentale Europa, hvor man hurtigt kan komme til at lande ved akut sygdom ombord. Derfor vurderes det, at antallet af hjertestartere i flyene matcher det reelle behov.

“Vi kan hurtigt yde hjælp til vores passagerer, da vi har forskelligt medicinsk udstyr ombord, blandt andet nitroglycerin. Herudover har vi også oxygenflasker og anden medicin, ligesom vort personale er uddannet i at give hjertemassage,“ fastslår Per V. Schrøder.

Den vurdering er man ikke helt enige i hos Apropros Kommunikation, der er en af de større udbydere af førstehjælpskurser i Danmark.

“Kunstigt åndedært og hjertemassage er vigtig førstehjælp, som kan købe tid, indtil hjælpen når frem. Men den eneste effektive behandling af hjertestop er anvendelse af hjertestarter.“