Airberlins sidste udkald

Fredag den 27. oktober 2017 blev der taget en vemodig afsked med airberlin, der i mere end 38 år har fløjet millioner af passagerer til og fra Tegel-lufthavnen i Berlin.

Den 28. april 1979 gik det allerførste fly fra airberlin på vingerne. Det var et Boeing 707-fly, der bragte tyske rejsende fra Berlin til den spanske ferieø Mallorca.

Præcist 38 og et halvt år senere var det slut. Fredag den 27. oktober 2017 blev det sidste airberlin-fly sendte afsted fra München med kurs mod Tegel-lufthavn i Berlin. Det var A320-200 flyet D-ANBW, der i dagens anledning havde fået omdøbt det sædvanlige rutenummer AB6210 til BER4EVER.

En vemodig afsked, der blev markeret af lufhavnspersonalet i både afgangs- og ankomstlufthavnen og som blev live-transmitteret fra flere store tyske tv-stationer.

Amerikanske idémagere
Det sidste udkald til airberlin blev konsekvensen af flere års finansielle vanskeligheder i det tyske oneworld-flyseskab. Den 15. august 2017 kulminerede det hele, da storaktionæren Etihad Airways trak stikket og efterlod flyselskabet med en betalingsstandsning som eneste tilbageværende mulighed.

Historien om airlberlin strækker sig tilbage til 1978, hvor Air Berlin USA blev etableret som et helejet datterselskab af den Oregon-baserede landbrugsvirksomhed Leico. Idémagerne var tidligere ansatte hos Pan American og Modern Air i Berlin, der så muligheden for at etablere et charterflyselskab med base i den vestlige del af det dengang delte Berlin.

Air Berlin USA Boeing 707 (Foto: Ralf Manteufel | GNU Free Documentation License)

Der blev anskaffet en driftstilladelse og to Boeing 707-fly, der tidligere havde tilhørt Trans World Airlines. Den 28. april 1979 fandt premiereflyvningen til Palma de Mallorca sted, og året efter blev to Boeing 737-200 anskaffet og 10 år senere var det Boeing 737-400, der kom i drift.

Tysk genforening skabte nutidens airberlin
I slutningen af 1989 faldt Muren, der delte den tidligere tyske rigshovedstad, og med genforeningen af DDR og Vesttyskland den 3. oktober 1990 var det ikke længere kun USA, Storbritannien og Frankrig, der kunne flyve til Tegel-lufthavnen i Berlin. Nu blev der også åbent for tyske flyselskaber.

Det betød, at Joachim Hunold, der var tidligere salg- og marketingdirektør hos tyske LTU International, i 1991 købte selskabet, der fremover kom til at hedde Air Berlin GmbH & Co. Luftverkehrs KG. Kort tid efter blev der bestilt 10 helt nye Boeing 737-800.

I 1997 begyndte airberlin transformationen fra charterflyselskab til ruteflyselskab, og i 2002 var omkring 35 procent af produktionen baseret på direkte salg fremfor salg via touroperatører. Flyselskabet valgte at skabe en profil som et semi-lavprisflyselskab, der i modsætning til Ryanair og Hapag Lloyd Express stadig tilbød gratis måltider og sædevalg.

Aggressiv vækststrategi
Efter årtusindeskiftet tog airberlin hul på en vækststrategi, der i 2004 betød købet af 24 procent af aktierne i Wien-baserede Niki, der var etableret af den tidligere racerkører Niki Lauda.

Sidenhen fulgte en børsintroduktion på fondsbørsen i Frankfurt i 2006, og senere samme år blev det tyske indenrigsflyselskab Deutsche BA (dba) opkøbt, og inden årets udgang var der bestilt 75 nye fly, fordelt på 60 Boeing 737-800 samt 15 Boeing 737-700.

Airberlin A320-200 (Foto: Arcturus | GNU Free Documentation License)

Året efter annoncerede airberlin, at man ville overtage det Düsseldorf-baserede LTU International, der dermed gav selskabet adgang til langdistanceruter og nye flytyper som Airbus A330 og Airbus A321. Overtagelsen blev en realitet den 1. maj 2009, og forinden havde airberlin nået at bestille 25 helt nye Boeing 787-8 Dreamliner-fly og købe 49 procent af aktierne i det schweiziske charterflyselskab Belair.

Det var i disse år, at kimen til de senere økonomiske vanskeligheder i airberlin blev lagt.

Medlem af oneworld
Airberlin fortsatte sin ekspansive strategi trods finanskrisen og tårnhøje oliepriser, der ramte luftfartsbranchen i slutningen af 2008. Ejerskabet i Niki blev i 2010 øget til 49,9 procent, og samtidig havde det tyrkiske ESAS Holding året før købt 15 procent af det tyske flyselskab.

I juli 2010 blev det annonceret, at airberlin ville søge optagelse i oneworld-alliancen, hvilket dermed markerede, at flyselskab definitivt var på vej fra en profil som lavprisflyselskab mod et mere traditionelt netværksflyselskab.

Samtidig var de økonomiske udfordringer ved at tage fart. I slutningen af 2011 overtog man trods dette de resterende 50,1 procent af østrigske Niki, og inden årets udgang blev Abu Dhabi-selskabet Etihad Airways ved at købe 29,1 procent af aktierne i airberlin, der således blev reddet ud af de økonomiske problemer.

Den 20. marts 2012 kunne airberlin officielt optages i oneworld-alliancen.

Restrukturering begynder
Den 1. september 2011 havde koncernchef Joachim Hunold trukket sig fra det tyske flyselskab, og hans funktion blev midlertidigt overtaget af Hartmut Mehdorn, der var et af selskabets bestyrelsesmedlemmer og tidligere topchef hos Deutsche Bahn. Den 7. januar 2013 overtog Wolfgang Prock-Schauer som ny koncernchef, og herefter fulgt flere år med stadig uro omkring selskabet.

Selskabet havde sat gang i en omfattende restrukturering, der reelt kom til at vare frem til den 15. august 2017, da det stod klart, at det ikke var muligt at fortsætte.

Blandt andet blev ordren på 25 Dreamliner-fly annulleret og det samme var tilfældet for de sidste 18 fly i den store Boeing 737-800 ordre, og i 2015 blev det endvidere besluttet af afvikle det store hub i Palma de Mallorca og fastholde Düsseldorf og Berlin-Tegel som de to tilbageværende hubs.

Underskuddene fortsattte, og airberlin blev udelukkende holdt flyvende ved hjælp af lån og kreditter fra den rige storaktionær i Abu Dhabi. I mellemtiden var koncernchef Wolfgang Prock-Schauer fratrådt som koncernchef og erstattet af Stefan Pichler i februar 2005, og sidstnævnte holdt kun frem til 1. februar 2017, hvor den tidligere Germanwings-chef Thomas Winkelmann, blev indsat som øverste ansvarlig i selskabet.

Offer for uklar strategi
Da Thomas Winkelmann tiltrådte var det allerede for sent, og det var angiveligt planen, at han skulle hjælpe med at bringe selskabet i hænderne på Lufthansa, da der ikke længere var tro på, at det var muligt at fortsætte driften, da gælden tyngede selskabet ganske voldsomt.

Airberlin blev offer for en uansvarlig vækststrategi med skiftende og uklare strategiske dispositioner samt hyppige skift af topchefer i kombination med en forsinket åbning af Berlin Brandenburg Airport samt den hårde markedskonkurrence.

Afskeden med Tysklands næststørste flyselskab har været barsk for de omkring 8.000 ansatte, hvor hovedparten fremover vil være beskæftiget hos Lufthansa og easyJet. Det var samtidig historien om et flyselskab, der fløj højere end vingerne kunne bære, og det endte i en abrupt finansiel nødlanding, der havde været flere år undervejs.

Auf wiedersehen, Air Berlin!

x

Læs Også

SAS mister terræn i CPH

Kun godt hver tredje CPH-passager rejste sidste år med SAS. Til gengæld bliver Norwegian og Ryanair stadig større i Københavns Lufthavn.

Lavere priser på Storebælt presser Billund-rute

Indenrigsruten fra Billund til København havde i 2017 det laveste passagertal i 42 år, og de nye rabatter på Storebælt kan forhindre en trafikvækst trods udsigt til lavere billetpriser.

Ingen gensyn med Bordeaux-rute i CPH

Næsten 6.000 passagerer benyttede sidste sommer Air France-ruten mellem København og Bordeaux. I år må de se sig om efter andre muligheder.

Icelandair åbner rute til Kansas City

Springvandenes by bliver til maj Icelandairs nyeste USA-destination.

Norwegian afviser snyd med IP-adresser

Der er mange myter om prissætning af flybilletter, og hos Norwegian afviser man, at kundernes IP-adresser benyttes til individuelt at differentiere billetpriserne.

Fynboer drømmer fortsat om rute-selskab

HCA Airport ved Odense fik pæn fremgang i 2017 og drømmer stadig om at få sat en stopper for snart 20 år uden ruteflyvning.