Ryanair Boeing 737-800 i Københavns Lufthavn. (Foto: Andreas Krog)

Årets gang i luftfarten – del 1

Første halvår af 2015 i luftfartens verden var især præget af arbejdskampe, en terminallukning og et flystyrt med en noget opsigtsvækkende årsag.

I de sidste dage af 2015 kigger CHECK-IN.dk tilbage på årets gang i luftfarten. Herhjemme såvel som i udlandet. Vi lægger ud med de første seks måneder, hvor det irske lavprisselskab Ryanairs entré i Københavns Lufthavn og en arbejdskamp udløst af det, trak store overskrifter – også udenfor luftfartsbranchen, ligesom en terminallukning skabte furore.

Det nye år var ikke mange dage gammelt, da en gammel kending meldte sin genkomst i Københavns Lufthavn. Det var det skotske handlingselskab Menzies, der i starten af januar offentliggjorde, at man havde landet en aftale med Norwegian om at stå for handlingen af det norske flyselskabs passagerer og bagage fra 1. april i år. Menzies forlod CPH i 2008 efter at selskabets store kunde, Sterling Airways, var gået konkurs.

Akut redningsplan
Konkurs var netop hvad Cyprus Airways gik kun halvanden uge inden i det nye år. Et andet selskab, der havde det svært, var det danske flyselskab Jet Time. I en dramatisk mail til selskabets omkring 600 ansatte varslede ledelsen en akut redningsplan, der over en periode på 100 dage skulle genoprette flyselskabet efter et underskud på 70 mio. kroner i det forgangne regnskabsår. Et underskud, som havde betydet, at selskabets ejere og bankforbindelse havde måtte træde til med økonomisk støtte.

I Esbjerg begyndte man at glæde sig til den indenrigsrute, som mere og mere begyndte at tegne sig i horisonten. Til gengæld begyndte bekymringen om sammenlægningen af indenrigs- og udenrigstrafikken i Københavns Lufthavn fra slutningen af marts så småt at brede sig allerede i midten af januar. En sammenlægning, som skulle komme til at fylde rigtig meget i 2015.

Mødt med røde faner
Ryanair havde allerede i oktober 2014 annonceret, at man i marts 2015 ville åbne en base i Københavns Lufthavn med i første omgang et fly, 10 piloter og 30-40 kabineansatte. I slutningen af januar startede for alvor den konfrontation mellem Ryanair og den danske fagbevægelse over overenskomst eller ej for personalet på CPH-basen, som i høj grad kom til at præge dansk luftfart i foråret.

Den lille LO-fagforening Flyvebranchens Personale Union (FPU) varslede konflikt mod Ryanair, omtrent samtidig med at Ryanair holdt det første af, hvad skulle vise sig at blive til op mod 10 pressemøder i København om striden med den danske fagbevægelse. Et pressemøde, der blev mødt med røde faner og demonstranter. Og hvor Ryanair blandt andet annoncerede, at de agtede at flyve mellem København og Stockholm i form af Skavsta-lufthavnen omkring 100 kilometer syd for den svenske hovedstad.

FPU svarede igen ved at hive Ryanair i Arbejdsretten. Dermed startede en langvarig juridisk kamp, som først kulminerede fem måneder senere med en opsigtsvækkende dom.

Et ultimatum fra SAS
Efter en forholdsvis rolig februar stod der igen arbejdskamp på dagsordenen i slutningen af februar og langt ind i marts måned. Denne gang dog ikke med Ryanair som omdrejningspunktet. I stedet var det SAS’ danske kabinepersonale, der overenskomststridigt nedlagde arbejdet i protest mod, at nogle af dem fra 1. marts skulle overflyttes til Cimber A/S, som SAS havde købt i december 2014. Her skulle de arbejde ombord på de CRJ-900 fly, som SAS overflyttede til Cimber A/S.

Efter en dramatisk weekend, hvor kabinepersonalet ikke rettede sig efter Arbejdsrettens afgørelse, fandt SAS sig nødsaget til at stille de strejkende et ultimatum. Hvis de overhovedet fortsat ønskede at være ansatte i SAS, så skulle de tilkendegive det inden klokken 12 mandag. Det fik strejken til at slutte. En strejke, der endte med at koste SAS 40 mio. kroner.

Parallelt med strejken i SAS begyndte en strejke blandt Norwegians skandinaviske piloter så småt at tage fart og kulminerede i starten af marts med 700 strejkende piloter. Det lammede omkring halvdelen af selskabets flyvninger, da piloter ansat på Norwegians baser i Spanien, England, Finland, USA og Thailand stadig arbejdede. Desuden trak Norwegian fly ind fra wet lease-operatører over hele Europa. Først efter 14 dage sluttede strejken med at parterne indgik en ny overenskomst.

Den 18. marts havde Ryanair sin første kommercielle flyvning fra Københavns Lufthavn. En flyvning, der dog først kom afsted mod Dublin tre timer senere end planlagt, da lufthavnspersonale havde taget opstilling rundt om flyet, så det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tanke det.

Smadre cockpitdøren
Den 24. marts blev alles øjne pludselig rettet mod Lufthansa-datterselskabet Germanwings og det Airbus A320-fly fra selskabet, som styrtede ned i de franske alper. 150 personer blev dræbt i et af de største europæiske flystyrt i nyere tid.

I første omgang var det en stor gåde, hvad der egentlig forårsagede flystyrtet indtil optagelser fra flyets sorte bokse af lyden i cockpittet i minutterne før styrtet afslørede, at den ene af de to piloter var blevet låst ude fra cockpittet. Han forsøgte tilsyneladende desperat at smadre cockpitdøren med en økse inden flyet ramte et bjerg. Pludselig stod det klart for hele verden, at flyet var blevet brugt af styrmanden til at begå selvmord.

I skyggen af den faglige ballade og Germanwings-styrtet havde Danmark fået en ny indenrigsrute mellem Esbjerg og København. Men efter bare fire uger på vingerne måtte man smide håndklædet i ringen i slutningen af marts og lukke ruten igen, da passagererne svigtede.

Syndflod af ruteåbninger
Overgangen fra vinterfartplan til sommerfartplan i slutningen af marts betød en sand syndflod af ruteåbninger i det jyske. I Aalborg Lufthavn gjorde Lufthansa sit indtog med en rute til Frankfurt, og i Billund Lufthavn stod selskaberne nærmest i kø efter at få lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen til at indvie deres nye ruter.

Brussels Airlines gik ind på ruten mellem Billund og Bruxelles og tog kampen op mod Sun-Air, mens Czech Airlines åbnede to ruter fra Billund til Prag og Oslo. I løbet af foråret fulgte blandt andet en airberlin-rute til Berlin, Danish Air Transport-ruter til Napoli og Bornholm, en WOW Air-rute til Reykjavik, en Wizz Air-rute til Gdansk og en Norwegian-rute til Barcelona.

Uro ulmer stadig
Skiftet fra vinter til sommer betød også, at Terminal 1 i Københavns Lufthavn lukkede, og de indenrigsrejsende nu skulle igennem den centrale sikkerhedskontrol mellem Terminal 2 og Terminal 3 sammen med de udenrigsrejsende. En ændring, der henover foråret skabte stor debat og politiske dønninger i større grad end Københavns Lufthavn formentlig havde forestillet sig.

Først da daværende transportminister Magnus Heunicke og Folketingets transportudvalg i maj troppede op i sikkerhedskontrollen blev der for alvor taget hånd om problemet fra Københavns Lufthavns side. Særlige spor i sikkerhedskontrollen dedikeret til pendlere lagde en dæmper på uroen, der dog stadig ulmer.

Mens Københavns Lufthavn måtte lægge ryg til mange tæsk på indenrigsfronten, så kunne man dog samtidig glæde sig over, at Emirates Airlines den 9. april annoncerede, at man fra 1. december i år ville begynde at betjene ruten mellem Dubai og København med dobbeltdækkerflyet Airbus A380. Oven i købet i en ny 2-klasses version, der ville have 98 sæder mere end Emirates’ andre A380’ere. Det ville gøre CPH-flyet til det passagerfly i verden, med flest sæder.

Løbe rundt i 2041
Norwegian annoncerede den 21. april åbningen af tre nye langdistanceruter fra CPH til Las Vegas, San Juan og St. Croix, mens Ryanair samme dag havde nye ruter til tre SAS-destinationer med i bagagen til endnu et pressemøde.

En stille maj måned bød blandt andet på offentliggørelse af en rapport om den nye Aarhus-lufthavn, som kræfter i smilets by taler varmt for. Rapporten pegede på en placering i Skanderborg Kommune som den mest oplagte. Det ville Skanderborgs borgmester dog ikke høre tale om. Desuden vurderede rapporten, at en ny lufthavn formentlig først ville være rentabel 16 år efter sin åbning. Og med 10 år til at opføre lufthavnen, så ville det betyde, at den første ville løbe rundt i år 2041.

Ansigt til ansigt
Den 15. juni mødtes Ryanair og Flyvebranchens Personale Union så ansigt til ansigt i Arbejdsretten i København. Under en såkaldt hovedforhandling fremlagde hver part sine synspunkter og førte vidner i striden om overenskomst eller ej for det Ryanair-personale, som siden slutningen af marts havde haft base i Københavns Lufthavn. Under det mere end ni timer lange retsmøde havde tilhører såvel som dommere til tider svært ved at holde øjnene åbne.

Klokken 23.58 kunne højesteretsdommer Poul Dahl Jensen imidlertid sige tak for i dag, uden dog at sætte dato på hvornår retten ville komme med sin afgørelse. En afgørelse, der ikke blot handlede om den konkrete strid, men også om hele grundlaget for den såkaldte danske model.

Baser i Caribien
Ugen efter blev charterrejsearrangøren Apollo solgt til tyske REWE, mens tidligere direktør for Atlantic Airways, Magni Arge, blev valgt til Folketinget og venstremanden Hans Christian Schmidt vendte tilbage til posten som transportminister og dermed luftfartens minister.

Norwegian annoncerede åbningen af to nye baser i Caribien, mens SAS gjorde klar til at åbne en ny rute mellem Aarhus og Stockholm senere på året. Dermed sluttede det første halve år af luftfartens 2015.

Andet halvår startede dramatisk fra første dag. Mere om det i morgen.

Ryanairs entré i Københavns Lufthavn og en deraf afledt arbejdskamp var en af de helt store historier i første halvår af 2015. Foto: Andreas Krog.