Andreas Mathisen er ny ruteudviklingschef i Aalborg Lufthavn.

Aalborg Lufthavn ansætter ruteudvikler

Aalborg Lufthavns direktør overlader arbejdet med at tiltrække nye ruter og flyselskaber til lufthavnen til en nyansat ruteudviklingschef.

På fredag den 1. september får Aalborg Lufthavn sin første ruteudviklingschef. Det bliver den 41-årige Andreas Mathisen, der skal være med til at styrke den nordjyske lufthavns arbejde med at gøre sig lækker overfor flyselskaberne og få dem til at åbne nye ruter fra lufthavnen.

Indtil nu har opgaven med at ruteudvikle og tiltrække flyselskaber været varetaget af Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen, og lufthavnens marketingdirektør, Rikke Mølgaard. Et arbejde, der er foregået ved siden af de to’s andet arbejde.

Men det setup fungerer ikke længere.

”Vi har travlt, lufthavnen vokser på flere forretningsområder, som kræver ressourcer og fokus. For fortsat at sikre den tætte dialog med flyselskaberne, har vi valgt at forstærke ruteudviklingsområdet, og vi ser frem til at få Andreas med ombord,” siger Søren Svendsen.

Han peger på, at flyselskaberne i stigende grad reducerer deres organisationer og at de dermed har færre personer til at stå for ruteudvikling. Derfor skal lufthavnene i stigende grad gøre det indledende arbejde og hele tiden sørge for, at de er på nethinden hos flyselskabernes ruteudviklere.

”Det er nødvendigt at være mere opsøgende og ude hos flyselskaberne. Og derfor har vi fundet nødvendigt at ansætte en person, der ikke laver andet end det,” forklarer Søren Svendsen.

Den anden side af bordet
Andreas Mathisen er et kendt ansigt i branchen med en fortid hos Danish Air Transport. Her havde han bl.a. ansvaret for forretningsudvikling, partnerskaber og flyleasing.

”Vi har været på udkig efter en ruteudvikler i et års tid. I stedet for at lære en op fra bunden, så ville vi gerne have en, der kender gamet på forhånd. Det har vi fået, da vi kender Andreas fra da han sad på den anden side af bordet hos Danish Air Transport,” siger Søren Svendsen.

Den nye ruteudviklingschefs første arbejdsopgave bliver at følge op på de kontakter til flyselskaber, som Aalborg Lufthavn fik ved den store ruteudviklingskonference Routes Europa i Belfast i Nordirland i slutningen af april i år.

Aarhus Lufthavn ansatte i 2016 englænderen David Surley til at ruteudvikle i lufthavnen på Djursland.

 

Relaterede artikler:

Aalborg sætter sin lid til nye ruter

Genoptager Norges-rute fra Aalborg

Aalborg Lufthavn tredobler kapacitet til London

Norwegian udskyder USA-rute fra Aalborg

Erfaren ruteudvikler til Aarhus Lufthavn

 

 

x

Læs Også

Bremen-eventyr kostede Sun-Air syv millioner

For 40. år i træk er Sun-Air kommet ud med et overskud, der dog ikke er så prangende som tidligere. Det skyldes blandt et stort tab på satsningen i Bremen.

SAS vil have flere gebyrindtægter

SAS vil teste betalingsvilligheden for forhåndsreservering af flere sæder på interkontinentale flyvninger. To ruter er valgt ud til den særlige test.

Jet Time får ny kontrakt med Finnair

I en periode på 11 uger skal Jet Time flyve for Finnair på ruterne fra Helsinki til Berlin, Budapest og Wien.

SAS opsiger codeshare med Star Alliance-partner

SAS afslutter et langvarigt samarbejde med Egyptair om codeshare til Cairo og sender i stedet passagererne afsted med Lufthansa via Frankfurt.

Flyselskaber i rutefart mellem Roskilde og Herning

Tre flyselskaber vil sammen sørge for, at tilskuere vil blive fløjet direkte til Herning Flyveplads i forbindelse med det kommende ishockey-VM i Jyske Bank Boxen.

USB-stik på vej i SAS Boeing 737

SAS er i gang med at udrulle USB-stik i sæderne på de ældre fly af typen Boeing 737 og Airbus A320. Alle A320neo har nye kabiner med USB-stik.