Alarmklokkerne ringer for ’Single European Sky’

Det stort anlagte ‘Single European Sky’ projekt er kommet i farezonen. I en ny statusrapport påpeger Europa-Kommissionen vanskeligheder med at opfylde centrale mål for det europæiske lufttrafikstyringssystem. Der er en reel risiko for, at EU ikke kan imødekomme den voksende efterspørgsel efter lufttransport.

I april 2010 lagde den islandske askesky sig som en tung dyne over det meste af Europa. Det naturskabte fænomen fra vulkanen Eyjafjallajökull forårsagede aflysninger afover 100.000 flyafgange og påvirkede mere end 10 millioner passagerer.

De store omkostninger for såvel luftfartsselskaberne som passagererne fik EU til at erkende, at håndteringen af passagererne krævede et bedre lovgrundlag for at sikre ensartede europæiske regler. Blandt andet derfor ville man fremskynde det såkaldte Single European Sky-initiativ, der skal skabe en langt bedre koordinering mellem de europæiske luftfartsmyndigheder.

Men implementeringen af Single European Sky halter langt bagefter tidsplanen advarer Europa-Kommissionen nu i en ny statusrapport. Heraf fremgår det, at der er vanskeligheder med at opfylde centrale mål for det paneuropæiske lufttrafikstyringssystem, som skal indføresi forbindelse med det fælles europæiske luftrum senest i 2030.

“Der er en reel risiko for, at vi vil halte bagefter og se os ude af stand til at imødekomme den voksende efterspørgsel efter lufttransport, som forventes at ville næsten fordobles inden 2030“, siger Kommissionens næstformand med ansvar for transport, Siim Kallas.

“I 2012 må det briste eller bære for det fælles europæiske luftrum, og der står meget på spil. Trods den udførte indsats viser Kommissionens “lyssignal“-vurdering, at et stort flertal af medlemsstaterne befinder sig i den gule eller røde zone og er i fare for ikke at opfylde kritiske mål for 2012,“ siger Siim Kallas.

2012 er et afgørende år

Ifølge Europa-Kommissionen bliver 2012 et afgørende år for det fælles europæiske luftrum, idet fire centrale resultater skal være opnået. Detdrejer sig ompræstationsordningen, hvorved centrale mål for lufttrafikstyringen (ATM) fastlægges, om de ni “funktionelle luftrumsblokke“, der skal være operationelle ved udgangen af 2012, om den såkaldteATM-netforvalter samt omibrugtagningsfasen for SESAR, der er den teknologiske del af det fælles europæiske luftrum.

I følge statusrapporten fra Europa-Kommissionen er der “alvorlig grund til bekymring med hensyn til to vigtige elementer af central betydning for det fælles europæiske luftrum: præstationsordningen og de funktionelle luftrumsblokke.“

Vedrørendepræstationsordningen har blot 5 ud af 27 medlemsstater fået et “grønt lys“ og er på rette spor til at indfri de fastlagte mål. De fem lande er Belgien, Danmark, Litauen, Luxembourg og Holland.

Hvad de såkaldtFunktionelle luftrumsblokke (FAB) er kun den dansk/svenske FAB i grøn zone. Alle andre områder befinder sigi orange eller rød zone og giver dermedanledning til alvorlig bekymring.

Kommissionen opfordrer såledesmedlemsstaterne til at intensivere deres indsats.

Baggrunden for SIngle European Sky er at luftrummet og lufthavnene i Europa risikerer at blive mættet hvis ikke der investeres betydeligt for at modernisere. Problemet er, at det nuværendelufttrafikstyringssystem er primitivt ,og en del af den grundlæggende teknologi, der bruges, stammer fra 1950’erne. Derfor skalEuropas luftrum moderniseres ved at skabe en paneuropæisk flyvekontrol (fælles luftrum) så der skabes etsammenhængende paneuropæisk ATM-system.

Ifølge planerne kanluftrumskapaciteten dermed tredobles,sikkerheden forbedres en faktor 10,miljøpåvirkningen nedbringes med 10 % ogudgifterne til lufttrafikstyring nedbringes med 50 %.