50 år med SAS Royal Hotel i København

Den 1. juli kan SAS Royal Hotel (nu Radisson Blu Royal Hotel) i København fejre 50 års jubilæum sammen med Rezidor Hotel Group. Hotellet var verdens første designerhotel og lagde grundstenen til en hotelgruppe, der i dag omfatter 400 hoteller i 62 lande.

En af verdens mest ekspansive hotelkæder, The Rezidor Hotel Group, kan den 1. juli fejre 50 års jubilæum. Kædens første hotel var SAS Royal Hotel i København, der åbnede samme dag for præcis 50 år siden.

Det var en helt ny stil, som hotellet slog dørene op til. Det var verdens første desginer-hotel skabt af den legendariske Arne Jacobsen (1902 – 1971).SAS var initiativtager til opførelsen af hotellet, der oprindeligt skulle medvirke til at tiltrække amerikanske turister og dermed sætte København og Skandinavien på landkortet i forbindelse medindsættelsen af en ny og større flytype på selskabetsflyruter til USA.

I foråret 1960 blev de transatlantiske ruter til Montreal og New York samt ruten til Los Angeles over Nordpolen fløjet med selskabetsdaværende flagskib, DC-8-33.

Beliggenheden ved siden af Tivoli og Hovedbanegården var en stor fordel i sig selv. Men det var også unikt at opføre et luksushotel i vovet design samt indrette bygningen med rejsebureau og passagerterminal til lufthavnsbussen.

Indenfor hotellets mure blev møblerne og interior ned tilden mindste detaljedesignet af Arne Jacobsen. De berømte stole “Ægget“ og “Svanen“ harbegge opnået international anerkendelse og er i dag eftertragtede samlerobjekter over hele verden.

Værelse 606 fremstår stadigpå samme måde som Arne Jacobsen skabte det.Samtidig er det et af de mest besøgte og fotograferede hotelværelser i verden.

I dag indgår det oprindelige SASRoyal Hotel i Rezidor-gruppens portefølje af mere end 400 hoteller i 62 lande. Samlet står 86.300 værelser til rådighed for gæster i Europa, Mellemøsten og Afrika.

“Rezidor har udviklet sig fra en lille skandinavisk kæde til at blive en anerkendt international aktør på hotelmarkedet. Vi kan se tilbage på en succesfuld historie og ser frem mod en spændende fremtid,“ siger koncernchef Kurt Ritter fra Rezidor.

SAS solgte i 2006 hotellet til Rezidor-gruppen. I dag hedder hotellet Radisson Blu Royal Hotel Copenhagen.

I anledning af jubilæet har hotellet sammensat en særlig jubilæums-pakke:

Royal Room Jubilee Package

•Ophold i et Royal Club Room med panorama-udsigt over København
• Et eksemplar af bogen “606”, der beskriver processen med opførelsen af hotellet
•Hotel Royal DVD
•En flaske champagne på værelset
•Sen udcheckning
•Morgenmads buffet i restaurant Alberto K

Pakken har en pris af 3.107 kr. pr. værelse pr. natog kan bookes indtil udgangen af 2010.