Koncernchef Rickard Gustafson fra SAS (Arkivfoto: Andreas Krog).

Årets højdepunkter i luftfarten

Når man skal skrive historien om luftfarten i 2012, kan man ikke komme uden om Cimber Sterling-konkursen og de dramatiske dage i november, hvor fremtiden for SAS stod på spil. Året blev indledt med den største flyordre nogensinde i europæisk luftfart.

Året 2012 har på alle måder været et dramatisk år for dansk, skandinavisk og international luftfart. Det blev året, hvor konkurser trak flere hæderkronede flyselskaber ud af markedet, men også et år der for alvor indikerede, at magtbalancen er ved at forrykke sig i skandinavisk luftfart.

Januar: Spanairramt afkonkurs
I slutningen af januar måned og begyndelsen af februar skete der på kort tid mangeting indenfor luftfartens verden. Den 23. januar åbnede det britiske regionale lavprisflyselskab Flybe sin første rute til Danmark. Tre gange dagligt ville Flybe gennem sit nordiske joint-venture selskab flyve fra Bromma til København. En udfordring til Norwegian og SAS, der allerede var på København-Arlanda ruten samt Cimber Sterling, der havde planer om at igangsætte en tilsvarende operation.

Blot to dage senere den 25. januar vågnede hele den skandinaviske luftfartsbranche op til en pressemeddelelse, hvorNorwegian kunne annoncere den største flyordre nogensindei Europa.Det norske lavprisflyselskab havde bestilt ikke færre end 222 nye fly, hvoraf 122 var fraamerikanske Boeing, mens Airbus varkommet ind i varmen hos nordmændene med en ordrepå 100 Airbus A320neo fly. En ordre, der i henhold til listepriserne havde en samlet værdi på 127 mia. norske kroner.

Det skulle vise sig, at Norwegian alleredefå dage senere fik brug for ekstra kapacitet. Det delvist SAS-ejedespanske luftfartsselskab Spanair gik konkurs fredag den 27. januar, hvilketsamtidig betød at SAS måtte nedskrive et tab på 1,4 mia. danske kroner.

Flere selskaber stod – udover Norwegian – på spring til at udfylde hullet efter Spanair, og det spanske lavprisflyselskab Vueling fremrykkede sin satsning i Danmark og etablerede allerede den 28. januar en rute fra Barcelona til København.

Konkursen i Spanair kom blot en uge efter, at det tyske luftfartsselskab Cirrus Airlines med hovedsæde i Saarbrücken havde været nødt til at indstille flyvningerne.

Februar: Ungarsk konkurs
Februar var ikke mange dage gammel før en ny konkurs ramte markedet. Det var ungarske Malév, der 3. februar efter66 års virke måtte indstille driften.Flere hjælpepakker fra den ungarske regering havde ikke været nok til at holdeselskabet flyvende.

Ryanair var ikke sen til at udnytte muligheden og kunne samme dag på et pressemøde i Budapest annoncere etableringen af en base i den ungarske hovedstadslufthavn med fire fly og31 nyeruter, heriblandt til Billund.

Marts: CPH lancerer ny strategi
Året 2012 markerede også genåbningen af SAS-ruten fra København til Shanghai. Den 1. marts var således en festdag i Københavns Lufthavn, hvor lufthavnens nye administrerende direktør Thomas Woldbye offentliggjorde den nye World ClassHub Strategi forderefter at sende første fly afsted til Shanghai med SAS-topchefen Rickard Gustafson og HKH Prins Henriki spidsen for en større delegation.

Der var stolthed i CPH, da første fly blev sendt afsted til Shanghai, men det var intet at sammenligne med, daadministrerende direktør Magni Arge fra Atlantic Airways en solrig forårsdagden 22. marts modtog selskabets første Airbus A319-fly ved en leveringsceremoni hos Airbus-fabrikkerne i Hamburg. En leveringsceremoni, derpå allemåder var speciel og højtideligmed færøske folkedragter, færøske sange og en delegation på 80 personer fra øerne i Nordatlanten til at fejre den største begivenhed ifærøsk luftfarts historie.

Fredag den 23. marts vil sent blive glemt på hovedkontoret i Vamdrup, hvor Danish Air Transport residerer. Denne dag indløb der besked fra norske Samferdselsdepartementet, at de fire tildelte Lofoten-ruter, der i januar var blevet meddelt efter resultatet af et ruteudbud, var blevet annulleret. I flere måneder havde DAT forberedt sigpå at skulle flyve i tre år påfire ruter fra Bodø til henholdsvis Svolvær, Leknes, Røst og Narvik.

SAS-selskabet Widerøehavde den 6. marts valgt at indklage Samferdselsdepartmentets afgørelse og begrundende det med procedurefejl i baggrunden for tildelingen af ruterne. Sidenhen konkluderede norske Luftfartstilsynet i en rapport den 14. marts, at DAT angiveligt ikke opfyldte kravene i udbudsdokumentationen for vinteroperationer, beregninger for operation på tørre/våde baner og modfikation af fly. Samferdselsdepartementets omgørelse af tildelingen betød, at DAT måtte refundere 10.000 solgte billetter og herudover tage et betydeligt milliontab på omkostninger i forbindelse med forberedelse af opstarten.

Måneden sluttede med det irske lavprisflyselskab Ryanairs etablering af en base i Billund Lufthavn, hvor to Boeing 737-800 flymed besætninger fremover skulle producere en del af lavpristrafikken fra den jyske internationale lufthavn. Da Ryanair den 22. marts om morgenen sendte første basefly afsted fra Billund med kurs mod Krakow, havde fagbevægelsen allerede raslet med sablen.

Flyvebranchens Personale Uniion (FPU) havde forsøgt at samle opbakning fra fagforbundene 3F og HK til en koordineret LO-blokade mod det irske lavprisflyselskab. Men opbakningen smuldrede, og i midten af juni måned kunne lufthavnsledelsen i Billund ånde lettet op i forvisning om, at sommertrafikken var sikret.

April: Stilhed før “stormen“
April måned var en relativ stille måned for luftfarten. Eneste særlige begivenhed var, at SAS den 27. april kunne fejre 20 års jubilæum for det anerkendte loyalitetsprogram SAS EuroBonus.

Selvom april måned var en relativ stille måned, var der stadig en del uro omkring Cimber Sterling, der gennemen ekstraordinær generalforsamling den 24. april skulle have sikret den fortsatte finansielle opbakning fra det ukriansk-kontrollerede Mansvell Enterprises, som rigmanden Igor Kolomoiskij stodbag. Opbakningen var tilsyneladende på plads, selvom nervøse trækninger bredte sig i hele rejse- og luftfartsbranchen, da den ekstraordinære generalforsamling blev udskudt i en time med forklaringen om, at bestyrelsen ikke var færdig med deres drøftelser.

Maj: Cimber Sterling begæret konkurs
Den 2. maj stjal Bjørn Kjos og Norwegian atter mediebilledet, da det norske lavprisflyselskab i Oslo´s Gardermoen-lufthavnen præsenterede det nye Boeing 787 Dreamliner-fly, der var på præsentationstur med Boeing.

Men opmærksomheden til nordmændene blev kortvarig. Torsdag den 3. maj startede som en helt normal torsdag morgen. Men dagen var ikke mange timer gammel, før mange i den danske rejse- og luftfartsbranche vidste, at det ville blive en helt anderledes dag en sædvanligt.

Klokken var blot 07:13, da en meddelelse tikkede ind til Københavns Fondsbørs samt redaktionerne på en række mediehuse. Teksten lød:

“Cimber Sterlings ejere ønsker ikke længere at understøtte selskabet økonomisk. Der har bestyrelsen i selskabet besluttet sig for at begære selskabet konkurs, og der indleveres konkursbegæring til retten i Sønderborg kl. 06:30 torsdag morgen.“

En meddelelse, der naturligvis skabte sorg og vrede hos medarbejdere i Cimber Sterling, mens utallige rejsearrangører og rejsebureauer fik et par travle dage og uger med at få indbookede passagerer transporterethos alternative flyselskaber. Og konkurrenterne stod i kø med tilbud om såkaldte “rescue fares“. Den enes død, den andensbrød!

Den danske indenrigstrafik blev hårdt ramt ved Cimber Sterling-konkursen. Værst så det i første omgang ud for Billund Lufthavn, der kom til at undvære flybetjening på indenrigsruten i en tre måneders periode. På ruterne fra København til Bornholm og Sønderborg var DAT dog allerede klar med et nødprogram samme dag, mens Norwegian vendte tilbage på København-Karup ruten allerede om søndagen med indlejede Boeing 737-fly fra charterflyselskabet Jet Time.

Dønningerne efter Cimber Sterling-konkursen havde ikke engang nåede at lægge sig, da det svenske søsterselskab Skyways måtte lide samme skæbne som Cimber Sterling. Tirsdag den 22. maj måtte også bestyrelsen i Skyways erklære selvskabet konkurs. Hermed var det ukrainske luftfartseventyr i Skandinavien slut.

Enuges tid førSkyways-konkursen vardele af Cimber Sterling blevet rekonstrueret i et nyt selskab. Tre direktører fra det sønderjyske flyselskab havde medJørgen Nielsen i spidsen den 16. maj etableret Cimber A/S og fik gennem en virksomhedsoverdragelse114 medarbejdere med over i det nye selskab. Selskabet skullefortsætte flyvningerne med CRJ200-fly på vegne af SAS, og fem fly blev lejet afboet på fordelagtige vilkår til at løse denne opgave.

Samtidig købte ukrainsk-kontrollerede Mansvell Enterprisesdata- og flyvedligeholdelsesvirksomheden ud af boet. Det skete gennem det nyeetablerede Skyways Technics A/S. I alt80 medarbejdere fulgte med i en virksomhedsoverdragelsesaftale.

Der var mere dramatik på vej. Det var dog nogle hundrede kilometer sydpå i den tyske forbundshovedstad Berlin. Her havde man gjort klar til en storstilet åbning af den tyske storlufthavn Berlin Brandenburg Willy Brandt Airport, der havde gjort klar til at sende første fly afsted søndag den 3. juni. Men den17. maj måtte bestyrelsenhos lufthavnsoperatøren meddele, at lufthavnsåbningenmåtte udsættes, da brandsikringen ikke kunne myndighedsgodkendes.Skandalen var en realitet, og åbningen er sidenhen blevet rykket flere gange og hedder nu 27. oktober 2013.

Resten af maj måned forløb mere fredeligt. SAS kunne sammen med sine partnere i Star Alliance den 14. maj fejre 15års jubilæum for verdens størsteluftfartsalliance.

Mindre fredeligt var det hos Norwegian, daselskabets ChiefCommercial Officer, Daniel Skjeldam den 31. maj opsagde sin stilling til fordel for en ny rolle som administrerende direktør hosrederiet Hurtigruten. Et hårdt slag for det norske lavprisflyselskab, idet Skjeldam havde været med siden starten i 2002 og meget anerkendt for sine strategiske evner på det kommercielle område.

Juni: Flybe eller “FlyMaybe“
Efter Cimber Sterling-konkursen ventede mange, at det britiske regionale lavprisflyselskab Flybe ville gå ind på de danske indenrigsruter. Briterne sad ved forhandlingsbordet hos kuratorerne, men forlod det igen med værdifulde informationer om Cimber Sterlings marked.

På et møde den 14. juni i Aarhus kunne Flybe annoncere, at man var tæt på en beslutning om det danske marked. Den lovede annoncering inden udgangen af måneden udeblev dog, og Flybe-initativet blev i første omfang en fuser, hvilket blev klart da selskabet senere på året også lukkede den nyetablerede rute fra Bromma til København.

Slagsmålet mellem Europa og resten af verden om det omdiskuterede europæiske CO2-kvotesystem for alle flyselskaber, der flyver i europæisk luftrum, blev gevaldigt optrappet i midten af juni, da Kina truede med at tilbageholde europæiske fly. Så langt kom det dog ikke, men Connie Hedegaard og kollegerne i EU-Komissionen var under konstant beskydning fra over 20 lande med USA, Kina, Indien og Rusland i spidsen. De havdetilsammen dannet en koalition, der skulle forhindre EU-kvotesystemet i at slå igennem. Ved årets udgang fik de held medbestræbelserne, da EU-initiativet blev sat påpause.

Juli: SAS-problemer med langdistancefly
Ved indgangen til sommerferien komfor en gangskyld en positiv meddelelse fra SAS.Den 5. julimeddelte det skandinaviske flyselskab, at man ville åbne en oversøisk rute fra København til San Francisco fra april måned 2013. Det vakte glæde hos kunder og rejsebureauer, selvom spekulationerne samtidig startede i forhold til, om SAS var nødt til at ofre Bangkok-ruten for at kunne få trafikprogrammet til at hænge sammen.

Mandag den 10. juli åbnede Star Alliance-selskabetTurkish Airlines en ny rute fra Istanbul til to jyske destinationer samtidig. Det var trekantsflyvningen Istanbul-Aalborg-Billund-Istanbul, der blev indviet under stor festivitas i begge lufthavne.

Resten af juli måned var SAS i fokus. Selskabet havde store problemer med regulariteten påde oversøiske ruter på baggrund af en række jordskader på Airbus A330-fly. SAS måtte således i flere omgange indleje et Boeing 777 vikarfly for at kunne gennemføre trafikprogrammet.

August: SAS tilbage til Billund
Mandag den 13. august var der atter festivitas i Billund Lufthavn. Denne gang var det for at markere, at SAS var vendt tilbage til denvestdanske internationale lufthavn. SAS ville flyve fem gange dagligt på indnrigsruten fra København til Billund medet indlejet ATR72-fly fra Cimber A/S. Det var tredje gang siden 1964, at SAS etablerede ruteflyvingpå indenrigsruten fra København til Billund.

Efter sommerferien var der ved at komme gang i hjulene igen.Og da måneden sluttede, blev det samtidig startskuddet til en række punktstrejker hos kabinemedarbejdere hos Lufthansa i Tyskland. Den første strejkedag var den31. august og efter tre punktstrejker blev Lufthansa efter otte dage tvunget til forhandlingsbordet med kabinemedarbejdernes organisation UFO.

September: SAS sommerlukker Bangkok-ruten
Septembermåned forløb nogenlunde ligeså roligt som måneden før. En del postyr gav det dog, da SAS den 17. september officielt måtte meddele, at København-Bangkok ruten sæsonlukkes fra april måned 2013.

I Grønland var det slut for administrerende direktør Michael Binzer hos Air Greenland. Den 27. september modtog bestyrelsen i flyselskabeten opsigelse fra den kontrolversielle direktør, der havde siddet fem og et halvt år i chefstolen. Den 1. april 2013 tiltræder Michael Binzer som administrerende direktør for Tele Greeland.

Oktober: Stormvejr i USA og hos SAS
Oktober måned blev mere og mere dramatisk efterhånden som måneden skred frem. Den 25. oktober kunne islandske WOWair overtage konkurrenten Iceland Express. Netop WOWair var blevet etableret af tidligere ansatte hos Iceland Express, og nu havde man altså valgt at købe konkurrenten og den tidligere arbejdsgiver.

På den anden side afAtlanten blev et gigantisk stormlavtryk og en tropisk storm forenet i orkanen Sandy, der skabte en række flyaflysninger mellem Skandinavien og den amerikanske østkyst. Over 20.000 flyafgange blev aflyst på den amerikanske østkyst, mens New York-lufthavnene i flere dage var lukkede.

Stormen Sandy kostede flyselskaberne mange penge – også hos SAS. Men tirsdag den 30. oktober varsledes også et stormvejr hos SAS. Denne dag blev handelen med SAS-aktien på børserne i Stockholm og København suspenderet, da man mente, at der var en “assymetri“ i informationsstrømmen. Senere på dagen blev handelen genoptaget, efter at SAS var blevet tvunget til at offentliggøre kvartalsresultatet før tiden samt at man gennem en spareplan skulle hente 2,6 mia. kroner på driften og et ligeså stort beløb ved frasalg af aktiver.

November: SAS kæmpede for livet
Hele november måned var SAS i fokus med undtagelse af et par dage, hvor den norske lavpriskonkurrent Norwegian stjal billedet.

Den 1. novemberkunne SAS og Singapore Airlines offentliggøre det længe ventede joint-venture samarbejde. Det indebar, at Singapore Airlines og SAS fremover samarbejder tæt om rutetrafikken mellem Skandinavien og Singapore. Det betyder, at Singapore Airlines øgerfra tre til fem ugentlige afgange på ruten til København fra begyndelsen af april måned næste år.

SAS havde oprindeligt planlagtoffentliggørelsen af tredje kvartals resultat til torsdag den 8. november. Men dagen før meddelteNorwegian, at man ville afholde et pressemøde præcis samme dag med offentliggørelsen af de endelige planer for de nye langdistanceruter.Norwegian afviste, at det var tilfældigt, at der var et sammenfald mellem de to begivenheder, men det var der ikke mange, der troede på.

Norwegianfik dog hele mediebilledet for sig selv, da SAS overraskende valgte at udsætte offentliggørelsen af kvartalsresultatet og spareplanen til senest den 12. november, da ikke alle detaljer var påplads.

Imens kunne Norwegian fortælle, at det norske lavprisflyselskab sender det første Boeing 787 Dreamliner-fly afsted fra Oslotil New York den 30. maj næste år og nogle dage senere til Bangkok. I første omgang skal Dreamliner-flyene kun benyttes til de to destinationer på ruter fra Oslo og Stockholm.

Interessen for Norwegians tilbud, der startede ved 1.865 kroner for en returbillet til New York,var så stor, atselskabets hjemmeside gik ned samme dag. Men da den første begejstring lagde sig, kom en heftig kritik at, at der var for få billetter til de lave priser, og at en tillægspakkefor bagage og mad ombord kostede ikke færre end 885 kroner på en returrejse.

Mandag den 12. november var dagen, hvor SAS ville offentliggøre detaljer om spareplanen samt kvartalsresultatetårets tredje kvartal.På en pressebriefing kunnekoncernchef Rickard Gustafson afsløre, at SAS var finansielt presset. Syv banker ogfire hovedaktionærer inklusive de tre skandinaviske stater havde stillet som krav til fornyelse af kreditter og lån, at SAS indgik nye overenskomster med de flyvende personale.

Til dette havde SAS-ledelsen en uge. Fristen var søndag den 18. november ved midnat.

Udover nye konkurrencedygtige overenskomster ville SAS også indgå forhandlinger om salg af SAS Ground Handling, flyselskabet Widerøe samt bygninger og ejendomme samt eventuelt flymotorer.

Det blev startskuddet til den mest dramatiske uge i SAS´s 66-årige historie.I ugens første dage blev banen kridtet op mellem partnere, og da man gik ind til weekenden var realitetsdrøftelserne i gang.SAS maksimerede presset ved atgive besked om, at alle fly skulletankes fuldt op og besætningen have ekstra kontanter med i tilfælde af, at en konkurs ville blive en nødvendighed, hvis ikke aftalen faldt på plads søndag aften ved midnatstid.

Der blev først et gennembrud i forhandlingernenatten til mandag, ogtidligt mandag morgen, manglede blot det danske kabinepersonale attilslutte sigaftalen om nye overenskomster. Her kunne finansminister Bjarne Corydon (S) ikke dy sig for at lægge prespåkabinepersonalet ved at sende en SMS til CAU-formandHelge Thuesenmed en direkte appel om atfå lukket aftalen. En SMS og et politisk pres, som sidenhen blev genstand for stor debat og kritik.

Mandag den 19. november kl. 15.30 var alle aftaler på plads, og SAS kunne afholde et kaotisk pressemøde, hvorbestyrelsesformand Fritz Schur endnu engang beviste, athans særegne stil ikketåler at blive luftetdirekte foran snurrende kameraer.

Da SAS havde sundet sig ovenpå et par særdeles hektiske døgn, var det tid til næste fase. Selskabet annoncerede 45 nye ruter i 2013, dog primært lavfrekvente sommerruter til fritidsdestinationer. Et par helårsruter fra København til Prag og Budapest var dog positivt for det det danske marked.

Måneden sluttedemed en særlig præstation for dansk luftfart. Den nordjyskepilot Dennis Kær var kaptajn, daet Boeing 737-fly for første gang landede på Sydpolen.

December: Stribevis af rutenyheder
Julemåneden er sæson for at give og modtage gaver, men det er også måneden hvor Danske Flyvejournalister afholder det årlige arrangement i Vilhelm Lauritsen terminalen i Københavns Lufthavn. Jylland satte sig hårdt på året prisuddeling fredag den 7. december, hvor Luftfartspokalenblev overrakttil administrerende direktør Søren Svendsen fra Aalborg Lufthavn, mens direktør, ejer og stifter af Danish Air Transport, Jesper Rungholm, kunne tage hjem fra hovedstaden med Ellemhammer-prisen.

Den 13. december kunne Star Tour give alle rejselystne danskerne en særlig julegave. Charterarrangøren vil i sæsonen 2013/14 benytte TUI Travel´s nye Boeing 787 Dreamliner-fly til rejser fra Danmark til Den Dominikanske Republik.

SAS havde også overraskelser i ærmet med flyfornyelse i langdistanceflåden. Få dage før jul kom det frem, at SAS fra den1. juni næste år har indlejet et Airbus A340-300 fly fra LAN Chile til reservefly i højsæsonen.

Den 18. december kunne Airberlin offentliggøre udskillelsen af bonus- og loyalitetsprogrammet Topbonus i et separat selskab, som samarbejdspartneren Etihad Airways købte 70 procent af. Det satte med det samme gang i overvejelser omkring værdiansættelsen af SAS EuroBonus-programmet.

Ellers stod december måned i nye ruters tegn. Adskillige rutenyheder for 2013 blev annonceret. Fra Aalborg og Billund vil Norwegian fra næste forår flyve tre gange om ugen til basen i Alicante. Fra Københavns Lufthavn etablerer Norwegian seks nye ruter, heriblandt Liverpool, Madrid og Lissabon. Ryanair nåede også på falderebet at annoncere en ny rute fra Billund til Chania på Kreta fra april måned.

Det britiske lavprisflyselskab easyJet annoncerede en ny rute til Rom, og det samme gjorde Alitalia, der således vil være tilbage i Københavns Lufthavn efter fem års fravær. Det spanske lavprisflyselskab Vueling løftede sløret for nye ruter til Alicante og Firenze, mens det italienske lavprisflyselskab AirOne etablerer sig på København-Venedig ruten. Endelig var der en melding om, at Ukraine International Airlines fra sommertrafikprogrammet vil flyve på ruten mellem København og Kiev.

Når man ser tilbage på 2012 var det således et særdeles begivenhedsrigt år for luftfarten. Året 2013 bliver ikke mindre spændende og udfordrende. Det bliver måske året, hvor SAS for første gang i mange år kan levere et overskud, mens Norwegian tager hul på udfordringerne med langdistanceflyvninger. Men mangt og meget kan ske indenfor luftfartens verden. Og markedet og samarbejdskonstellationene ser givetvis megetanderledes ud, når historien om 2013 skal skrives.