Flybagage. (Foto: SITA)

Alitalia først til at følge nye bagageregler

Italienske Alitalia er som det første europæiske flyselskab klar til at leve op til nye internationale regler for sporing af bagage.

Når det kommer til at bygge metro og producere IC4-tog, så har italienske firmaer ikke det bedste ry. I hvert fald ikke i Danmark. Men når det kommer til at bagagehåndtering, så har italienerne faktisk ret godt styr på tingene.

Således er det store italienske flyselskab Alitalia – som det første flyselskab i Europa – klar til at leve op til den internationale luftfartsorganisation (International Air Transport Associations (IATA) resolution om bagagehåndtering i selskabets knudepunkt i Roms Fiumicino-lufthavn.

IATA har gennemgået Alitalia’s planer for hvordan man bliver certificeret efter IATA Resolution 753. På den baggrund erklærer IATA, at italienerne er klar til at få certificeringen. IATA understreger, at Alitalia ikke har fået selve certificeringen endnu. Det har kun de to amerikanske flyselskaber Delta Air Lines og American Airlines.

Møder sin ejermand
Målet med resolutionen er at øge muligheden for at følge passagerernes indcheckede bagage, så man kan sikre en bedre service for passagererne og yderligere reducerer omfanget af bagage, der bliver sendt et forkert sted hen i systemet eller bliver beskadiget.

For at leve op til resolution 753, så skal flyselskaberne være i stand til konstant at følge bagagen på centrale steder i bagagens rejse gennem lufthavnens sorteringssystem fra den checkes ind til den når frem til flyets lastrum, samt når transferbagage flyttes fra et fly til et andet. En proces, der ofte involverer en tur gennem lufthavnens bagagesorteringsanlæg. Desuden skal flyselskaberne kunne holde styr på bagagen på rejsen fra et ankommende flys lastrum til bagagebåndet, hvor det igen møder sin ejermand.

IATA blev grundlagt i1945 i Havana på Cuba med 57 medlemmer fra 31 lande. I dag har organisationen hovedkontor i Montreal i Canada og 273 flyselskaber som medlemmer. Alle IATA’s medlemsflyselskaber skal leve op til Resolution 753 til juni næste år.

 

Relaterede artikler:

Nye IATA-bagageregler fra 1. april

Dansk virksomhed hædret for bagageløsninger

Bagage forsinkes oftest i Europa

Passagerer ønsker mere kontrol over flyrejsen

x

Læs Også

Wizz Air viser interesse i Alitalia

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air er interesseret i kort- og mellemdistance-flyene hos Alitalia, der blev taget under konkursbehandling i maj sidste år.

Air France-KLM og easyJet byder samlet på Alitalia

Air France-KLM har igen forhandlet med Alitalias konkurskommission om eventuel overtagelse – denne gang sammen med easyJet.

Global aktieoptur trods rekordhøj oliepris

De børsnoterede flyselskaber verden over klarede sig i 2017 væsentlig bedre end aktiemarkederne generelt. De gode takter ser ud til at fortsætte i 2018.

Sparekrav til Alitalia før Lufthansa vil købe

En gennemgribende omstrukturering er en nødvendighed for Alitalia, før Lufthansa Group vil være klar til en overtagelse.

Medie: Air France-KLM og Delta vil byde på Alitalia

Et nyt kapitel i sagaen omkring Alitalias fremtid udspiller sig i disse dage. Skyteam-selskaberne Air France, KLM og Delta Air Lines har angiveligt meldt sig på banen som mulig køber.

IATA advarer om for høje lufthavnsafgifter

Alt for mange lufthavne kører på toppen af deres kapacitet - eller over den - advarer IATAs topchef Alexandre de Juniac.