Aalborg Lufthavn fik besøg af Burhaniye

Aalborg Lufthavn tog mandag imod det første Turkish Airlines-fly fra Istanbul. Man havde forventet at se et Airbus A319 fly i lufthavnen, men fik i stedet besøg af et noget større Boeing 737-800 fly.

Der var mandag eftermiddag fint besøg i Aalborg Lufthavn, da Turkish Airlines indviede den første flyvning fra Istanbul til Aalborg.

En delegation på omkring 20 repræsentanter fra Turkish Airlines under ledsagelse af den danske generalkonsul i Istanbul, Søren Robehagen, trådte først ud af flyet, der kl. 13.40 – ti minutter før tidtabellen – landede i Aalborg Lufthavn.

I henhold til fartplanenvar det et Airbus A319-fly i en 126-sæders all-economy version, der skulle indtage den nordjyske lufthavn, men i dagens anledning var flyet byttet ud med et Boeing 737-800 fly lydende navnet Burhaniye, der er en kystby i det vestlige Tyrkiet. Men Boeing 737-flyet var da også en mere bekvem transportform for repræsentanterne fra det tyrkiske selskabs ledelse, idet der i denne flytype er en Business Class-sektion med 20 sæder.

Resultat af ny strategi
Lufthavnsdirektør Søren Svendsen fremhævede i sin tale i anledning af åbningen, at Turkish Airlines-ruten til Istanbul var endnu et resultat af den strategi, som blev taget hul på for fire år siden. En strategi, der handler om at skabe en mere international profil for Aalborg Lufthavn, der tidligere havde været en rendyrket indenrigs- og charterlufthavn.

“Vi har høje forventninger til Istanbul-ruten, både hvad angår point-to-point trafik samt transfertrafik. Turkish Airlines har en sikker strategisk kurs, og vi tror på selskabet,“ sagde Søren Svendsen.

Heruodver fremhævede lufthavnsdirektøren, at lufthavnens tilbud om gratis parkering allerede på premiereflyvningen havde tiltrukket passagerer udenfor lufthavnens traditionelle optageområde. Således var der passagerer fra såvel Aarhus, Horsens, Esbjerg og Roskilde ombord på flyet fra Aalborg Lufthavn til Istanbul.

Forsinket afgang
Selvom Turkish Airlines-flyet formåede at lande 10 minutter før tidtabellen, betød det dog ikke, at flyet også var klar til at fortsætte mod Billund og Istanbul før tiden. Rent faktisk blev Boeing 737-flyet forsinket i omkring45 minutter fra Aalborg Lufthavn, hvilket lufthavnens personale dog var uden skyld i, men var forårsaget af forhold hos det tyrkiske selskabs stationspersonale.

En forsinkelse, som akkumulerede sig yderligere i Billund Lufthavn, således at første flyvning fra Billund til Istanbul fandt sted med godt en times forsinkelse.

Turkish Airlines, der er medlem af Star Alliance, har et klart forbedringspotentiale på rettidigheden af flyoperationerne. I juni måned var således op imod 45 procent af alle selskabets flyafgange forsinkede, hvilket vil sige mere end 15 minutter efter tidtabellen.Halvdelenaf disse forsinkelservar mellem 15 og 30 minutter, mens 25 procent af forsinkelserne var mellem 30 og 45 minutter. De sidste 25 procent afforsinkelserne varpå 45 minutter og derover, hvorfor afgangen fra Aalborg i dag kan indskrive sig i denne statistik for juli måned.

Fotos fra ruteåbningen er tilgængelige på CHECK-IN.dk´s Facebookside.