(Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Aspire – velfungerende lounge i København

Aspire, der tidligere var en Servisair lounge opereres nu af Swissport. En trappe op fra transithallen mellem A- og B-gates og man træder ind i loungen. Adgang kan opnås på en række forskellige måder. Indehavere af Diners Club card, Priority Pass og andre diverse kort kan komme ind. I ”folkemunde” har loungen i mange år gået under navnet ”Diners loungen”. Rejsende med blandt andet Air Greenland, Qatar Airways, Finnair og Aeroflot kan også få adgang i henhold til flyselskabernes respektive regler. Til sidst kan man også købe sig adgang fra omkring 150 kroner. Billigst, hvis man forhåndsbestiller på loungens hjemmeside. Vellykket renovering I maj sidste år åbnede loungen efter en gennemgående renovering. Møblement og indretning er skiftet ud hvilket de er lykkedes meget godt med. Farverige og stilrene møbler…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Design, lys og rummelig, central placering

Minus: Kedelig mad i længden, åbner for sent i forhold til tidlige afgange (06:00) og lukker tidligt i forhold til de sene afgange (20:00)

Københavns Lufthavn byder på tre lounges. En af disse er Aspire Lounge, der efter en gennemgående renovering sidste år, både er indbydende og velfungerende.

Aspire, der tidligere var en Servisair lounge opereres nu af Swissport. En trappe op fra transithallen mellem A- og B-gates og man træder ind i loungen. Adgang kan opnås på en række forskellige måder. Indehavere af Diners Club card, Priority Pass og andre diverse kort kan komme ind. I ”folkemunde” har loungen i mange år gået under navnet ”Diners loungen”. Rejsende med blandt andet Air Greenland, Qatar Airways, Finnair og Aeroflot kan også få adgang i henhold til flyselskabernes respektive regler. Til sidst kan man også købe sig adgang fra omkring 150 kroner. Billigst, hvis man forhåndsbestiller på loungens hjemmeside.

Vellykket renovering

I maj sidste år åbnede loungen efter en gennemgående renovering. Møblement og indretning er skiftet ud hvilket de er lykkedes meget godt med. Farverige og stilrene møbler med gennemgående detaljer i træ. Noget som blandt andet kommer til udtryk ved træstubbe der kan bruges som fodskammel eller til at sidde på.

Rummet er langt i forhold til bredderetningen, men alligevel bredt nok til at man kan manøvrere sig gennem loungen uden at støde ind i noget eller nogen og gæster som allerede har fundet plads har små grupper af pladser der giver en intimitet. Den inderste del af loungen er forbeholdt rejsende med Qatar Airways.

Rygerum
Loungen indehaver lufthavnenes eneste indendørs rygerum, uden at dette skaber gener for ikke rygende gæster. Udluftning fra rygerummet, der er placeret cirka midt i loungen, virker tilsyneladende godt.

WiFi fungerer godt, men hastigheden er dog ikke til streaming eller andre tunge downloads. Mail samt læse websider fungerer fint. Ud over dette har loungen et godt udvalg af magasiner, danske og internationale aviser samt skærme for afgangstider. Der er ingen opkald til bording.

Kedelig mad i længden
Udvalget af mad og drikke er middel. Varme og kolde drikkevarer, fadøl, sodavand og juice kan slukke tørsten der ud over findes også diverse spiritus. Til ganen findes der diverse brød, pålæg, frugt og suppe. Skal den søde tand tilfredsstilles serveres morgenkager om morgenen samt småkager resten af dagen. Samtidig findes også et udvalg af frugt. Efter flere besøg gennem en årrække kunne jeg savne lidt variation i udvalget, da det er fremstår meget ens fra gang til gang.

Central placering
Loungen ligger placeret cirka midt i lufthavnen og således centralt i forhold til de fleste gates. D-gates og indenrigs ligger ca. 10 min.gang fra loungen i hver sin retning. Store panoramavinduer på begge sider af væggene giver godt indfald af lys, hvor man kan se ud over transithallen og rullebanen på den ene side samt check ind området på den anden.
Alt i alt er det en designmæssig gennemført lounge, der både er velfungerende og hyggelig.

Plus: Design, lys og rummelig, central placering

Minus: Kedelig mad i længden, åbner for sent i forhold til tidlige afgange (06:00) og lukker tidligt i forhold til de sene afgange (20:00)

Bedømmelse: 4 af 6 stjerner

Fakta boks
Betingelser for adgang – se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere
  • Diners Club Card, Priority Pass samt diverse andre kort
  • Rejsende med Qatar, Finnair, Aeroflot, Air Greenland og enkelte andre selskaber
  • Adgang kan købes fra 150 kroner
Åbningstider Man – søn kl. 06:00 – 20:00
Placering Mellem A- og B-gates, terminal 2
Mad Brød, pålæg, suppe, div kager og frugt
Drikke Udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Nej
Rygerum Ja
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Nej
Website www.executivelounges.com

 

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust ude fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.

Læs også: