Paris-CDG - Terminal 2F (Foto: Groupe ADP)

Air France: Strejke vil kun give få problemer

Air France forventer, at passagererne kun kommer til at mærke meget lidt til, at dele af de ansatte fredag nedlægger arbejdet.

I fredags annoncerede fagforeningen CGT, at fagforeningens medlemmer ansat i Air France, vil nedlægge arbejdet på fredag i protest mod selskabets storstillede spareplan. Det franske luftfartsselskab har brugt tiden siden fredag på at forberede sig på strejken og på hvordan den bliver til mindst mulig gene for passagererne.

Air France forventer, at alle selskabets passagerer vil komme afsted og at strejken kun vil resultere i begrænsede forsinkelser.

6.500 Air France-ansatte vil være klar til at informere og hjælpe passagererne godt på vej. Air France sætter sin lid til at det vil være med til at begrænse følgerne af strejken.

Midt i skoleferien
Strejken rammer lige ned i den franske skoleferie. En periode, der ligesom herhjemme, betyder travlhed for luftfartsselskaber og lufthavne. Kombinationen af strejke og skoleferie får Air France til at opfordre sine passagerer til, at ankomme til lufthavnene i Frankrig så tidligt som muligt. Desuden opfordres passagererne til at check ind hjemmefra. Det kan ske 30 timer før afgang.

På grund af den travle skole ferie periode, Air France anbefaler sine kunder at ankomme til lufthavnen tidligt og så vidt muligt at checke ind online på www.airfrance.fr som fra 30 timer før deres flugt.

Hvis Air France alligevel bliver nødt til at aflyse fly, vil passagererne blive informeret direkte via telefon, sms eller e-mail. Derfor anbefaler selskabet, at passagererne sikrer sig, at deres kontaktoplysninger er korrekte.

Fredagen danner også rammen om to luftfartsstrejker i Italien hos Alitalia og i udvalgte større italienske lufthavne.