Atlantic-direktør: Vi lever og dør for Færøerne

Administrerende direktør Jóhanna á Bergi fra Atlantic Airways er klar til at imødegå konkurrencen fra SAS, som har ramt selskabets bundlinje hårdt.

Mandag kunne administrerende direktør Jóhanna á Bergi fra færøske Atlantic Airways sætte sin underskrift på en aftale med det amerikanske leasingselskab Air Lease Corporation.

Aftalen omfatter leje af en helt splinterny Airbus A320-200neo, der har en listepris på 110,6 millioner dollars, eller hvad der svarer til næsten 670 millioner danske kroner.

CHECK-IN.dk fangede det færøske selskabs direktør i lufthavnen efter ankomsten til Skandinavien for at spørge ind til planerne med det nye fly, der leveres i løbet af første kvartal 2019, hvor et leaset A319-fly til gengæld leveres tilbage til leasinggiveren.

“Vi har anskaffet en A320neo, fordi den er billigere i drift. og i højsæsonen har vi samtidig brug for ekstra kapacitet. Først og fremmest skal flyet bruges til at flyve mellem Færøerne og omverdenen, og i lavsæsonen vil tilbyde flyet til charteropgaver ud af Danmark,” siger Jóhanna á Bergi.

Med 174 sæder er flyet indrettet med samme konfiguration som den tilsvarende flytype hos SAS, og Atlantic Airways-direktøren vil ikke udelukke at man vil kunne tilbyde flyet til eksempelvis SAS på wetlease-basis.

“Vi er meget åbne for opgaver i lavsæsonen,” siger hun som svar på spørgsmålet, om SAS som mulighed wetlease-kunde.

Kommer til at påvirke regnskabet
Netop SAS har siden slutningen af marts sidste år kostet mange penge for det færøske flyselskab, efter at det skandinaviske flyselskab åbnede med daglige flyvninger fra København til Færøerne i sommerhalvåret og med lidt færre afgange i lavsæsonen.

“Der har været hård konkurrence, og priserne er blevet meget lave. Det kommer helt sikkert til at påvirke regnskabet for 2017, som vi præsenterer i april,” siger Jóhanna á Bergi.

Den færøske luftfartsdirektør fremhæver, at Atlantic Airways – i modsætning til SAS – har Færøerne som det eneste hjemmemarked og har som den primære opgave at sikre gode flyforbindelser til og fra Vágar Lufthavn. Jun understreger endvidere, at Atlantic Airways skaber jobs på Færøerne, og selskabet har meget stor erfaring i beflyvning af lufthavnen, der af og til byder på udfordrende vejrforhold.

“Vi lever og dør for Færøerne,” lyder det fra Jóhanna á Bergi.

Undrer sig over SAS-beslutning
Atlantic Airways kan ikke gøre noget ved, at det er lykkedes Vágar Lufthavn at tiltrække en SAS-rute, selvom man selvfølgelig helst ville have været konkurrencen foruden. Det eneste positive har været, at passagertallet til Færøerne er steget, og et eller andet sted smitter det også af på det færøske flyselskab.

Alligevel kan man stadig undre sig over, at SAS valgte at gå ind i direkte konkurrence.

“Vi havde et monopol i mange år, men var alligevel overrasket, da SAS kom ind, for vi havde indtil da haft et utroligt godt samarbejde med SAS omkring interline-aftale og deltagelse i EuroBonus-programmet,” forklarer Atlantic Airways-direktøren, der er glad for, at den færøske befolkning bakker selskabet op.

 

Relaterede artikler:

A320neo til Atlantic Airways

SAS skærer ned på rute til Færøerne

SAS skaber tocifret vækst på Færøerne

SAS-konkurrence kan blive dyrt for Færøerne

SAS åbner CPH-rute til Færøerne

x

Læs Også

Forsinkede A320neo-fly fra Norwegian-selskab

Problemer med flymotorer betyder, at de nye fly, som HK Express har leaset fra Norwegian-selskabet Arctic Aviation, bliver yderligere seks måneder forsinket.

Effektiv service fra hittegodskontoret i CPH

ANMELDELSE: Kundeservice-afdelingen i Københavns Lufthavn leverer en rigtig god service, viser redaktørens ufrivillige test af afdelingen for glemte sager.

Næsten 100 vil være chef i Esbjerg Lufthavn

Interessen for at blive chef for Danmarks syvende største lufthavn er enorm.

A320neo til Atlantic Airways

Færøske Atlantic Airways får i foråret 2019 leveret den første Airbus A320-200neo, der vil erstatte et leaset A319-fly.

Mange vil være færøsk lufthavnschef

68 personer fra ind- og udland har lagt billet ind på jobbet som chef for Færøernes eneste lufthavn.

Bremen-eventyr kostede Sun-Air syv millioner

For 40. år i træk er Sun-Air kommet ud med et overskud, der dog ikke er så prangende som tidligere. Det skyldes blandt et stort tab på satsningen i Bremen.