15 cm ekstra benplads hos United

Passagerer til og fra København med United kan snart strække benene yderligere. Det amerikanske luftfartsselskab indfører nu muligheden for at tilkøbe sig 15 centimeter ekstra benplads på Economy Plus. Ændringen gælder alle selskabets internationale ruter med Boeing 757-200-fly.

Passagerer på de internationale ruter hos United Airlines kan godt forberede sig på at kunne strække benene yderligere undervejs på de lange strækninger.

Det amerikanske luftfartsselskab introducerer nemlig deres særlige Economy Plus på alle internationale flyvninger med Boeing 757-200-fly.

Og den nye økonomiklasse giver passagererne mulighed for at tilkøbe sig 15,2 centimeter ekstra benplads.

Den nye konfiguration har 16 flatbed-sæder på BusinessFirst, 45 sæder på Economy Plus og 108 sæder på økonomiklasse.

Projektet med installeringen af Economy Plus blev indledt i november 2011, og i dag er der i alt 1.845 sæder på Economy Plus i Uniteds 41 Boeing 757-200-maskiner.

Når Economy Plus er færdiginstalleret på alle flytyper, vil United være det flyselskab i verden, der tilbyder sine kunder flest sæder med ekstra benplads på økonomiklasse.

Også ekstra benplads fraKøbenhavn

Den nye udvidelse med Economy Plus kommer også passagerer til og fra København til gode.Den daglige nonstop-rute mellem København og New York – hidtil opereret af Continental -betjenes nemligmed Boeing 757-200. Dermed vil også danske kunderkunne strække benene yderligere.

“Boeing 757 har i mange år gjort det muligt at flyve året rundt på transatlantiske ruter på markeder, hvor efterspørgslen ikke understøtter brugen af større fly. Det har samtidigt gjort det muligt for os at tilbyde flere daglige flyvninger mellem de større markeder. Med Economy Plus har de nu et nyt komfortvalg på økonomiklassen,“ siger Jim Compton, der er administrerende direktør i United Airlines.

Den ekstra benplads kan bestilles både online eller ved check-in mod betaling.Kunder med Elite-status i Uniteds fordelsprogrammer kan dogbestille et sæde på Economy Plus uden at betale ekstra.

Indførelsen af Economy Plus er en del af United og fusionspartneren Continentals store opgraderingsprogram, hvor man investerer milliarder i at forbedre servicen over for kunderne. I løbet af 2012 vil United blandt andet også installere satellitbaseret internettjeneste i sine fly.

United Continental Holdings, Inc. er moderselskabet bag fusionen af United Airlines og Continental Airlines og selskabet havde knap 142 millioner passagerer i 2011.