Czech Airlines ATR72-fly i Aarhus Lufthavn (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Aarhus-Prag bliver helårsrute

Den nyåbnede rute fra Aarhus til Prag var oprindeligt tænkt som en sommerrute. Efterspørgslen har være så stor, at ruten nu fortsætter i det kommende vintertrafikprogram.

Siden den 11. maj har det været muligt fire dage om ugen at flyve med SkyTeam-selskabet Czech Airlines mellem Aarhus og Prag, og tilsyneladende har østjyderne taget godt imod den nye rute.

For blot to måneder efter rutens start har det tjekkiske flyselskab besluttet at tage ruten med i det kommende vintertrafikprogram. Czech Airlines ruten fra Billund op til Aarhus Lufthavn, og det har givetvis vist sig at være en succes. Ifølge Aarhus Lufthavn er belægningsprocenten på ruten “ualmindelig høj” for en ny rute, og det skaber forventninger til rutens fremtid.

”Vi er meget glade og tilfredse med den store succes, ruten mellem Aarhus Airport og Prag er blevet. Det viser os, at vi ramte rigtigt med den nye rute i forhold til de rejsendes ønsker og behov, og vi ser frem imod vinterhalvåret, hvor vi forventer, at de gode takter vil fortsætte,” siger administrerende direktør Peter Høgsberg fra Aarhus Lufthavn.

Trafikstyrelsen har endnu ikke frigivet passagertal fra juni, men fra den 11. maj og resten af måneden gennemførte Czech Airlines 24 flyvninger med ATR72-500 fly med plads til 64 passagerer. Dermed har der i gennemsnit været 44 passagerer per flyvning, hvilket svarer til en belægning på 69 procent.

Tjekker får øje på Aarhus
Czech Airlines har netop sat sæderne til salg i vintertrafikprogrammet fra 29. oktober 2017 til 31. marts 2018 samt for sommertrafikprogrammet 2018, der starter op den 1. april næste år.

Her håber lufthavnen på, at ruten vil blive brugt til hygge, skiferie, afslapning samt julemarkeder i den tjekkiske hovedstad. Som udgangspunkt fortsætter ruten med fire ugentlige afgange, men i en periode i løbet af januar og februar reduceres der efter planen til to ugentlige flyvninger.

”Forventningen omkring en rute som denne er traditionelt, at den især vil blive benyttet af danskere som vil opleve destinationen eller tage på forretningsrejse, og det er også tilfældet. Men vi glæder os også over at se et stigende antal tjekker, der har fået øjnene op for, hvor fantastisk Aarhus er, og hvor let det er at komme hertil. Det er naturligvis meget positivt, og vi glæder os over, at ruten også skaffer turister til Aarhus og omegn,” lyder det fra Peter Høgsberg.

Ruten Aarhus-Prag kan desuden fungere som en transfermulighed for rejsende fra Østjylland, der vil længere ud i verden end Tjekkiet. Fra Prags lufthavn, Václav Havel, kan man ifølge Aarhus Lufthavn opnå flyforbindelse til blandt andet Venedig, Milano, Moskva  og Tel Aviv.

 

Relaterede artikler:

Aarhus Lufthavn tror på ruter til Frankfurt og Amsterdam

Prag-rute er vendepunktet

Aarhus Lufthavn: 100.000 ekstra passagerer på vej

Czech Airlines justerer kapacitet på ny Aarhus-rute

Aarhus får ny rute til Prag

x

Læs Også

Widerøe kommer til Billund Lufthavn

Billund Lufthavn snupper norske Widerøes første rute til Vestdanmark foran næsen på Aarhus Lufthavn, når Widerøe næste år begynder at flyve mellem Billund og Bergen.

Udsigt til ny rekord i Billund og status quo i Aalborg

Billund Lufthavn ventes i år at sætte rekord med 3,4 millioner passagerer, mens der er status quo i Aalborg Lufthavn og endnu et år med tilbagegang i Aarhus Lufthavn.

Midlertidig lukning af Prag-rute fra Aarhus

Czech Airlines lukker om kort tid sin ellers populære rute mellem Aarhus og Prag i knap to måneder.

SAS-offensiv i Aarhus var ni måneder undervejs

Dialogen om det nye strategiske samarbejde mellem Aarhus Lufthavn og SAS startede ved et kaffemøde i december sidste år.

Vágar runder 300.000 passagerer

Vagar Lufthavn havde mere end 300.000 passagerer i året første 10 måneder. Det er flere end i hele 2016.

SAS-gave til Aarhus var ikke helt ny

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen lovede Aarhus-borgmesteren, at aarhusianerne ikke skulle betale ekstra for at rejse med SAS ud i verden. Det skulle man heller ikke i forvejen.